K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 22-05-2008, 14:29   #31
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Det kan vel ikke komme som nogen overraskelse, at "enkelte" kommuner, ud fra devisen: går den så går den, har deres helt egen fortolkning af Lov & Ret her i Kongeriget ?

Og som jeg tidligere har anført er borgerens modtræk at læne sig op af en "Store Bjørn", der kan sætte den kreative fortolkning af lovgivningen på plads.

Så Lena: Du er på den rigtige kurs - godt gået :-)

Og med Kong Valdemar og Jyske Lov: Med Lov skal Land Bygges, men ville hver mand nøjes med sit eget og lade mænd nyde samme rettigheder, da behøvede man ikke en lov...

Mænd her i betydningen i et moderne samfund: mænd M/K ;-)

Der er så dem, der mener de er ophøjet over loven her til lands uden at være medlem af Kongehuset. Det beror måske mere på en bestemt type personlighedsprofil, når man har hang til sådan kreativt at forsøge at sidestille sig med Kongehusets medlemmer ?
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-05-2008, 13:12   #32
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Sagsbehandlingen fortsætter i samme stil

Har derfor sendt flg. klage d.d.

Citat:
Odense Kommune
Att.: Adm. Direktør Henning Seiding [email protected]
Att: Rådmand Erik Simonsen [email protected]
Kopi til Jørn Overgaard Hansen [email protected]
Kopi til Odense Byråd
Kopi til Odense Handicapråd







Blommenslyst, den 23. maj 2008








Klage over sagsbehandlingen indtil videre i min ansøgning om merudgifter §100

Hermed skal jeg klage over den sagsbehandling der – indtil nu – ligger til grund for min ansøgning om §100 merudgifter handicappede voksne. Jeg ønsker at klage over følgende forhold;
1. Manglende medinddragelse i sagsbehandlingen, herunder overtrædelse af retssikkerhedslovens §10, notatpligt mv, samt Bekendtgørelse nr. 623 af 15. Juni 2006.
2. Overtrædelse af gældende lovgivning omkring dokumentationsudarbejdelse.
3. Sociallægevurdering foretaget på ukorrekt grundlag.
4. Manglende mødereferat af mødet d. 3. April 2008
5. Manglende tillid til sagsbehandler Knud Henriksen

Uddybning af klagepunkt 1.
Jeg har ikke set sammenfatningens endelige udformning inden denne bliver forelagt sociallægen, og har derfor ikke mulighed for at se, om mine oplysninger/indsigelser er korrekt indarbejdet. I bekendtgørelse fremgår det, at sammenfatningen skal udarbejdes i fællesskab mellem borgeren og kommunen, hvilket jeg ikke mener kan være tilfældet her.

Dertil kommer, at jeg i mails fremsender bilag til belysning af min helbredsmæssige situation. Følgende bilag er ikke forelagt lægekonsulenten, jf. mail af 23. Maj 2008 fra Knud Henriksen;

1. Journal fra Smertecentret OUH, fremsendt pr. mail d. 1. April 2008
2. Berigtigelser i min sag, fremsendt pr. mail d. 1. April 2008
3. Status fra egen fysioterapeut, fremsendt pr. mail d. 23. April 2008

Jeg har i skrivelse af 6. April 2008 gjort opmærksom på, at mødet afholdt d. 3. April 2008 ikke er korrekt gengivet i sammenfatningen, herunder væsentlige mangler omkring blandt andet notatpligten. Jeg har endnu ikke modtaget korrigeret sammenfatning, hvor de faktuelt forkerte oplysninger er fjernet og erstattet med det faktiske hændelsesforløb, som jo kan dokumenteres på den skjulte optagelse fra mødet.


Uddybning af klagepunkt 2.
Der foreligger ikke i min sag et aftaleskema, som ellers har været lovpligtigt siden 2003, jf. Bekendtgørelse nr. 623 af 15. Juni 2006;

Stk. 4. Sammenfatningen indarbejdes i et aftaleskema, hvori kommunen noterer, hvad der videre skal ske.
Stk. 5. Hensigten med samtaleskemaet og aftaleskemaet er:
1) at sikre, at borgeren får indflydelse på sagsbehandlingen,
2) at sikre, at borgeren får indsigt i sagsbehandlingens forløb, samt
3) at sikre, at sagsbehandlingen udmunder i den rigtige kompensationsindsats.
Stk. 6. Kommunen sender en kopi af aftaleskemaet sammen med en kopi af sammenfatningen og det udfyldte samtaleskema til borgeren.
Stk. 7. Hvis borgeren er uenig i beskrivelsen eller vurderingen af funktionsevnen i det sendte materiale efter stk. 6, skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen eller vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen beslutter at fastholde beskrivelsen eller vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af funktionsevnen.

Se evt. principafgørelse C-40-07

Det manglende aftaleskema har ligeledes betydning for, at jeg ikke er korrekt inddraget i sagsbehandlingen, ligesom det har haft betydning for oplysningen af sagen.

Uddybning af klagepunkt 3.
Af mail fra Knud Henriksen fremgår det, at min sag er forelagt sociallægen d. 20. Maj 2008. Det fremgår desuden af mail fra Knud Henriksen, at;
1. Sociallægen ikke er gjort bekendt med berigtigelserne i min sag
2. Sociallægen ikke har fået forelagt al relevant lægelig dokumentation, herunder også dokumentation fra den fysioterapeut der følger mig løbende, og som er medinddraget i min træning. Endelig mangler journal fra smerteklinikken på OUH, som nøje beskriver mit funktionsniveau, og som må betegnes som særdeles relevant i denne sag.

Det at ovenstående bilag ikke er forelagt lægekonsulenten mener jeg er en overtrædelse af Retssikkerhedslovens §10:
§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Dertil kommer, at Sociallægen skal tage stilling til om den lægefaglige del er tilstrækkelig. Jf. Bekendtgørelse nr. 623 af 15. Juni 2006 fremgår det tydeligt, at der skal forelægge et aftaleskema først §5 stk. 2

Uddybning af klagepunkt 4
Jeg har endnu ikke – snart 2 måneder efter mødet d. 3. April 2008 – modtaget det lovede mødereferat. I fald jeg ikke havde optaget samtalen, ville dette have været meget problematisk for mig, idet jeg ingen mulighed har for at huske hvad der blev talt om.

I sammenfatningen af funktionsevnen kan jeg endvidere konstatere, at notatpligten ikke er korrekt overholdt, idet der skrives faktuelt forkerte oplysninger, tages ting ud af en sammenhæng, hvorved der tegnes et misvisende billede, ligesom sammenfatningen ikke giver et reelt udtryk for mine begrænsninger.

Lov om offentlighed i forvaltningen skriver;

§ 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne

Uddybning af klagepunkt 5
Set i lyset af ovenstående – mange og væsentlige – fejl i min nuværende sagsbehandling, skal jeg endnu engang udtrykke min manglende tillid til sagsbehandler Knud Henriksen.

Jeg skal derfor igen anmode om sagsbehandlerskift, under henvisning til ovenstående fejl i igangværende sag, samt under henvisning til Knud Henriksen i min tidligere ansøgning omkring §100 overtrådte blandt andet sin tavshedspligt, jf. intern mail.

http://www.sr-bistand.dk/netbrevkass...var.asp?id=150
Ifølge Retssikkerhedslovens §4 skal kommunerne tilrettelægge deres sagsbehandling, så borgerne har mulighed for at medvirke i deres egen sag. Hvis man læser vejledningen til denne paragraf, står der, at tillid og en god dialog er af stor betydning for denne mulighed for at medvirke. Dette bør kommunerne være opmærksomme på, og de bør derfor, når det er muligt, og ønsket er velbegrundet, imødekomme et ønske om sagsbehandlerskift. Alt dette betyder, at I ikke har et egentligt krav på at få en ny sagsbehandler, når I beder om det, men at kommunen bør efterkomme jeres ønske, hvis det er muligt. Måske kan det hjælpe, hvis I helt konkret kan påpege, hvorfor I slet ikke kan samarbejde, eller hvorfor I slet ikke har tillid til jeres nuværende sagsbehandler.

Jeg skal anmode om, at der følges op på ovenstående punkter således, at sagsbehandlingen lever op til lovens krav, ligesom jeg jf. principafgørelse C-40-07 må antage, at sagsbehandlingen fra jeg sender mine kommentarer d. 11. April 2008 til dato må antages at være ugyldig.

Under henvisning til hjemmesiden;
http://www.social.dk/ministeriets_om...c-1704bdcd5acf
har jeg på næste side vedhæftet eksempel på et udfyldt aftaleskema. Jeg kan se, at der ej heller har været et korrekt udarbejdet aftaleskema i min 1. Ansøgning om §100, hvorfor jeg endnu engang skal hævde, at også denne sagsbehandling er at betragte som ugyldig.



Med venlig hilsen


Lena Bæk Michelsen
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-05-2008, 13:16   #33
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Pyha, Lena... Neverending story.

Er du forresten stadig på sygedagpenge, eller kan Odense heller ikke finde ud af, at du som minimum burde være visiteret til fleksjob?

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-05-2008, 14:53   #34
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Hej Lena


Som det naturligste i verden spiller du spillet efter spillets regler - ganske kold i r*ven og på højt fagligt nivau - det frem for at gå i appelerende selvsving med den ene side jammer efter den anden.

Måden din klage er strikket sammen på er derfor IMHO RIGTIG GODT GÅET Lena ! :-)

Lad derfor dette din klage være en skabelon for andre på hvordan der generelt kan klages kvalificeret og med værdighed!


I øvrigt: Noget andet er så hvad du konkret får ud af klagen ... for selv om du måske: HAR RET på alle eller de fleste punkter (uden at jeg er i stand til konkret at vurdere det), er det ikke nødvendigvis sikkert du også: FÅR RET pga. at du jo er oppe imod "Systemet" ...

BTW: Du har sikret dig, at der er dokumentation for modtagelsen af klagen som papirpost hos én eller helst begge "Att'er" ?

Rekommanderet:

Odense Kommune
Fuld adresse

Att.: Adm. Direktør Henning Seiding


Sådan en fin skrivelse skulle jo nødig gerne "forsvinde" ud i den blå luft undervejs eller efter modtagelsen - evt. "falde om bag en radiator" ;-)
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-05-2008, 02:56   #35
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Hej igen

Sidder en stille nattetime, og kan sgutte sove pga. smerter. Æv æv. Men kigger så lige herind på K10 og ser - at I er søde som altid til at bakke mig op

Nej Zuza, - jeg har ikke fået min pension endnu. Men........
Jeg har fået erklæring fra Psykiater - som Odense Kommune synes jeg skulle sendes til. Han skriver bla;
  • Der foreligger særdeles fyldigt sagsmateriale, der påviser tilstedeværelse af Ehlers-Danlos syndrom, hypermobilitet og fibromyalgi
  • Diagnosticeringen af somatiseringstilstand kræver til gengæld, at organisk grundlag for symptomer og funktionsindskrænkning ved grundig undersøgelse er udelukket, hvilket jo ikke er tilfældet her, hvor der foreligger flere speciallægevurderinger, der bekræfter tilstedeværelse af lidelse i bevægeapperatet.
  • Som anført finder undertegnede ikke i dagens samtale eller vurdering holdepunkter for hverken forud bestående eller aktuel psykisk lidelse, og personlighedsmæssigt findes hun ganske upåfaldende.

Jeg har prøvet at starte en debat på http://debat.sol.dk/show.fcgi?catego...osting=1342442 - kig ind og giv jeres bidrag

Klagen vil i givet fald blive sendt videre til Ombudsmand/Statsforvaltning, hvis jeg igen bliver nægtet sagsbehandlerskift.

lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-05-2008, 15:07   #36
Den udstødte
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2008
Lokation: Vesthimmeland
Indlæg: 278
Styrke: 17
Den udstødte er ny på vejen
Hej Lena!

Det er SÅ flot skrevet/formuleret, det kan ikke gøres bedre. Jeg håber, af hele mit gode hjerte, at du får medhold i din klage og at du bliver tilgodeset og får den pension, som du er berettiget til.

Det kunne, som Timeguest skriver - være en flot skabelon, der kunne bruges af andre, som har brug for, at klage over sagsbehandler/sagbehandling.

Stort varmt kram,

Den udstødte
Den udstødte er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-05-2008, 08:19   #37
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
takker

Altså i er så søde - I skal vide hvor meget I betyder for at jeg orker denne kamp.

Ingen opbakning = ingen kampgejst.

Så tak endnu engang.


Har vovet mig ind på sols debatside igen, og igen stødt ind i NamNam - nærmere præsentation behøves vist ikke http://debat.sol.dk/show.fcgi?catego...osting=1342442

Jeg har derfor valgt at offentliggøre min seneste statusattest fra egen læge -kan læses her http://www.sitecenter.dk/radby/senes...sattestfralge/

Føler det er stærkt grænseoverskridende at skulle udstille sig selv sådan, men nu MÅ det da få en ende.

I må gerne henvise til min hjemmeside samt ovenstående lægenotat hvis i vil i debatter. Håber DET vil fjerne nogen skyklapper hos nogen.
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-05-2008, 08:45   #38
gh72
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 21
gh72 er ved at flytte ind på K10gh72 er ved at flytte ind på K10
Ja Lena, nu MÅ det få en ende. Det er helt ude i hampen, den behandling, du har fået. Hold da kæ**, hvad sker der for Odense kommune

Jeg håber, du snart får din nødvendige pension.
Hvad er det for et samfund, vi har.

Kram til dig Lena
gh72 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-06-2008, 17:16   #39
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Hej igen

Så har jeg været til ny opfølgningssamtale. Forud for samtalen havde jeg fået skriftlig tilladelse til at bånde mødet.

Da jeg mødte op fik jeg at vide, at jeg alligevel ikke måtte bånde mødet. Jeg kunne vælge at aflyse mødet og aftale et nyt møde om ca. 10 dage, således jeg kunne få afslaget på skrift først.

Jeg valgte at gennemføre mødet, idet jeg alligevel ikke kan nå at anke afslaget om bånding nogen steder på 10 dage. Samtidig gjorde Odense Kommune klart, at nægtelse i møde pga. forbud mod optagelse var at betragte som ikke værende samarbejdsvillig.

Begrundelse for afslag var retningslinier indenfor jobcentret.

Derfor må jeg konkludere, at Odenseanere alene kan bånde hvis de gør det skjult - hvilket fortsat ikke er ulovligt - ej heller i odense.

Synes dog resten af mødet var positivt.

Jeg vil modtage skriftligt afslag på optagelse som jeg agter at anke videre.

Lena

ps. i går optog jeg samtale hjemme med Ældre og Handicap - det er nu anden gang jeg uden problemer får lov til det.

Mangler lige den der individuelle vurdering her.............
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-06-2008, 17:41   #40
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Well, der er vel i forvaltningen nærmest gået politik i spørgsmålet om bånding af et møde man selv er deltager i.

I ved ud fra devisen: Man har et (skriftlig) standpunkt indtil man tager et nyt ... og det gerne så snært på begivenheden, at det stikker en kæp i hjulet på projektet.


Som deltager i et møde kunne man måske operere ud fra devisen: Livrem & seler - for ikke at tabe bukserne ?

Dvs. foruden den officielle tilladte/afviste mulighed for optagelse - har man gang i en ekstra skjult ... det har man jo fuld ret til, da man jo selv deltager i mødet ;-)
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
At optage samtaler /møder? Lejeko Alt det andet 6 04-01-2014 23:55
Samtaler tjele88 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 1 06-01-2012 10:35
Fiktive samtaler mulle59 Spørgsmål ang fleksjob 2 23-05-2011 17:14
fiktive samtaler mulle59 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 4 22-05-2011 22:07
100.000 unødvendige samtaler med sygemeldte! buster Politik og Samfund 3 28-02-2010 11:17




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:42.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension