brev til I.Støjberg og arbejdsmarkedsudvalg

[kastor]

Vedlagte er d.d. sendt:
Beskæftigelsesminister
Inger Støjberg.

Vedr. lægekonsulenter og alle andre administrative ansatte læger – de såkaldte ”papirlæger”

Da det beklageligvis kunne se ud til at være en udbredt foreteelse på Christiansborg at undlade at granske lovgivning forud for ”grundige undersøgelser”
tillader undertegnede sig at sende en reminder/kopi af autorisationslovens ordlyd, idet Sundhedsstyrelsens fortolkning er i strid med denne. Dette fremgår med al tydelighed fra 2 forespørgselsdebatter, nemlig:
Besvarelse af spørgsmål nr. 59 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 10. december 2007
Samt
Besvarelse af spørgsmål nr. 247 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund¬hed og forebyggelse den 27. februar 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Line Barfod (EL).

For god ordens skyld kommer autorisationslovens ordlyd:
Iht. autorisationsloven :
Stk. 2. Ret til at betegne sig som læge har kun den, der har autorisation som læge.
Stk. 3. Ret til at udøve lægevirksomhed, jf. § 74, har kun den, der har autorisation som læge.

Sundhedsstyrelsens søforklaring om at ”papirlæger” kan arbejde uden for autorisationsloven eksisterer IKKE.

Lægeforeningen oplyser da også medlemmerne på flg. måde:
Iht. Karnov:
- Ved en lægeattest forstås enhver skriftlig udtalelse/papir om en persons sundhedstilstand eller dødsårsag, som udarbejdes til brug i retsforhold. Uden for attestbegrebet falder således epikriser, lægebreve og udskrivningsbreve, som har til formål at sikre god dokumentation og kommunikation om konkrete behandlingsforløb. Juridisk set er der ingen forskel mellem en lægeattest og en lægeerklæring. Lægers erklæringer kan have betydelige retsvirkninger og økonomiske konsekvenser og anvendes fx. hyppigt såvel inden for social- og sundhedslovgivningen som ved stillingtagen til berettigelse til helbredsbetingede ydelser, forsikringsforhold og på arbejdsmarkedsområdet. Der er derfor stærke samfundsinteresser forbundet med lægers attestafgivelse.:
- og
Autorisationslovens § 20, stk. 1 (lov nr. 1350 af 17. december 2008) pålægger derfor under strafansvar læger at udvise både omhu og uhildethed (det vil sige objektivitet) i forbindelse med attestudstedelse.
Afgivelse af urigtig erklæring kan straffes efter straffelovens §§ 162, 163 og 175, stk. 1 (lov nr. 1168 af 6. november 2008). Strafferammen omfatter såvel bøde, hæfte og fængsel i helt op til 3 år. (citat slut)