K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Din historie

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Din historie Her kan du skrive din historie om det at være fleksjobber (feks hvordan det er at søge fleksjob erfaring med kommune osv)

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-10-2006, 15:44   #1
Trine47 - Slettet medlem
Banned
 
Tilmeldingsdato: 16-10 2006
Indlæg: 10
Styrke: 0
Trine47 - Slettet medlem er ny på vejen
En positiv historie

Efter en lang og spændende karriere blev livet sat på stand by som 43 årig efter en alvorlig trafikulykke.
Efter en langvarig sygemelding, blev jeg sat på revalideringsydelse og fik som det sig jo hører sig til lovmæssigt lavet en ressourceprofil.

2 år efter ulykken var min arbejdsmæssige situation stadig uafklaret, og jeg pressede kommunen gentagne gange for at få sat noget handling i gang. Intet skete. Møder med sagsbehandleren, der var yderst samarbejdsvillig, resulterede omsider i en snak med jobkonsulenten.
På eget initiativ fik jeg etableret en kontakt til en arbejdsprøvning. Det satte hårdt mod hårdt tingene i det rette perspektiv og fik banket mit arbejdsmæssige niveau på plads – det viste sig at sv.t. 15 timer/ugen. Jeg kom herefter på ledighedsydelse.

Efter et par uopfordrede ansøgninger var der gevinst, og efter 4 måneders arbejdsprøvning lykkes det at blive ansat i virksomheden 15 timer/ugen til alles tilfredshed.
Det gik faktisk så godt, at både jeg og virksomheden overvejede at øge timeantallet, da der i jobbet var stor fleksibilitet og vilje til at tingene skulle lykkes.

Så ramte ulykken igen. Jeg blev påkørt i et harmonikasammenstød af to bagfrakommende biler.
Mit helbred stod atter på stand by og fleksjobbet røg sig en tur.

Efter endnu en gang hård genoptræning og div. operationer var jeg klar til at se på mine nye muligheder.
Jeg ansøgte kommunen om hjælp til at få input til nye jobmuligheder, og fik uden besvær bevilget et forløb i AS3 employment, der gav mig det spark jeg havde brug for.
Jeg fik ny energi og så mulighederne i stedet for begrænsningerne. Sidst men ikke mindst fik jeg skrevet en uopfordret ansøgning der blev lagt mærke til.

Allerede efter ganske få ansøgninger var der gevinst, da jeg blev tilbudt et fleksjob i et barselsvikariat 1 år. Dette takkede jeg nej til. Derefter blev jeg tilbudt et fleksjob i en virksomhed, som jeg også takkede nej til p.gr.a. køreafstand. Tredje gang var lykkens gang og jeg blev til min og virksomhedens tilfredshed, ansat i et fleksjob 12-13 timer/ugen med valget mellem hjemmearbejdsplads eller kontor i virksomheden.

Alt så tilsyneladende ud til at være i den skønneste orden – lige bortset fra mit helbred – der desværre er så dårligt, at der ikke var andre muligheder (i hvert fald lige i øjeblikket) – end en førtidspension.
Den fik jeg bevilget uden nogen som helst betænkeligheder fra kommunens side. I kommunens ressourceprofil var det i øvrigt særlig fremhævet, at jeg havde vist et stort personligt engagement og vilje til finde fleksjob.

Alt i alt er min personlige historie om fleksjob positiv, men vejen har været fuld af forhindringer. Set i bakspejlet ville jeg have stået i ingenmandsland, hvis jeg ikke selv havde taget ansvar for mit eget liv.

Jeg har gentagne gange i.f.m. med min ulykke, oplevet rigtig mange sidde med hænderne i skødet og ventet på at kommunen skulle finde det fleksjob vedkommende var visiteret til.
Ofte har jeg været tilskuer til personer, der helt har overladt deres fremtid i kommunens hænder, skabt et afhængighedsforhold der ikke blev honoreret fra kommunens side, da det har været helt umuligt at skaffe de fleksjob der reelt er brug for.

Derfor er mit råd til alle jer der venter på fleksjobbet:
• Har du ressourcerne – de fysiske og de psykiske – så søg alle de job du kunne tænke dig at få fingrene i uopfordret.
• Vedlæg information til virksomheden om hvad fleksjob er. (Mange virksomheder aner ikke hvad det drejer sig om). Henvis evt. til kommunens jobkonsulent for mere information.
• Skriv i din uopfordrede ansøgning, at du vender tilbage efter en uge – få skabt en kontakt og prøv at få aftalt et personligt møde, så du får mulighed for at præsentere og fortælle om dig selv og fleksjob.
• Fortæl virksomheden at div. hjælpeforanstaltninger – indretning o.lign. er uden omkostninger.
• Fleksjobbere er en stor kapacitet for virksomhederne – vi er lige så gode som 37 timer’s ansatte – vi kan bare ikke klare arbejdet fuld tid, men lige så godt på nedsat timetal!
• 90 % af jobbene bliver besat via.uopfordrede ansøgninger og mund til mund metoden – jobbanker o.lign. gør konkurrencen endnu hårdere.
• Tag ansvar for dit eget liv – lad ikke kommunen overtage styringen….
Trine47 - Slettet medlem er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Positiv ny fleksjobvisiteret Susanne Spørgsmål ang fleksjob 7 03-10-2013 23:05
En fantastisk positiv historie velcro Politik og Samfund 14 17-04-2012 15:25
Positiv indstilling falentin Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 4 15-02-2011 15:04
Positiv overrasket keld60 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 14 11-01-2011 22:45
en yderst positiv dag i går Jutta1502 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 3 29-12-2010 11:58




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:58.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension