Jeg er en fyr på 29 som har diagnoserne Ocd Adhd (Aspeger) Panik angst. Jeg tog uddannelse som mekaniker mens jeg boede hjemme i trygge rammer. Efter jeg flyttede for mig selv blev arbejde på fuld tid og at holde hjemmet for meget jeg blev rigtig syg og blev indlagt på pysk og langtidssygemeldt. I min første status til Kommunen skrev min pyskiater at mine lidelser var varige og han mente jeg skulle have fleksjob for at undgå evt tilbagefald. Min gamle arbejdesplads var interesseret i at få mig tilbage i fleksjob men kommunen ville ikke samarbejde, jeg blev så klient på kontanthjælp i 5 år og min tilstand blev yderligere forværret i slutningen af 2011 blev jeg jobprøvet i en social økonomisk virksomhed og fik efterfølgende førtidspension efter 5 års opslidende kamp. Nu har jeg så fået ro på min situation og jeg får det bedre for hver dag - (Mine lidelser forsvinder selvføllige ikke) Jeg er derfor startede i beskyttede beskæftigelse hvor jeg vil prøve at stige i tid for at teste min arbejdsevne af og om jeg forsat forbliver stabil da jeg gerne vil BIDRAGE. MEN nu kan jeg så forstå at hvis man kan arbejde over 18.5 time så kan jeg ikke få fleksjob så skal jeg leve af det på det ordinære arbejdesmakrede. Det kan da godt være jeg får kæmpet mig op over 18,5 time men der vil jo aldrig være nogen arbejdesgiver der vil ansætte mig på feks 22 timer med de SKÅNEHENSYN og de sindslidelser jeg har og jeg vil hellere ikke kunne opbære en løn svarende til kontanthjælp på 22 timer feks.
Jeg synes efterhånden vores samfund løber fra alle forpligtigelser og jeg synes det er råddent at der ikke er mulighed for at biddrage efter evne. Jeg har ikke selv valgt mine lidelser. Og jeg har ingen fair chance for at begå mig på det normale arbejdesmakredet der jo INGEN der vil ansætte mig
.... - Jeg føler mig i den grad svigtede af systemet og kan ikke rigtig se lys for enden af tunnelen :,(( - Undskyld mit udbrud men skulle af med det et eller andet sted
Mvh Rene
04-01-2014, 15:56
Trådvisning