Kontanthjælp - det sorte hul!

[klanst]

Oprindeligt indsendt af Webmaster

Skulle man gøre som der bliver så fint forslået af Stampe her....

Ja så ville alle skulle klare sig selv....der ville ikke være nogen som kunne hjælpe andre....feks ingen K10....for man skal bare tænke på sin egen sag...og ikke andres...

Lige det du skriver her....det er årsagen til at hele går skævt...og det er egentlig det som systemet gerne vil have....

De vil nemlig ikke have folk står sammen og hjælper hinanden...

Selvfølgelig skal man kunne tænke på sig selv....men skal noget ændres her i samfundet....ja så kræver det sg at vi ikke er egoistiske og det kræver at vi også tænker på andre og er villige til at gøre noget....ud over egen vinding...

FibroMcs; Jeg blev spurgt af den første sagsbehandler jeg havde, er du alkoholiker? Nej. Er du narkoman? Nej. Så må du være kriminel!

Webmaster; Jeg kan ikke være mere enig. Stampe rammer lige præcis den ømme idealist i mig.

Som flere siger mange gange, så er det ikke nogle tekniske detaljer i hver enkelt sag der gør, at vi står i denne situation, men det er lovgivningen og den måde den bliver håndhævet på der gør, at vi er i samme situation og derfor kan kæmpe sammen og støtte hinanden. Derfor er det større end een selv og ens egen sag.

Lad mig tage nogle eksempler fra mit liv, som jeg har været udsat for.

1. jeg blev i 2002 voldtaget. Jeg ville naturligvis anmelde det, men nogle politifolk i min perrifere bekendtskabskreds fortalte mig, at hvis jeg gjorde det, ville jeg få en behandling der ville være mange gange være end selve voldtægten. Rådet var, tag voldtægten som en dårlig erfaring.
2. Jeg blev udsat for vold på grund af min homoskesualitet. Politiets reaktion var, man må forvente at få tæv når man er et bøssesvin.
3. jeg skulle handle ind i Frb.centret. Da jeg kommer ind står nogle af anden etnisk herkomst og deler en folder ud, hvor der står, at jøder og homoseksuelle skal slås ihjel.
4. Min sagsbehandler sagde i okt. 2004, at jeg ikke kunne få ftp. Jeg spurgte hvorfor ikke, fordi jeg var et hysterisk aids-befængt bøssesvin der var ude på at stikke snabelen i pengekassen.
5. I de første 2 uger af nov. 2004 blev jeg døgnets 24 timer overvåget af 2 politifolk, al internet og mail aktivitet blev overvåget og min tlf. blev aflyttet. Jeg flippede ud i et sjældent raserianfald over for politiet. De er vant til at blive skældt ud, så de stod meget arrogant og sagde, hvad skaber du dig for? Det er helt almindeligt og normalt, at homoseksuelle bliver registreret.

Det ikke mig de går efter personligt, men en gruppe på grund af en tankegang og holdning til denne gruppe. Det kan være personlig holdnig, politisk eller religiøse grunde og holdninger der ligger bag.

Det samme er vi udsat for. En selvfed opblæst selvforståelse i en del af befolkningen. Hvorfor skal vi betale skat til dem der ikke gider at arbejde, hvorfor skal de have når vi ikke får. Lige præcis den gruppe i befolkningen, er den del af vælgerne politikerne lefler for og så har du en klassisk situation til en omvæltning. Et styre der beskytter sig selv, tag bare offentlighedsloven, der varetager en lille gruppes interesser, der er bange for at miste hvad de har, på bekostning af andre, os.

Det vi er oppe i mod er ikke detaljer i hver vores sag, men en samfundsholdning.

Det jeg drømmer om er, en politisk lobby organisation for os, en interesse organisation der virkelig kan sparke døren ind og slå en knytnæve i bordet.

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, bi-seksuelle og transpersoner (LBGT) slår virkelig i bordet, hvilket betyder, at vi den 15 juni i år kan fejre 1 året for ligestilling i ægteskabslovgivningen. Men kampen er langt fra slut. Folketinget har holdt endeløse seminare, temamøder og konferencer om hatecrime, men LBGT har meldt ud tidligere i år, at de nægter at deltage i mere, så længe politiet og folketing ikke følger op med det der er nødvendigt at gøre. Politiet er naturligvis hamrende ligeglade, men min fornemmelse er, at det politiske system er lidt rystede, at de ikke længere bare kan stikke os blår i øjnene. LBGT kommer ikke tilbage til møder med mere, før end lovgivningen er på plads, krav de har stillet.

Det LBGT lykkedes med var, at sparke til træværket, så orme og rådenskab væltede ud og blev synligt, iform af fx. præster der ikke vil vie eller begrave homoseksuelle osv. Vi skal gøre det samme. Sparke til veldfærdstræet, så orme og rådenskab blive så synligt som muligt.
En af måderne at gøre det på er, at stemme blankt. Der skal en vis procentdel af gyldige stemmer til, før et folketing er lovligt valgt, tænk hvis det kan gå hen at blive et problem, ja så tvinger vi dem til at tænke om igen, de må komme med noget nyt.

Som samfund har vi glemt, hvad anden verdenskrig handlede om. En horde af nazisvin væltede ind over grænsen og fortalte os, at homoseksuelle, jøder, romaer, venstreorienterede og andre skulle interneres med henblik på at dræbes. Dansker med risiko for at miste livet sagde, gå ad helvede til, vi kæmper for retten til at være dem vi er. Frihedskæmperne organiserede sig, systematiserede flugten til Sverige og rede menneskeliv. Det handler om at stå sammen.
Jeg synger meget ofte, for mig selv, 3. vers af salmen "Altid frejdig når du går", som lyder, "kæmp for alt hvad du har kært". Det jeg har kært er mit og andres liv.

Når jeg har været det og meget mere igennem, af ekstremisme, fundamentalisme i samfundet, anerkisme i lovgivningen, menneskelig egoisme og minimalisme, ja så bliver man idealist.