Personfølsomme data - samkøring af registre

[zuza]

Datatilsynet har i et høringssvar om indhentelse af oplysninger givet et svar om, HVAD man må og iKKE MÅ.

Der henvises til en gammel sag - nemlig om samkøring af registre - som vel egentlig kan siges at foregå nu - i form af en ressourceprofil.

Det giver mig altså stadigvæk gåsehud, at så mange personfølsomme data samles i een journal.

Følsomme oplysninger er omfattet persondatalovens § 7 og § 8. Det er oplysninger om:

Racemæssig eller etnisk baggrund
Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning
Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
Helbredsforhold
Seksuelle forhold
Strafbare forhold
Væsentlige sociale problemer, f.eks. langvarig arbejdsløshed
Andre rent private forhold, f.eks.
Interne familieforhold og -stridigheder
Selvmord og selvmordsforsøg
Ulykkestilfælde
Andre fortrolige oplysninger

Web skrev:

Spørgsmålet er om de må indhente papirer....og om det er lovligt igennem datatilsynet at de ligger inde med de personfølsomme data...

Jeg spørger så: MÅ kommunerne?

Er der i Folketinget flertal for, at registre samkøres/registreres i ressourceprofiler?

Læs dele af høringssvaret fra Datatilsynet:

Datatilsynet skal herefter udtale følgende:
1. Forslaget indebærer en udvidelse af adgangen til – uden samtykke – at indhente
oplysninger om personer fra andre offentlige myndigheder.De oplysninger, der vil kunne indhentes om samlevere og andre husstandsmedlemmer,
er ifølge bestemmelsen ”økonomiske oplysninger”. Det står på
det foreliggende grundlag ikke Datatilsynet klart, om der heri ligger, at der
alene indhentes almindelige ikke-følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens
1 § 6, eller om der også kan blive tale om indhentelse af følsomme
oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 eller 8.
Hvis der f.eks. indhentes oplysninger om, at en person modtager førtidspension,
indhentes der efter Datatilsynets opfattelse følsomme oplysninger om væsentlige
sociale problemer og dermed oplysninger omfattet af § 8. Datatilsynet
har herved lagt vægt på, at tilkendelse af førtidspension er betinget af en varigt
nedsat erhvervsevne på grund af fysisk eller psykisk invaliditet eller sociale
forhold. I sager om førtidspension kan der således indgå oplysninger omfattet
af både §§ 7 og 8.Hvis forslaget vil indebære indhentelse af – og dermed tilsvarende videregivelse
af – følsomme oplysninger skal Datatilsynet anbefale, at forholdet til
persondatalovens § 8, stk. 3, beskrives i lovforslaget. Såfremt bestemmelsen i
§ 11a, stk. 2, i retssikkerhedsloven skal respektere persondataloven, vil der
efter Datatilsynets opfattelse som udgangspunkt ikke kunne indhentes – og
dermed videregives følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7
og 8 fra forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver indenfor det sociale
område, uden samtykke.1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
15. august 2007 Vedrørende lovforberedende præhøring vedrørende ændring af § 11a i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
2. Ifølge forslaget kan oplysningerne indhentes til brug for behandlingen af en
enkelt sag eller brug for generel kontrol. Oplysningerne kan endvidere samkøres
med data fra kommunens egne IT-systemer, når dette er nødvendigt for at
kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik
på efterfølgende kontrol.
I tilknytning hertil kan Datatilsynet oplyse følgende:
Af forarbejderne til persondataloven fremgår det, at samkøring er en fælles
betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrører sammenkobling af
oplysninger, som kommer fra forskellige registersystemer. Under samkøring
hører således maskinelle overførsler, hvorved et register tilføres oplysninger
fra et andet register, således at det modtagne register udvides med disse oplysningstyper.
Til begrebet samkøring henregnes endvidere maskinelle
sammenstillinger af oplysninger fra forskellige registre, hvorved der dannes et
nyt ”uddata-produkt” f.eks. et nyt register.Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling
og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag
at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen,
skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens
§ 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed
svarer således til den praksis, som var gældende før persondatalovens ikrafttræden,
og som er kommet til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i
Retsudvalget.
I betænkning over lovforslag L nr. 50 af 16. januar 1991 har et flertal i Retsudvalget
tilkendegivet, at offentlige myndigheder efter flertallets opfattelse
ikke bør iværksætte samkøring af registre, som indeholder oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold, når registrene er oparbejdet med henblik
på at varetage forskellige opgaver. Samkøring af sådanne registre skulle dog
kunne komme på tale, hvis samkøringen bl.a. må antages at være nødvendig
for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser for at
sikre de personer, som optages i registeret, en forsvarlig behandling eller for
at sikre en smidig sagsbehandling.Herudover forudsatte et flertal i Retsudvalget, at myndighederne i forbindelse
med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde
på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige
forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Flertallet lagde desuden vægt på, at de borgere, som berøres af kontrolordningen,
i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage
samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøring
så vidt muligt kun finder sted, hvis personer, der omfattes af kontrollen,
har fået meddelelse om kontrollen, forinden de afgiver oplysninger til myndigheden.
3
Endelig gav flertallet udtryk for, at forudgående kontrol, det vil sige den kontrol,
som myndighederne iværksætter, før der træffes afgørelse i en sag, så
vidt muligt bør anvendes frem for kontrol, der først iværksættes, efter at afgørelsen
er truffet.
3. Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at persondataloven vil blive iagttaget i
forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som følge
af forslaget.
Datatilsynet skal pege på, at persondatalovens behandlingsregler sætter grænser
for, i hvilket omfang de indhentede oplysninger kan videregives. Persondatalovens
krav om datasikkerhed, jf. kapitel 11, stiller krav til de dataansvarlige
myndigheders beskyttelse af oplysningerne. Herudover skal de dataansvarlige
myndigheder iagttage reglerne om de registrerede personers rettigheder.
Der vil herunder som hovedregel skulle gives information til de personer,
der indhentes oplysninger om, jf. persondatalovens § 29 om oplysningspligt.
Med venlig hilsen
Lena Andersen
Kontorchef

Kilde: www.ft.dk
Socialudvalget
L 10 - Bilag 1
Offentligt

[zuza]

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K



Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]



LSC/ J.nr. 2007-5752

Folketingets Lovsekretariat

Dato: 19. oktober 2007

Under henvisning til Folketingets brev af 12. oktober 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. S 151, stillet af Line Barfod (EL).


Spørgsmål nr. S 151:


”Mener ministeren, at det er rimeligt, at det er næsten umuligt for borgere at få fjernet urigtige oplysninger fra deres journaler, og hvis ikke, hvad vil ministeren så gøre, for at borgerne kan få berigtiget urigtige oplysninger?”


Svar:

Efter retssikkerhedsloven er det kommunalbestyrelsen, som er ansvarlig for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang. Det indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at oplysningerne i sagen er pålidelige. Borgeren kan klage til de sociale klageinstanser, hvis en afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt grundlag.


Hvis sagen behandles efter reglerne i persondataloven, skal kommunalbestyrelsen berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis den registrerede person beder om det. Det påhviler kommunalbestyrelsen snarest muligt at tage stilling til, om begæringen om berigtigelse, sletning eller blokering kan imødekommes, og i givet fald at foretage sletning, berigtigelse eller blokering af oplysningerne. Hvis kommunalbestyrelsen nægter at imødekomme begæringen, kan borgeren klage til Datatilsynet.


Efter Statens Arkivers fortolkning af arkivlovgivningen skal den offentlige forvaltnings arkiver bevares så intakte som muligt, således at grundlaget for forvaltningens dispositioner kan dokumenteres. Journaliserede dokumenter må derfor ikke slettes eller destrueres, men skal i stedet påføres de fornødne berigtigelser


Socialministeriet har i en vejledning til kommunerne om retssikkerhedsloven gjort opmærksom på reglerne i retssikkerhedsloven og persondataloven, herunder på muligheden for at klage til Datatilsynet.


Karen Jespersen

http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/2...1022/index.htm

[zuza]

Jobcentre truer lediges retssikkerhed


Af Karsten Christensen
man, 12 nov 2007 14:53:24 CET



Der er behov for at sikre lediges retssikkerhed i de nye jobcentre. Det mener den ledige cand. scient. adm. Birgit Drejer. Hun modtog midt i september en kopi af oplysninger, som Jobcenter Brøndby få dage efter et møde med hende havde lagt ind på Arbejdsmarkedsportalen.

Det var sket, uden at hun havde givet samtykke eller var blevet partshørt. Gennem sit forbund, DJØF, bad hun straks om, at oplysningerne på Arbejdsmarkedsportalen blev trukket tilbage, og Birgit Drejer sendte i begyndelsen af oktober måned en klage til Jobcenter Brøndby over fremgangsmåden.

Samtidig klagede hun til Datatilsynet over, at jobcentret hverken havde partshørt hende eller sendt en klagevejledning med oplysningerne om, hvad der var blevet lagt ud på Arbejdsmarkedsportalen om hende. Af klagen til Datatilsynet fremgår det blandt andet, at Birgit Drejer har anmodet Datatilsynet om ”rådgivning og vejledning jf. forvaltningslovens § 7,stk. 1 vedr. klageadgangen over oplysninger indberettet af et
jobcenter uden borgerens samtykke til Arbejdsmarkedsportalen.”

Birgit Drejer har nu fået besked fra Datatilsynet om, at tilsynet hurtigst muligt vil behandle hendes klage.

"Det, at man som borger kan komme ud for, at et jobcenter indberetter oplysninger til Arbejdsmarkedsportalen uden samtykke og uden klagevejledning viser klart, at der er behov for øget opmærksomhed for at sikre lediges retssikkerhed i de nye jobcentre," siger Birgit Drejer til Newspaq.

http://www.ugebreveta4.dk/Globals/Ny...20071112144958

[zuza]

I sidste uge blev Gribskov Kommune meldt til Datatilsynet, der af et byrådsmedlem blev bedt om at undersøge, om det er i strid med persondataloven, når samtlige kommunale medarbejdere via kommunens intranet har umiddelbar adgang til cpr-numre og andre personlige oplysninger på kommunens 41.000 borgere.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfu...icle361084.ece

sætter lige hele § 7 og 8 i person dataloven ind her så man kan se den fulde tekst


§ 7

Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling,

2) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke,

3) behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af den registrerede, eller

4) behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Stk. 3. Behandling af oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørsforhold kan endvidere ske, hvis behandlingen er nødvendig for overholdelsen af den dataansvarliges arbejdsretlige forpligtelser eller specifikke rettigheder.

Stk. 4. En stiftelse, en forening eller en anden almennyttig organisation, hvis sigte er af politisk, filosofisk, religiøs eller faglig art, kan inden for rammerne af sin virksomhed foretage behandling af de i stk. 1 nævnte oplysninger om organisationens medlemmer eller personer, der på grund af organisationens formål er i regelmæssig kontakt med denne. Videregivelse af sådanne oplysninger kan dog kun finde sted, hvis den registrerede har meddelt sit udtrykkelige samtykke hertil eller behandlingen er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, eller stk. 3.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling, eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt.

Stk. 6. Behandling af de i stk. 1 anførte oplysninger kan ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.

Stk. 7. Undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 kan endvidere gøres, hvis behandlingen af oplysninger sker af grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser. Tilsynsmyndigheden giver tilladelse hertil. Der kan fastsættes nærmere vilkår for behandlingen. Hvor tilladelse meddeles, giver tilsynsmyndigheden underretning herom til Europa-Kommissionen.

Stk. 8. For den offentlige forvaltning må der ikke føres edb-registre med oplysninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige.
§ 8

For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke videregives. Videregivelse kan dog ske, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen,

2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,

3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller

4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.

Stk. 3. Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, må kun videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Stk. 4. Private må behandle oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.

Stk. 5. De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Stk. 6. Behandling af oplysninger i de tilfælde, der er reguleret i stk. 1, 2, 4 og 5, kan i øvrigt finde sted, hvis betingelserne i § 7 er opfyldt.

Stk. 7. Et fuldstændigt register over straffedomme må kun føres for en offentlig myndighed.

[zuza]

I linket nedenfor har jeg lagt et indlæg om, HVEM der har lov at læse personfølsomme data om borgere.

Byrådspolitikere og ansatte i kommunen har ikke engang adgang til at læse borgernes personfølsomme data, hvis det er overflødigt.

Det er altså en meget stram lovgivning, der gælder på dette område.

Læs her, hvad man kunne læse i avisen om, hvad de gør i Gribskov Kommune:

http://www.k10.dk/showthread.php?p=17457#post17457

[zuza]

Hejdien... Kan du gennemskue nedenstående, som jeg har fremhævet?

Det er vel her, der står, at andre aktører gerne må forvalte personfølsomme data, ikke?

MEN... så må vi vel tage for givet, at loven om personfølsomme data OGSÅ er ændret, eller....?

§ 43. Når en kommune eller en region betaler for at få udført opgaver efter den sociale lovgivning, skal myndigheden tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med formue, som kan opstå i denne forbindelse. Dette gælder dog ikke formue, som opstår i forbindelse med drift af privatinstitutioner efter § 19, stk. 4, og § 51, stk. 4, i dagtilbudsloven, og formue som friplejeboligleverandøren opnår i forbindelse med levering af service og pleje i friplejeboliger.

Stk. 2. Når en myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dagtilbudsloven, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om social service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. Dette gælder også for privatinstitutioner, jf. »§ 19, stk. 4, og § 51, stk. 4, i dagtilbudsloven og for friplejeboliger.

Stk. 3. Ved opgavevaretagelsen, jf. stk. 2, er videregivelse og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner omfattet af forvaltningslovens §§ 27, 29, 31 og 32. Dette gælder også for selvejende institutioner, der efter aftale udfører en opgave for en kommune eller en region.

https://www.retsinformation.dk/Forms...px?id=20928#K2

[zuza]

Borgerrådgiveren har undersøgt kommunens brug af personfølsomme data i Københavns Kommune.

Han finder, at oplysningerne forvaltes KRITISABELT.

Læs konklusionen her, side 48.

http://www3.kk.dk/upload/service%20t...f%20050907.pdf

[zuza]

Endnu et eksempel på, hvor mange oplysninger en kommune kan indhente.

Også HELBREDSOPLYSNINGER, hvis man er boligsøgende.

Ja, kommunerne ved mere om os, end vi selv ved.

Og hvis nu disse helbredsoplysninger er forkerte?! Så risikerer man måske også afslag på en bolig eller boligsikring, fordi det er baseret på lægekonsulentens forkerte oplysninger.

Høring: Udkast til lovforslag om almene boliger m.v. (Indhentelse af oplysninger af om boligsøgende ved anvisninger af ledige boliger


Lovforslag - Indhentelse af oplysninger af om boligsøgende ved anvisninger af ledige boliger



Formålet med lovforslaget til ændring af lov om almene boliger m.v. er dels at skabe hjemmel for kommunalbestyrelsen til at indhente alle de oplysninger både af økonomisk og personlig karakter fra andre myndigheder m.fl., som er nødvendige for at behandle sager om anvisninger af boligsøgende til ledige almene boliger m.v., dels at sikre at eIndkomstregistret anvendes i disse sager.

http://borger.dk/forside/lovgivning/...gid=1484000079

http://borger.dk/j2eebdk/app_hoering...p_docid=864152

[zuza]

m.fl.,

Hvem er m.fl.?

Det bekymrer mig, at det ikke er nærmere beskrevet.