Kan det virkelig være rigtigt? - Side 4 - K10

Tassi · 29-11-2010, 01:09

Før jeg blev ordentligt udredt og diagnosticeret, var min dom over hele linien 'depression', selvom jeg gang på gang blev ved at sige at det ikke var mit problem. Jeg opsøgte endda en psykiater 3 timers kørsel væk i håbet om at få en korrekt behandling

Hver gang afviste jeg at tage antidepressiver med argumentet at jeg ikke skal have hældt medicin indenbords før de er sikre på, at depression er årsagen. Det holdt hårdt at holde på mit

Psykiateren 3 timers kørsel væk endte også med at foreslå antidepressiver. Ikke fordi han kunne sige at jeg led af depression, men fordi han ikke kunne finde anden forklaring. Antidepressiverne var derfor et tilbud han gav til mig, som jeg kunne acceptere eller ej. Opgivende tog jeg imod recepten, men brugte den aldrig. Jeg vidste jo jeg ikke havde en depression

Fortalte det til en person i det kommunale system, og det ramte mig lige i nakken senere. Med få omskrivninger hed det sig nu at jeg led af depression og have nægtet at tage imod medicin. Jeg blev derfor truet på min forsørgelse med argumentet at jeg modsatte mig behandling, og derfor 'forhalede min helbredelse'. Dette er nu at læse i min ressourceprofil

Min 'redning' blev så at jeg under kommunens behandling af mig, udviklede panikangst. Jeg opsøgte selv min læge, og blev medicineret mod det. Overgik derefter til psykiater, og fortsatte medicinering. Således medicineret holdt kommunen op med at presse mig i medicinspørgsmål, og ingen nævnte depression mere (selvom det godt nok er det, der stadig står som officiel sygeårsag i min ressourceprofil, selvom jeg nu har fået rette diagnoser - og depression er IKKE en af dem)

Det kan godt være andre end psykiatere ikke må blande sig i diagnose og medicinspørgsmål, men fakta er at de gør. Og de har fat i den lange ende, fordi de bare kan lukke for kassen, hvis de føler man 'forhaler sin egen raskemelding', uanset på hvilket usagligt grundlag denne vurdering er foretaget på

mfc83 · 29-11-2010, 02:04

Jeg synes rigtig godt om ideén med at kontakte min egen læge, og blive henvist til en psykiater..og så snakke med denne om det. Det tror jeg at jeg vil gøre.

Til Engel: I min sag er det afprøvet med medicin og psykologbehandling samtidig op til flere gange..derfor kan jeg ikke se nogen idé i at skulle forsøge endnu en gang..Ja jeg erkender at jeg har angst for at indtage medicin..men der er flere grunde til at jeg denne gang vælger at sige nej tak. Jeg synes der går en grænse for hvornår nok er nok..som Gråt skriver så har jeg heller ikke lyst til at være "forsøgskanin" forever... Ja det kan måske godt være at det ville virke denne gang, måske ikke...skal jeg så også give det en chance med den næste pille, som de muligvis mener vil hjælpe? Det jeg gerne vil frem til er...hvor går grænsen?

Jeg er villig til at samarbejde med kommunen, men ikke for enhver pris. Efter utallige forsøg på medicinsk behandling burde det være en menneskeret selv at have muligheden for at sige stop. Man kan så diskutere om det så er okay at de lukker kassen i. men ja, alting har jo en konsekvens. Jeg mener bare at der burde være andre muligheder for at komme angsten til livs. Det kan godt være det tager længere tid uden medicin, men er det ikke også underordnet så længe personen er villig til at kæmpe for det, og der rent faktisk er en mulighed for at der kommer et positivt resultat ud af det i sidste ende?

Jeg vil forfærdelig gerne af med min angst, men jeg vil stadig også have lov til at sige fra til noget som jeg ved, jeg ikke kan stå 100% inde for.

Jeg føler slet ikke at jeg har meldt fra i forhold til at udvikle mig til noget andet. Jeg tror bare på at der er andre muligheder end lige medicin. Men igen så er det en holdningssag. Jeg føler først at jeg har givet op den dag jeg foretager mig noget mod min egen vilje.

Jeg synes bare det er utroligt sørgeligt at der er så mange der har følt sig presset til en behandling de ikke havde lyst til, men har været nødsaget til det, for at modtage en ydelse til at overleve for..

...det er jo virkelig et problem.... jeg mener.. der er mange der grundet en psykisk lidelse, kæmper nok i forvejen for at blive "godkendt" af samfundet generelt.. det kan simpelthen ikke være rigtigt at man så skal underkaste sig enhver behandling for også at blive "godkendt" af kommunen..

Som sagt før så er jeg overbevist om at der er mange der har gavn af at være i medicinsk behandling. Jeg er bare kommet til det punkt hvor jeg simpelthen ikke tør eller vil mere.

Leduce · 29-11-2010, 02:24

mfc83 : synes du har fået nogle gode råd allerede herinde

Du skriver du har afprøvet forskellige slags medicin som Vovse skriver herinde skal du have fat i det på skrift

må man spørger til hvad for nogle præperater du har afprøvet ?

At du har været syg i 8år og ikke en eneste gang været hos en psykiater eller har haft nogen form for kognetiv terapi finder jeg enorm sørgeligt

Få fat i en psykiater og gå til egen læge og snak med ham/hende om evt nogle psykolog timer (hos en ANDEN psykolog) uddannet i kognetiv terapi.

Det kan virkelig hjælpe, kognetiv terapi og medicinsk behandling har reddet mit liv. tænk hvis det også kunne redde dig (bare en af disse ting)

At du er i den tilstand til selv at mene at evt psykolog timer kan hjælpe din situation omkring din sygdom angst og du vil gerne vil arbejde med det ..ser jeg som noget posetivt og hvem ved det kan jo være KUN psykolog timerne kan redde dig ...så jeg håber du får et tilbud.

jeg selv skulle først medicineres der efter kunne jeg stoppe med at sidde som en grønsag og føre en samtale med en psykolog

Den psykolog du har mødt beviser bare hun ikke ved hvad hun taler om da hun siger at efter en uge i medicinsk behandling kan du evt selv tage bussen

med antidepressiv præperater kan der for det meste være en "ventetid" på 4 uger før de går ind og hjælper..de skal lige køres ind i systemmet først

held og lykke

Leduce · 29-11-2010, 02:33

Hov og dit spørgsmål : Hvor går grænsen??

Personligt tror jeg min grænse ikke er der .

Hvis min psykiater en dag sagde ..Prøv disse nye piller ..så ville jeg tage imod med det samme..og sige Ja tak. /har prøvet mange præperater i forvejen)

Hvis andre læger (i samråd med min psykiater ) fortalte mig at electrochock ville gavne mig (var næsten ved at få det i min indlæggelse ) ville jeg sige ja tak!

Hvis min psykiater sagde ..Der er en ny psykolog terapi der måske ville gavne dig ..ville jeg sige Ja tak!

Jeg ville prøve for er træt af mit *******

Men men! vi alle er forskellige...dette er bare hvad jeg ville svare på dit spørgsmål.

Leduce · 29-11-2010, 02:46

ja skulle have skrevet det ud i et indlæg

Ville lige høre dig ad ?? hvem har udskrevet medicin til dig de gange du har fået det?? egen læge el?

Jeg forstår det bare som du aldrig har været hos en psykiater

ret mig gerne hvis jeg har taget fejl

mfc83 · 29-11-2010, 02:48

tak for din kommentar, jeg synes også selv at jeg har fået rigtig mange gode råd og ideér herinde

Af præparater har jeg fået:

Zoloft
Ritalin (fordi de en kort periode troede jeg havde ADHD)
Cipralex
Seroplex
Seroxat
Lyrica (hvilket bl.a. også er et middel mod epilepsi)
Truxal

tror vidst det var det

mfc83 · 29-11-2010, 02:56

Det er ok

Jeg havde en psykiater i starten af mit sygdomsforløb. En psykiater der var tilknyttet et behandlingssted.

Ellers har det som regel været min egen læge der har udskrevet medicinen, det er dog ikke den samme læge som jeg har nu.

Men jeg har altså også modtaget medicin, da jeg var tilknyttet distriktpsykiatrien, men det var altså en psykolog jeg gik hos.

, men jeg fik recepten derfra?

Plus så har jeg fået medicin fra psykiatrisk skadestue.

Leduce · 29-11-2010, 03:22

okay skulle bare lige høre ad da min gamle læges mangel på viden af præperater nærmest kostede mig en 1årig indlæggelse ....

Hans ord : det går over ..

Ville aldrig tage medicin fra en praktiserene læge idag og ville aldrig råde nogle til det ..da de bare har ALT for lidt viden omkring emnet.

Var lidt bange for du kun fik det af lægen.

Men at du har fået det af en psykolog ..finder jeg meget mærkeligt..

nej få fat i en psykiater en du bare klikker med og virkelig føler vil dit bedste ...(desværre er der vente tid på ca mindst 6 måneder) men når du møder den rette er det virkelig det værd.

Ja jeg kender nogle af dine skrevet præperater.

Vovse · 29-11-2010, 05:12

Citat:

Oprindeligt indsendt af mfc83

Af præparater har jeg fået:

Zoloft
Ritalin (fordi de en kort periode troede jeg havde ADHD)
Cipralex
Seroplex
Seroxat
Lyrica (hvilket bl.a. også er et middel mod epilepsi)
Truxal

tror vidst det var det

Som jeg skrev i #24 må du se at få indhentet dokumentation for, at du allerede har prøvet disse præparater.

Det er din eneste mulighed for at undgå endnu et forsøg, og alligevel komme videre med din sag.

Kig her og scroll ned til næsten midt på siden, der finder du en formular du kan bruge til at få aktindsigt hos de læger, der har udskrevet medicinen til dig: http://www.k10.dk/showthread.php?t=3684

marseen · 29-11-2010, 08:38

jeg har pt endnu ikke fået tage en prøve for at se om styrken passer *g* og det er 3 år nu.

pt for jeg den yndige kombi af

lamotrigin
modiodal
valdoxan
xeristar

men lo and behold - det virker. aldrig har jeg haft det så godt.

29-11-2010, 01:09	#31
Tassi Lever på K10 Tilmeldingsdato: 09-08 2010 Indlæg: 1.063 Blog Indlæg: 7 Styrke: 16	Før jeg blev ordentligt udredt og diagnosticeret, var min dom over hele linien 'depression', selvom jeg gang på gang blev ved at sige at det ikke var mit problem. Jeg opsøgte endda en psykiater 3 timers kørsel væk i håbet om at få en korrekt behandling Hver gang afviste jeg at tage antidepressiver med argumentet at jeg ikke skal have hældt medicin indenbords før de er sikre på, at depression er årsagen. Det holdt hårdt at holde på mit Psykiateren 3 timers kørsel væk endte også med at foreslå antidepressiver. Ikke fordi han kunne sige at jeg led af depression, men fordi han ikke kunne finde anden forklaring. Antidepressiverne var derfor et tilbud han gav til mig, som jeg kunne acceptere eller ej. Opgivende tog jeg imod recepten, men brugte den aldrig. Jeg vidste jo jeg ikke havde en depression Fortalte det til en person i det kommunale system, og det ramte mig lige i nakken senere. Med få omskrivninger hed det sig nu at jeg led af depression og have nægtet at tage imod medicin. Jeg blev derfor truet på min forsørgelse med argumentet at jeg modsatte mig behandling, og derfor 'forhalede min helbredelse'. Dette er nu at læse i min ressourceprofil Min 'redning' blev så at jeg under kommunens behandling af mig, udviklede panikangst. Jeg opsøgte selv min læge, og blev medicineret mod det. Overgik derefter til psykiater, og fortsatte medicinering. Således medicineret holdt kommunen op med at presse mig i medicinspørgsmål, og ingen nævnte depression mere (selvom det godt nok er det, der stadig står som officiel sygeårsag i min ressourceprofil, selvom jeg nu har fået rette diagnoser - og depression er IKKE en af dem) Det kan godt være andre end psykiatere ikke må blande sig i diagnose og medicinspørgsmål, men fakta er at de gør. Og de har fat i den lange ende, fordi de bare kan lukke for kassen, hvis de føler man 'forhaler sin egen raskemelding', uanset på hvilket usagligt grundlag denne vurdering er foretaget på __________________ ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Det vigtigste i livet er ikke om vi falder, men at vi rejser os hver gang, vi gør ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

29-11-2010, 02:04	#32
mfc83 På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 16-11 2009 Indlæg: 5 Styrke: 0	... Jeg synes rigtig godt om ideén med at kontakte min egen læge, og blive henvist til en psykiater..og så snakke med denne om det. Det tror jeg at jeg vil gøre. Til Engel: I min sag er det afprøvet med medicin og psykologbehandling samtidig op til flere gange..derfor kan jeg ikke se nogen idé i at skulle forsøge endnu en gang..Ja jeg erkender at jeg har angst for at indtage medicin..men der er flere grunde til at jeg denne gang vælger at sige nej tak. Jeg synes der går en grænse for hvornår nok er nok..som Gråt skriver så har jeg heller ikke lyst til at være "forsøgskanin" forever... Ja det kan måske godt være at det ville virke denne gang, måske ikke...skal jeg så også give det en chance med den næste pille, som de muligvis mener vil hjælpe? Det jeg gerne vil frem til er...hvor går grænsen? Jeg er villig til at samarbejde med kommunen, men ikke for enhver pris. Efter utallige forsøg på medicinsk behandling burde det være en menneskeret selv at have muligheden for at sige stop. Man kan så diskutere om det så er okay at de lukker kassen i. men ja, alting har jo en konsekvens. Jeg mener bare at der burde være andre muligheder for at komme angsten til livs. Det kan godt være det tager længere tid uden medicin, men er det ikke også underordnet så længe personen er villig til at kæmpe for det, og der rent faktisk er en mulighed for at der kommer et positivt resultat ud af det i sidste ende? Jeg vil forfærdelig gerne af med min angst, men jeg vil stadig også have lov til at sige fra til noget som jeg ved, jeg ikke kan stå 100% inde for. Jeg føler slet ikke at jeg har meldt fra i forhold til at udvikle mig til noget andet. Jeg tror bare på at der er andre muligheder end lige medicin. Men igen så er det en holdningssag. Jeg føler først at jeg har givet op den dag jeg foretager mig noget mod min egen vilje. Jeg synes bare det er utroligt sørgeligt at der er så mange der har følt sig presset til en behandling de ikke havde lyst til, men har været nødsaget til det, for at modtage en ydelse til at overleve for.....det er jo virkelig et problem.... jeg mener.. der er mange der grundet en psykisk lidelse, kæmper nok i forvejen for at blive "godkendt" af samfundet generelt.. det kan simpelthen ikke være rigtigt at man så skal underkaste sig enhver behandling for også at blive "godkendt" af kommunen.. Som sagt før så er jeg overbevist om at der er mange der har gavn af at være i medicinsk behandling. Jeg er bare kommet til det punkt hvor jeg simpelthen ikke tør eller vil mere.

29-11-2010, 02:48	#36
mfc83 På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 16-11 2009 Indlæg: 5 Styrke: 0	... tak for din kommentar, jeg synes også selv at jeg har fået rigtig mange gode råd og ideér herinde Af præparater har jeg fået: Zoloft Ritalin (fordi de en kort periode troede jeg havde ADHD) Cipralex Seroplex Seroxat Lyrica (hvilket bl.a. også er et middel mod epilepsi) Truxal tror vidst det var det

29-11-2010, 02:56	#37
mfc83 På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 16-11 2009 Indlæg: 5 Styrke: 0	... Det er ok Jeg havde en psykiater i starten af mit sygdomsforløb. En psykiater der var tilknyttet et behandlingssted. Ellers har det som regel været min egen læge der har udskrevet medicinen, det er dog ikke den samme læge som jeg har nu. Men jeg har altså også modtaget medicin, da jeg var tilknyttet distriktpsykiatrien, men det var altså en psykolog jeg gik hos., men jeg fik recepten derfra? Plus så har jeg fået medicin fra psykiatrisk skadestue.

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Kan det virkelig være rigtigt??	ping	Spørgsmål ang fleksjob	8	03-06-2013 15:59
Kan det virkelig være rigtigt??	tullepigen	Alt det andet	8	07-06-2012 22:06
Kan det være rigtigt?	bianca	Spørgsmål ang fleksjob	16	05-01-2012 11:00
Kan det være rigtigt??	mic	Spørgsmål ang fleksjob	1	17-01-2011 09:18
Kan det virkelig være rigtigt ?	camilla heyn	Spørgsmål ang fleksjob	12	06-10-2008 12:48

29-11-2010, 02:24	#33
Leduce Hjemmevant på K10 Tilmeldingsdato: 18-04 2010 Lokation: gladsaxe Alder: 45 Indlæg: 233 Styrke: 15	mfc83 : synes du har fået nogle gode råd allerede herinde Du skriver du har afprøvet forskellige slags medicin som Vovse skriver herinde skal du have fat i det på skrift må man spørger til hvad for nogle præperater du har afprøvet ? At du har været syg i 8år og ikke en eneste gang været hos en psykiater eller har haft nogen form for kognetiv terapi finder jeg enorm sørgeligt Få fat i en psykiater og gå til egen læge og snak med ham/hende om evt nogle psykolog timer (hos en ANDEN psykolog) uddannet i kognetiv terapi. Det kan virkelig hjælpe, kognetiv terapi og medicinsk behandling har reddet mit liv. tænk hvis det også kunne redde dig (bare en af disse ting) At du er i den tilstand til selv at mene at evt psykolog timer kan hjælpe din situation omkring din sygdom angst og du vil gerne vil arbejde med det ..ser jeg som noget posetivt og hvem ved det kan jo være KUN psykolog timerne kan redde dig ...så jeg håber du får et tilbud. jeg selv skulle først medicineres der efter kunne jeg stoppe med at sidde som en grønsag og føre en samtale med en psykolog Den psykolog du har mødt beviser bare hun ikke ved hvad hun taler om da hun siger at efter en uge i medicinsk behandling kan du evt selv tage bussen med antidepressiv præperater kan der for det meste være en "ventetid" på 4 uger før de går ind og hjælper..de skal lige køres ind i systemmet først held og lykke

29-11-2010, 02:33	#34
Leduce Hjemmevant på K10 Tilmeldingsdato: 18-04 2010 Lokation: gladsaxe Alder: 45 Indlæg: 233 Styrke: 15	Hov og dit spørgsmål : Hvor går grænsen?? Personligt tror jeg min grænse ikke er der . Hvis min psykiater en dag sagde ..Prøv disse nye piller ..så ville jeg tage imod med det samme..og sige Ja tak. /har prøvet mange præperater i forvejen) Hvis andre læger (i samråd med min psykiater ) fortalte mig at electrochock ville gavne mig (var næsten ved at få det i min indlæggelse ) ville jeg sige ja tak! Hvis min psykiater sagde ..Der er en ny psykolog terapi der måske ville gavne dig ..ville jeg sige Ja tak! Jeg ville prøve for er træt af mit ******* Men men! vi alle er forskellige...dette er bare hvad jeg ville svare på dit spørgsmål.

29-11-2010, 02:46	#35
Leduce Hjemmevant på K10 Tilmeldingsdato: 18-04 2010 Lokation: gladsaxe Alder: 45 Indlæg: 233 Styrke: 15	ja skulle have skrevet det ud i et indlæg Ville lige høre dig ad ?? hvem har udskrevet medicin til dig de gange du har fået det?? egen læge el? Jeg forstår det bare som du aldrig har været hos en psykiater ret mig gerne hvis jeg har taget fejl

29-11-2010, 03:22	#38
Leduce Hjemmevant på K10 Tilmeldingsdato: 18-04 2010 Lokation: gladsaxe Alder: 45 Indlæg: 233 Styrke: 15	okay skulle bare lige høre ad da min gamle læges mangel på viden af præperater nærmest kostede mig en 1årig indlæggelse .... Hans ord : det går over .. Ville aldrig tage medicin fra en praktiserene læge idag og ville aldrig råde nogle til det ..da de bare har ALT for lidt viden omkring emnet. Var lidt bange for du kun fik det af lægen. Men at du har fået det af en psykolog ..finder jeg meget mærkeligt.. nej få fat i en psykiater en du bare klikker med og virkelig føler vil dit bedste ...(desværre er der vente tid på ca mindst 6 måneder) men når du møder den rette er det virkelig det værd. Ja jeg kender nogle af dine skrevet præperater.

29-11-2010, 08:38	#40
marseen Ved at vænne sig til K10 Tilmeldingsdato: 13-11 2010 Lokation: århus Indlæg: 12 Styrke: 14	jeg har pt endnu ikke fået tage en prøve for at se om styrken passer g og det er 3 år nu. pt for jeg den yndige kombi af lamotrigin modiodal valdoxan xeristar men lo and behold - det virker. aldrig har jeg haft det så godt.