§84/100

[TimeGuest]

En rammelov er en lov, som opstiller overordnede rammer for, hvordan en given regel skal udformes. I rammeloven er der herefter bemyndigelse til den minister hvorunder loven administreres til at fastsætte de nærmere og mere specifikke bestemmelser (i en bekendtgørelse).

Rammelove er typisk love, hvor det fx kan være nødvendigt med hurtige tilpasninger uden om selve den parlementariske proces i Folketinget.

En minister kan således ændre en given bekendtgørelse (i kontekst: den persongruppe der kan komme i betragtning til ydelse efter §100) med et pennestrøg, ligeså hurtig som en abe kan klø sig i r*ven.

Det i sig selv er fint til udgiftsstyring - hvis det er den agenda man har fokus på.

Og lur mig om sigtet er at man stiler efter en merudgift ... eller det nærmere er det modsatte.

Skattepolitik og velfærd hænger nu engang grundig sammen ... selv om der er nogle der prøver at skjule kendsgerningen i "rationaliseringssnak".

[Odenseaneren]

se lige her;

1/1
Socialudvalget
Til:
Dato:
Velfærdsministeren
13. november 2008
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 15
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Merudgiftsydelse og øget
fleksibilitet ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom).
Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).
Spørgsmål 33
Ministeren bedes redegøre for om ombudsmandens beretning fra 2003 "13-1
Fortolkning af 2 pricipielle højesteretsdomme om social pension", jf. SOU L 15
- bilag 17 og Østre Landsrets dom fra 2006, jf. SOU L 15 - bilag 16 får
ministeren til at genoverveje informationsindsatsen fra myndighedernes side i
forhold til at oplyse om borgernes mulighed for at få genoptaget deres sager
om merudgiftsydelse.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til udvalg@
ft.dk.
På udvalgets vegne
Christian H. Hansen
formand

Dette er sendt d.d.

Til samtlige partiformænd i Folketingets partier.

På baggrund af såvel eksisterende §100 i serviceloven (omhandlende merudgifter handicappede voksne) som ny lovforhandling L15, har jeg som berørt borger desværre set mig nødsaget til at kontakte Folketingets Ombudsmand ad 2 omgange indenfor den seneste uge.

Jeg medsender til orientering mine henvendelser, og vil anmode jer - som partiledere - at læse mine skrivelser såvel som medsendte bilag/dokumentation.

Som borger er det forvirrende og misvisende, at der på Velfærdsministeriet står ét om hvordan loven skal administreres, og der så sker noget andet i kommunerne. Frustrerende er det også, at Ankestyrelsen såvel som Det Sociale Nævn ligeledes sætter en anden retspraksis end hvad der lægges op til på Velfærdsministeriets hjemmeside i form af håndbøger mv. Som berørt borger er det enormt vildledende og uoverskueligt at finde ud af, hvad lovgivningen egentlig er i Danmark!

Et andet væsentligt problem som jeg mener der bør fokuseres på er, at Fru Karen Jespersen erkender, at loven ikke er blevet fulgt efter intentionerne siden afgørelse C-27-07. At dette erkendes samtidig med at borgerne ikke kompenseres for deres eventuelle tab (enten i form af bortfalden ydelsen, eller for førstegangsansøgninger et givet afslag) kan da ikke være retssikkerhedsmæssigt korrekt? I besvarelse af forskellige spørgsmål omkring L15 kommer Fru Karen Jespersen ind på problemstillinger i gældende retspraksis contra lovens intentioner. Bør dette ikke par automatik medføre en nøjere undersøgelse af afgørelser truffet efter C-27-07?

Endelig vil jeg tillade mig at påpege, at trods lovforslaget er blevet til på baggrund af Ankestyrelsens opfattelse af C-27-07, tillæger Fru Karen Jespersen det ingen betydning, at flere høringsparter - heriblandt Ankestyrelsen - udtaler at der fortsat mangler klarhed i den nye lovtekst. Der er således en væsentlig risiko for at C-27-07 fortsat vil opnå samme afgørelse, og problemet er derfor reelt ikke løst!

Denne henvendelse til Folketingets partiformænd sker i håb om at lovforslaget ikke hastes igennem på bekostning af lovforslagets kvalitet.


Med venlig hilsen


Lena Bæk Michelsen

[zuza]

I morgen behandles L15 §100 i Folketinget som 3. punkt efter spørgetimen.

Jeg mener, at spørgetimen begynder kl. 13.00. Kan ses på DR2 eller på www.ft.dk på nettet.

Men ofte, så nævner de blot sagen og aftaler, at den skal behandles igen i udvalget, men det vil jo vise sig i morgen.

[popiae]

Det bliver 2 behandlet imorgen, tirsdag, og 3 behandlet torsdag; dvs vedtaget eller ej, nu på torsdag.
vh popiae

[perbeer]

Jeg sad lige og læste på denne side:

http://www.aarhuskommune.dk/view/bor...m?_page=499932

Hvor der står følgende:

2. Kompetence og sagsgang

Afgørelse om en person er omfattet af målgruppen for § 100 træffes efter en konkret vurdering på socialcentret på baggrund af funktionsevnebeskrivelse og lægelige oplysninger.
Det er et mål i sagsbehandlingen, at en ansøgning efter § 100 skal være færdigbehandlet indenfor 1 måned. Ansøgeren skal skriftligt orienteres, dersom sagen ikke kan behandles færdig indenfor 1 måned.
Ved ansøgning skal der først tages stilling til om pågældende er omfattet af personkredsen. Derefter vurderes omfanget af merudgifter.
2.1 Sagsgang

Ansøgning modtages. Sagen oprettes, og ansøgningsdatoen registreres
Ansøger orienteres om sagsgang, og der ydes rådgivning og vejledning. Der udsendes samtaleskema og oplysningsskema samt tilbydes bistand til ansøgningen
Ansøger udfylder samtaleskema (eventuelt med specialrådgiverens bistand) og oplysningsskema. Herved bekræftes ansøgningen skriftligt samtidig med at ansøgeren anerkender oplysningspligten med sin underskrift på oplysningsskema
Ansøgeren laver opgørelse over sine merudgifter (eventuelt med specialrådgiverens bistand)
Specialrådgiveren vurderer om ansøger er omfattet af personkredsen på baggrund af funktionsevnebeskrivelsen og indhentede lægelige oplysninger eventuelt med inddragelse af bistand fra lægekonsulent
Specialrådgiveren gennemgår opgørelsen af merudgifter, beregner merudgiftsydelsen og udfylder aftaleskema
Socialcentret sender samtaleskema og aftaleskema til ansøgeren for partshøring
Efter modtagelse af ansøgerens kommentar træffer specialrådgiveren beslutning i sagen. Der foretages journalføring med grundlaget for- og bevilling af merudgiftsydelsen. Beslutningsdatoen registreres
Specialrådgiveren sender den skriftlige, begrundede afgørelse til ansøgeren med vedlagt klagevejledning til ansøgeren
Specialrådgiveren sørger for kontering og udbetaling
Specialrådgiveren sørger for advis med minimum årlig opfølgning af bevillingen

Burde man så ikke kunne forvente at have fået et svar (eller andet) nu (jeg søgte §100 tilbage i august) ?
Det eneste jeg har hørt, det var den 12/11-08, da en medarbejder ringede op og spurgte til mit medicintilskud.

[curls]

Perbeer... sagsbehandlingstiden er forskellig fra kommune til kommune. Den du har fundet er fra Aarhus, og jeg går ud fra du bor i Roskilde?? Spørg din kommune om sagsbehandlingstiden....

[Odenseaneren]

Jeg mener at det er muskelsvindsfonden der har efterlyst historie om sagsbehandling §100 i århus.

også selvom man ikke var medlem/havde muskelsvind

[Odenseaneren]

jeg skal da lige danse can-can;

Til lovforslag nr.

L 15

Folketinget 2008 - 09
Tillægsbetænkning afgivet af Socialudvalget den 18. november 2008
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig
sygdom)
[af velfærdsministeren (Karen Jespersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2008 og var til 1. behandling den 22. oktober 2008. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Udvalget afgav betænkning
den 13. november 2008. Lovforslaget var til 2. behandling den 18. november 2008, hvorefter
det blev henvist til fornyet behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1
møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 1 skriftlig henvendelse fra
Maia Bak.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til velfærdsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
4 af udvalgets spørgsmål og velfærdsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger
Et

flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et

mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

3. Politiske bemærkninger
Udvalget lægger vægt på, at der gøres den størst mulige indsats for at sikre, at alle borgere, der
har fået frataget merudgiftsydelsen eller har fået afslag på nyansøgning om merudgiftsydelse med
baggrund i principafgørelse nr. C-27-07, modtager information om det ændrede lovgrundlag, og at
ministeren drøfter med KL, hvordan man sikrer, at dette sker.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer
af udvalget finder, at lovforslaget burde have pålagt kommunerne en egentlig pligt til af egen drift
2
at genoptage alle sager, hvor der siden sommeren 2007 er givet afslag på merudgiftsydelse med
henvisning til principafgørelse C-27-07. Kun stærke borgere med stærke organisationer bag sig følger
erfaringsmæssigt lovgivningsarbejdet så tæt, at de selv vil kunne tage initiativ til at fremsende
en ny ansøgning om merudgiftsydelse. Den manglende pligt for kommunerne til selv at genoptage
sagerne vil derfor have som konsekvens, at svage borgere med en svag organisation eller helt uden
en organisation i stort omfang fortsat vil blive unddraget deres merudgiftsydelse, og det vil i høj
grad bero på tilfældigheder, om der vil gå kort eller lang tid før sagen genbehandles.
Partierne finder også, at lovforslaget burde have pålagt kommunerne en pligt at genvurdere disse
sager med tilbagevirkende kraft fra og med sommeren 2007 ud fra de retningslinjer, der følger af
lovforslagets vedtagelse, fordi et stort antal mennesker i denne periode har mistet deres merudgiftsydelse
i strid med de intentioner, som Folketinget lagde til grund, da bestemmelsen blev indført.
Partierne finder det beklageligt, at en klar og utvetydig intention fra et stort flertal i Folketinget på
den måde gennem en lang periode har kunnet ignoreres, alene som følge af administrative beslutninger
i kommuner og ankeinstanser.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget
finder det afgørende, at retstilstanden vedrørende personkredsen for merudgiftsydelsen bringes tilbage
til den gældende retstilstand før den principielle afgørelse C-27-07, som Ankestyrelsen kom
med i sommeren 2007.
Partierne forventer samtidig, at der efter lovforslagets vedtagelse ikke vil blive truffet afgørelser
om merudgiftsydelsens personkreds ud fra en vurdering af enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse,
men derimod ud fra en helhedsvurdering, således der ikke længere vil kunne lægges
afgørende vægt på evnen til i overvejende grad at varetage personlig pleje eller evnen til at deltage i
huslige gøremål. Der skal heller ikke længere kunne stilles de samme krav til antallet og arten af
hjælpeforanstaltninger, som der har været stillet siden sommeren 2007.
Partierne har lagt vægt på, at lovændringen kommer til at betyde, at principafgørelsen C-27-
07 derfor bliver indholdsløs som følge af den nye præcisering af målgruppen.
Partierne forventer samtidig, at Ankestyrelsen ikke fremover vil lave sociale principafgørelser, der
på den måde forrykker den administrative praksis, så den bliver helt ude af takt med forarbejderne
til loven.
Partierne støtter en hurtig vedtagelse af lovforslaget for at hjælpe de mange, der er kommet i
klemme efter principafgørelsen.
Partierne mener dog ikke, at lovforslaget løser alle problemer i forbindelse med servicelovens §
100. Partierne vil derfor arbejde på, at der i forbindelse med de kommende forhandlinger om revidering
af førtidspensionsreformen samtidig vil komme en forenkling af de bureaukratiske procedurer,
som sagsbehandlerne skal igennem.
Partierne forventer samtidig, at der tages skridt til at få løst det problem, at mennesker mister
merudgiftsydelsen, blot fordi de bliver folkepensionister.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
3
Ellen Trane Nørby (V) Erling Bonnesen (V)

nfmd. Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Karen Ellemann (V) Christian H. Hansen (DF) fmd. Tina Petersen (DF) René Christensen (DF)
Vivi Kier (KF) Tom Behnke (KF) Mette Frederiksen (S) Thomas Horn (S) Lene Hansen (S)
Troels Ravn (S) Özlem Sara Cekic (SF) Astrid Krag (SF) Marianne Jelved (RV)
Line Barfod (EL)
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Liberal Alliance (LA) 3
Socialdemokratiet (S) 45 Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Dansk Folkeparti (DF) 25 Siumut (SIU) 1
Socialistisk Folkeparti (SF) 23 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1
Det Konservative Folkeparti (KF) 17 Sambandsflokkurin (SP) 1
Det Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
9
4
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
2
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 15 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr. Titel
16 Kopi af domsafsigelse om manglende information om mulighed for
genoptagelse af førtidspensionssager
17 Uddrag af Folketingets Ombudsmands beretning 2003 om fortolkning
af 2 principielle højesteretsdomme om social pension
18 Henvendelse af 14/11-08 fra Maia Bak
19 Betænkning afgivet den 13. november 2008
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 15 omdelt efter afgivelse af betænkning
Spm.nr. Titel
33 Spm. om ministeren vil genoverveje informationsindsatsen fra myndighedernes
side i forhold til at oplyse om borgernes mulighed for at
få genoptaget deres sager om merudgiftsydelse, til velfærdsministeren,
og ministerens svar herpå
34 Spm. om kommentar til henvendelse af 14/11-08 fra Maia Bak, til
velfærdsministeren, og ministerens svar herpå
5
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til velfærdsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og velfærdsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, DF og K.
Spørgsmål nr. 20:
Vil ministeren oplyse, om det er frygten for kommunernes krav om økonomisk kompensation, der
er årsagen til, at målgruppen ikke afgrænses med større klarhed end foreslået, og hvad er i den forbindelse
ministerens skøn over de kommunale besparelser som følge af den praksis, der har udviklet
sig siden sommeren 2007?
Svar:
Formuleringerne i selve lovforslaget og i udkastet til ny bekendtgørelse skal ses i nøje sammenhæng
med formålet med lovforslaget.
Det er alene formålet med forslaget at sikre, at den kommunale praksis bringes tilbage til det, der
var gældende før sommeren 2007. Hvis der foretages yderligere ændringer i formuleringen af reglerne,
vil det være overordentligt vanskeligt at sikre, at der ikke sker udvidelser af personkredsen
for merudgiftsydelsen i forhold til det før sommeren 2007 gældende, hvilket ikke er formålet med
nærværende ændring.
Der foreligger ikke oplysninger, der kan isolere de kommunale besparelser som følge af kommunernes
ændrede praksis siden sommeren 2007.
Spørgsmål nr. 23:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. oktober 2008 fra Rasmus Michelsen, jf. L 15 -
bilag 7.
[BILAG INDSÆTTES]
Svar:
Jeg er helt enig i, at merudgiftsydelsen er en kompliceret bestemmelse – både hvad angår spørgsmålet
om personkreds og udmåling af hjælpen. Jeg er også opmærksom på, at der i relation til brugen
af funktionsevnemetoden kan overvejes forenklingsinitiativer.
I den vejledning, som Velfærdsministeriet umiddelbart efter ikrafttræden af loven og den nye bekendtgørelse
vil udsende, vil det blive uddybet, hvordan personkredsen for merudgiftsydelsen skal
forstås. Herudover vil der blive anført flere eksempler i forhold til begreberne i »indgribende karakter
«og »ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger«.
Det er hensigten, at den nye vejledning - ud over at forklare den retstilstand vedrørende personkredsen,
der vil være gældende efter lovens og den nye bekendtgørelses ikrafttræden - vil medvirke
til, at lette administrationen af ydelsen.
Herudover kan jeg oplyse, at merudgiftsydelsen er en del af førtidspensionsreformen. Ydelsen generelt
vil derfor blive taget op i forbindelse med drøftelserne i forligskredsen bag førtidspensionsreformen
af reformens virkninger.
I forlængelse heraf skal nævnes, at Danske Handicaporganisationer ved flere lejligheder har gjort
opmærksom på, at de oplever et behov for, at forligskredsen bag førtidspensionsreformen drøfter
6
kompleksiteten i merudgiftsydelsen, herunder særligt i forhold til personkredsen og udmålingen af
hjælpen. Danske Handicaporganisationer har også peget på et behov for en drøftelse af brugen af
funktionsevnemetoden – særligt i forhold til revurdering af bevillinger.
Spørgsmål nr. 27:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. november 2008 fra Dansk Blindesamfund, jf.
SOU L 15 - bilag 12.
[BILAG INDSÆTTES]
Svar:
Jeg er opmærksom på, at det at være blind eller stærkt svagsynet er et alvorligt sensorisk handicap,
der kan have konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse – både ved færden
og ved kommunikation.
I forhold til Dansk Blindesamfunds forslag om en ændret affattelse af merudgiftsbekendtgørelsens
§ 1 skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 20 ad L 15. Det fremgår heraf, at formuleringerne
i selve lovforslaget og i udkastet til ny bekendtgørelse skal ses i nøje sammenhæng med
formålet med lovforslaget.
Jeg har forståelse for, at Dansk Blindesamfund som interesseorganisation ønsker at få blinde og
stærkt svagsynede nævnt som en persongruppe, der er berettiget til kompensation efter servicelovens
§ 100. Noget sådant vil imidlertid stride mod det grundlæggende princip om, at der ikke ydes
handicapkompensation på baggrund af specifikke diagnoser eller bestemte typer af handicap, men
ud fra et funktionsevnekriterium.
Jeg er naturligvis ganske enig i, at blinde og stærkt svagsynede er et eksempel på en målgruppe,
der kan være omfattet af servicelovens merudgiftsbestemmelse. Der skal dog altid foretages en
konkret og individuel vurdering af funktionsnedsættelsens omfang. Tilstedeværelsen af en bestemt
type handicap vil således ikke i sig selv kunne udløse hjælp.
I relation til spørgsmålet om retten til merudgiftsydelsen efter det fyldte 65. år henviser jeg til min
besvarelse af spørgsmål 24 ad L 15.
Spørgsmål nr. 33:
Ministeren bedes redegøre for om ombudsmandens beretning fra 2003 »13-1 Fortolkning af to
principielle højesteretsdomme om social pension«, jf. SOU L 15 – bilag 17 og Østre Landsrets dom
fra 2006, jf. SOU L 15 – bilag 16 får ministeren til at genoverveje informationsindsatsen fra myndighedernes
side i forhold til at oplyse om borgernes mulighed for at få genoptaget deres sager om
merudgiftsydelse.
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der ønskes en vurdering af, om kommunerne efter regelændringerne
har pligt til af egen drift at genoptage de sager, hvor borgere har fået frakendt deres merudgiftsydelse
eller har fået afslag på en førstegangsansøgning, samt om kommunerne har pligt til at
rette henvendelse til de berørte borgere og informere om regelændringerne.
I det omtalte materiale er der tale om tilfælde, hvor en domstol har underkendt en administrativ
praksis til gunst for borgerne. Det fremgår af dommen fra Østre Landsret og udtalelsen fra Folketingets
Ombudsmand, at når en administrativ praksis underkendes, har kommunerne pligt til at genoptage
sagerne med tilbagevirkende kraft. Der er dog ikke pligt for kommunerne til at rette henvendelse
til hver enkelt borger, der kan være berørt af underkendelsen.
7
I relation til nærværende lovforslag er der

ikke tale om, at der foreligger en dom om underkendelse

af praksis for merudgiftsydelsens personkreds. Der er derimod tale om en praksis, der ud fra en
fortolkning af ankeafgørelser inden for lovens rammer, har udviklet sig meget restriktivt. Dette er
baggrunden for lovændringen og den fremadrettede ændring i bekendtgørelsen for merudgiftsydelsen.
Situationen er således helt forskellig fra den ovennævnte dom. Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen
af spørgsmål 13.
Jeg forstår til fulde ønsket om så bred en informationsindsats som muligt. Det er jeg enig i. Derfor
har jeg til hensigt at informere bredt, både til kommunerne og til Danske Handicaporganisationer,
om disse regelændringer. I min henvendelse til kommunerne vil jeg opfordre til, at man lokalt vurderer,
hvordan man får informeret de berørte grupper bedst muligt.

[LUM]

Jeg kan ikke være glad før jeg får præciseret hvad der menes med: "indgribende karakter
«og »ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger"

Før det er på plads, vil en afgørelse, afhænge af hvem der har ordet og forklaringen i sin magt, hvilket jo som bekendt gerne er kommunerne og ikke borgerene. Det var også før 07 et problem... nu kan jeg kun udtale mig om ADHD, men jeg så, og ser stadig at nogle få nærmest får § 100 smidt i nakken, mens andre jammen *suk* altså også hvor merudgiftrene er svingende, dvs. det er ikke ualmindeligt at en der ment har fået § 100 har lavere funktions nedsættelse, end en der får afslag.

Jeg har endnu ikke hørt (eller læst... der med også sagt at de muligvis sagtens kan findes der ude, jeg er bare ikke stødt på det) om at en ADHD´er der har anket et afslag, har fået medhold i anken i ankeklagenævnet, og det er til trods for at bla (eller rettere netop) denne person gruppe ofte har store problemer med at forklare sig og tydelig gøre sig, hvilket jo bør fremgå af samtaleskemaerne til § 100, altså det bør indgå som en naturlig del af overvejelserne inden der gives afslag, jeg har bare på fornemmelsen at det netop ikke indgår, men at det nærmere, bliver brugt som en nem vej til afslag (bevist ubevist??? forhåbentlig mest det sidste)

Så længe det ikke er fastslået hvad indgribende enlig dækker over, er der stadig et meget meget stort og gabende huld, og så kan det ellers være nok så meget en konkret vurdering, for er det af indgribende kareter, at være ekstra fysisk aktiv? eller have tankemyller, eller svært ved at afkode skjulte meddelelse (der i blandt kropssprog) have svært ved at overskue ting (regninger vasketøj osv osv) Eeller er det bare dovenskab, og dovne bliver ADHD´ere desværre oftest opfattet som værende, filk tror at vi ikke gider, fordi vi nogle gange kan, men andre gange ikke kan, så må det jo også være fordi vi ikke vil, altså en sagsbehandler der ikke har eller ikke ønsker indsigt, = afslag og så har vi problemet med at ADHD´ere ofte har svært ved at forklare hvad de enligt gerne vil sige.

Det samme gælder hjælpeforanstaltninger, en der udmærket selv kan gøre rent, men som bare ikke kan overskue det, ikke overkomme det, er det for det menneske en ikke uvæsentlig hjælpeforanstaltning, at have rengørringshjælp, eller vinduespudser? Spiller det ind om der er børn i hjemmet? altså er det ok at en uden børn må leve i rod og skidt, fordi vedkommende ikke formår at overskue at overkomme, at få det klaret (pga en medfødt fejl i hjernen) er det ok hvis der er børn? og hvad er forskelden, hvorfor skal den med børn stilles bedre end den uden, de har vel bække behov for orden omkring sig, for det vil give dem bække mere overskud, er overskud, væsentlig, og hvornår er det væsentligt?

Jeg frygter oprigtigt, at den kommende vejledning, vil tilgodese de fysiske handicaps, frem for de usynlige, de usynlige har det svært nok i forvejen, for alle tror ikke de har problemer, men bare er dovne og ugidelige.

Så ind til jeg ser at denne gruppe mennesker kommer med på dagsordenen, danser jeg ingen stedder, jeg kan sagtens smile og være glad for dem der bliver husket, hellere lidt end intet, det er klart en begyndelse, der ikke er at kæmse af, men ingen dans her i huset.

[perbeer]

Oprindeligt indsendt af curls

Perbeer... sagsbehandlingstiden er forskellig fra kommune til kommune. Den du har fundet er fra Aarhus, og jeg går ud fra du bor i Roskilde?? Spørg din kommune om sagsbehandlingstiden....

OK, jeg havde bare forstået det sådan, at det var en generel vejledning om §100, den jeg linkede til.