stor ros til min kommune og SB

[paf]

Jeg fandt ud af, da jeg blev langtidssygemeldt med stress i oktober 2012, at ikke alle kommuner er lige håbløse. Mange står måbende tilbage, når jeg beretter om mit sagsforløb for det sker bare ikke i Danmark.....men jo...det gør det

I november fik jeg min første indkaldelse til samtale med SB, og jeg var da nær død af skræk. Hvis ikke min mand var taget med, var jeg næppe kommet helt derhen, før jeg var løbet tudende hjem igen. Jeg var sikker på, at jeg ville blive presset, mistænkeliggjort og anset for en hysterisk pjækrøv, for hvordan i alverden kan en lærer gå ned med stress. Vi laver jo ikke noget, holder ferie hele tiden og gør i det hele taget hvad vi kan, for at slippe let om ved det hele

Der møder jeg en SB, det som det første spørger mig, om jeg vil tilbage til min arbejdsplads. Jeg brød totalt sammen bare ved tanken - til stor overraskelse for mig selv - og med det samme erklærede hun, at det da vist ikke var fastholdelse vi skulle arbejde med og desuden skulle jeg da bare vide, at selvom jeg blev raskmeldt engang, ville jeg opretholde en sygemelding fra lærerfaget. Indtil videre skulle jeg bare gå hjem, passe godt på mig selv, nyde en hyggelig julemåned og så ville vi se på fremtiden senere.....men inden jeg gik fik jeg da lige et par tilbud med, som jeg kunne tænke over: Gratis træning i et motionscenter med en fys 2 gange om ugen, afspænding 2 gange om ugen og gruppeterapi med en psykolog i stresshåndtering jamen.....jamen.....hvilken planet var jeg lige havnet på? Jeg nærmest svævede hjem og tog imod alle tilbuddene. Træningen måtte jeg desværre droppe, da jeg ikke kunne tackle mange mennesker, larm fra maskinerne osv.
Gruppeterapien er egentlig kun berammet til 4 gange, men hverken psykologen eller min SB tager det særlig alvorligt. Det skal de nok selv vurdere, så indtil videre har jeg vist været der 9 gange eller mere Kæmpehjælp!!!
Afspændingen er jeg lige stoppet med og er også lige startet i arbejdsprøvning. Foreløbig 8 uger men med mulighed for forlængelse....og jeg elsker at være der. Jeg arbejder 16½ time fordelt over 4 dage og det er maks af hvad jeg kan klare pt.
Alle jeg har været i berøring med fra kommunen har udelukkende været støttende, søde og utrolig hjælpsomme Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig rendt over ende, nedgjort eller presset. Faktisk har jeg haft så meget ro, at jeg er trappet helt ud af den antidep. medicin jeg har været på i 7 ÅR!!!

Jeg syntes bare lige I skulle vide, at der også er gode historier