K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-02-2012, 13:54   #1
Heidi72
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2012
Indlæg: 12
Styrke: 13
Heidi72 er ny på vejen
Unhappy Falder for varighedsbegrænsningen på forkert grundlag

Hej.

Jeg er dybt, dybt frustreret over Holstebro Kommunes sagshåndtering vedr. min snarlige varighedsbegrænsning indtræden. Jeg håber inderlig nogen kan hjælpe!!
Trods udtalelser fra forskningsklinikken for funktionelle lidelser i Århus bliver min rådgiver ved med at nægte mig fleksjob eller nogen mulighed for forlængelse af sygedagpengene så jeg kan blive arbejdsprøvet og derfra komme i fleks. Hun erkender at jeg aldrig kommer i ordinært job, men at lovgivningen siger at jeg skal på kontanthjælp = 0 Kr.
I ren frustration har jeg kopieret udtalelsen og mit håb er at nogen herinde ville kunne hjælpe mig med at finde det hul Holstebro Kommune har fundet.

Udtalelse:
Eftersom der er risiko for at tidligere vurdering kan mistolkes, indsendes hermed en uddybende beskrivelse, som også tager højde for HB’s diagnose svær Bodily Distress Syndrome (BDS). Tidligere vurdering er primært skrevet med fokus på diagnosen helbredsangst og behandling samt prognose herfor. Såfremt en fyldestgørende vurdering af HB’s arbejdsevne skal finde sted, bør diagnosen BDS også inkluderes. Derfor er denne vurdering udarbejdet i samarbejde med overlæge Nils Balle Christensen, Forskningsklinikken For Funktionelle Lidelser.

Som tidligere beskrevet er behandlingen for helbredsangst veloverstået og HB profiterer af redskaberne. Dette har gjort, at hun nu er i stand til at varetage 15 timers arbejde ugentligt.
15 timer er imidlertid loftet for Heidi, som fortsat plages af fysiske symptomer samt panikanfald. I tidligere vurdering er anført et maks. timetal på 25-30 timer. Dette er imidlertid et udtryk for HB´s eget ønske til fremtiden, men ligger langt fra hendes aktuelle funktionsniveau og vurderes som urealistisk pga. hendes BDS og panikangst samt disse lidelsers varighed.

Det skønnes derfor, at den aktuelle funktionsevne, i forhold til hele arbejdsmarkedet, er nedsat i et sådant omfang, at hun kun vil kunne påtage sig et arbejde med skånehensyn i såvel tid som arbejdsopgaver. Det drejer sig om en varig, stationær lidelse, som medfører varige begrænsninger indenfor alle erhverv.

De varige begrænsninger er svære smerter i arme, ben og ryg, synsforstyrrelser, rystelser i kroppen, mavesmerter, muskelspændinger, hyperventilation, vejrtrækningsbesvær, svimmelhed m.m. Disse i samspil med tilbagevendende panikanfald hindrer, at HB’s arbejdsevne kan øges yderligere, idet hendes energi og funktionsevne er markant nedsat.


Heidis adfærd er helt typisk for BDS, hvor et af de primære kendetegn er en høj grad af perfektionisme samt en evne til at presse sig selv ud over egne grænser. HB vil godt – i en kortere periode - kunne klare mere end hendes faktiske funktionsniveau, men dette vil resultere i efterfølgende udmatning og forværring af tilstanden. Ofte mærkes grænsen først når den er overskredet; dvs. når kroppen reagerer med fysiske symptomer. Fordi HB i kraft af diagnosen BDS selv har svært ved at vurdere egne begrænsninger, kan det ofte være svært at vurdere hendes tilstand og funktionsevne udefra, og hun fremstår nemt stærkere end hun er.

At respektere egne grænser samt undgå unødig belastning er derfor forudsætningen for at undgå yderligere forværring og fuldstændigt tab af arbejdsevne, som desværre ofte er resultatet af svær BDS.
HB er dobbelt belastet. Hun lider af svær helbredsangst og bruger mange kræfter i det daglige på at holde fast i de redskaber hun har lært i behandlingsforløbet, samtidig med hun skal håndtere de mange daglige smerter i kroppen.

Derfor vil vi herfra understrege at HB´s funktionsnedsættelse er varig og at vi anser det urealistisk, at hun kan varetage 25-30 timers arbejde.
Heidi72 er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Varighedsbegrænsningen ? MLT Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 32 20-04-2013 10:44
falder for 52 uger hrolsen Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 1 20-03-2011 22:45
Syge presses på forkert grundlag maj Dit og Dat 4 17-10-2008 19:52
fyret på forkert grundlag? tumnus Din historie 7 08-05-2008 22:02




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:51.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension