Afskyr møder på kommunen

[ocdinderstinde]

Jeg sidder i en situation, hvor jeg trænger til at få noget luft. Som nogle af Jer ved, lider jeg af OCD og er førtidspensionist. Desuden er jeg 25 år. Jeg modtager en meget kvalificeret behandling hos en privatpraktiserende psykolog for egen regning. Jeg har en meget stor tro på, at denne behandling vil gøre mig rask i løbet af nogle år.

Det er den selv samme behandling, som har var været medvirkende til, at jeg de sidste 4 år har været i en konflikt med kommunen. Årsagen er, at de ikke vil betale mine behandlinger. De har givet mig op til flere useriøse afslag på det. De sidste år hvor jeg har været til møde på kommunen, har de pudset en af de øverste på mig. Nogle gange har min sagsbehandler også været med. Denne øverste person har ofte pustet sig op. En af gangene fik hun mig til at græde. Hun er så modbydelig, at jeg slet ikke kan beskrive det. Da mit forløb med kommunen begyndte at gå skævt, deltog min far også i møderne, fordi jeg får det så dårligt af at skulle derned. Jeg orker det ikke længere. Jeg afskyr det.

Ved mine to sidste henvendelser til kommunen har de skrevet til mig, at de ikke længere vil besvare mine henvendelser om OCD behandling, og de vil heller ikke drøfte det med mig. Da det er min OCD og behandlingen af det, som har bragt mig ind i systemet, forstår jeg ikke deres udmelding. Jeg forstår faktisk slet ikke, hvorfor jeg skal have en sagsbehandler i den afdeling, når de ikke vil tale med mig om det.

Nu er det sådan, at jeg har en støtteperson, da jeg bor i en lejlighed, som er tilknyttet et støttecenter. De seneste år har mine samtaler med støttepersonen været yderst begrænset. Det seneste år har jeg nok kun talt med hende 4 gange, selvom meningen er, at man skal tale med dem hver uge. Det er mig selv, som er årsagen til, at vi ikke taler sammen oftere. Jeg har fravalgt det, da min støtteperson ofte undervurderer mig. Hun er hele tiden bekymret for, at jeg har for meget at lave. Da jeg for 2 år siden startede med et fag på HF enkeltfag, advarede hun mig også. Jeg forklarede hende, at min psykolog mener, at jeg kan klare det, hvilket jeg har valgt at lytte efter, da det er ham, der kender mig bedst og har mest forstand på OCD. Det viste sig også, at jeg sagtens kunne klare det. I år har jeg haft 16 timer. Derudover har min støtteperson ingen humoristisk sans, hvilket jeg gør meget stor brug af. Hun er så naiv, og flere gange har jeg efterfølgende skullet redde mig ud af en situation. Derudover har hun to gange været sygemeldt for depression. Sidste gang er indenfor dette år, hvor hun næsten var sygemeldt et halvt år. Det kan altså stadig mærkes, at hun er ret ustabil, og hun er alt for ukvalificeret samt ustabil til at kunne hjælpe mig. Jeg får det blot værre af at tale med hende.

Nu er det så lovmæssigt blevet sådan, at der skal laves en indsatsplan, når man har en støtteperson. Denne indsatsplan skal man sammen med sin støtteperson ned på kommunen og tale med sin sagsbehandler om.
Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der i forhold til mig skal stå på denne plan. De 4 samtaler jeg har haft med dem i år var i den periode, hvor min støtteperson var sygemeldt. Det vil dermed sige, jeg talte med en anden. Hvad f.... skal der så stå på den sk... indsatsplan? Der er jo ingen grund til det. For det andet har jeg ganske enkelt ikke lyst til at skulle til møde på kommunen. Jeg ved, at jeg ingen støtte har i min støtteperson. Desuden har jeg ikke lyst til at fortælle min sagsbehandler sandhederne om min støtteperson, mens min støtteperson er til stede. Det har jo intet formål. Min far har tilbudt at tage med, men det er der bare heller ikke så meget ved... Et eller andet sted vil jeg helst ud af den støttepersonsordning, men jeg er i tvivl, om de så har ret til at smide mig ud af min lejlighed, selvom jeg egentlig ikke tror, de må.
Samtidig forstår jeg ikke, hvorfor kommunen nu vil tale med mig. De har åbenbart i denne situation glemt, at de ikke vil tale med mig om OCD behandling. Jeg har svært ved at se, at man helt kan undgå at dreje samtalen ind på det. Jeg er så frustreret.

Desuden er det endnu en gang et møde med en sagsbehandler, som jeg aldrig har set før, da jeg endnu en gang har fået en ny!

Er der andre end mig, der har det sådan med møder på kommunen? Er jeg dybt urimelig, eller hvad sker der for mig?

Måske tænker du, at jeg bare kan skifte støtteperson. Det er dog umuligt, da ingen af dem har erfaring med OCD.

Mvh Lisbeth