Citat:
Oprindeligt indsendt af Tutteren
Jeg tror jeg har det som dig, ikke at være god til at sige fra eller sætte de nødvendige grænser, før jeg er helt nede med flaget. Jeg har ikke været i arbejdsprøvning og må indrømme at jeg for alt i verden håber at kunne slippe. Bare tanken om at skulle ud på en arbejdsplads igen, har ikke arbejdet de sidste 5 år, kan fremkalde ren og skær angst. Faktisk er det 7 år siden jeg rigtigt har haft arbejde. Jeg blev mobbet ud af ledelsen efter tilbagevendig efter endt barsel. De ville hellere have min barselsvikar og efter et års hård kamp, hvor jeg virkelig prøvede at forbedre mig, tabte jeg selvfølgelig.
Så har jeg haft to jobs mere, men blev begge gange fyret inden der var gået tre måneder. Så det er ligesom ikke skønne minder jeg har fra mit arbejdsliv. Min psykiater fraråder også arbejdsprøvning, men jeg må se om det er nok, eller jeg bliver kastet ud i det, tør slet ikke tænke på følgerne. Jeg har jo en familie med to små børn og kan ligesom ikke tillade mig at give op, men for h**** til tider kan det være svært.
|
Hej Tutteren,
Det bør i al fald være nok at din psykiater fra siger/vælger en arbejdsprøvning for dig, den "chance" skal du gribe i din videre afklaring.
Jeg kan fortælle dig at jeg var på randen af nervøst sammenbrud, som man kaldte det i gamle dage, da jeg sagde ja til en afprøvning på et erhvervs center. Min psykiater ville ikke tilbage vise en sådan afprøvning selvom det er pokkers svært at kommende kravlende indtil ham.
Benyt dig endelig af en tilbagevisning af arbejdsprøvning, det er ikke det værd at tvinge sig udi.
Mtv, som du ved, så får du mit største held og lykke, jeg at glad for at du holder modet oppe mht. din kommende afprøvning.