Arbejdsprøvning/ikke arbejdsprøvning

[Hanna]

Når man læser herinde og høre fra venner og familie, vil jeg prøve at se objektivt på arbejdsprøvninger.

Jeg sorterer de indlysende fra: dem der ønsker det, og synes det samarbejde er tip top.

Så er det dem, der ikke rigtig gider, men ok. Ser det som en nødvendighed.

Og så er der os andre. Præmissen er usmagelig. Som udgangspunkt bliver jeg ikke troet på. Så skal jeg bevise, at jeg taler sandt, når jeg siger, jeg kan ikke arbejdsprøves af psykiske, fysiske årsager eller begge dele.

Man er en lumpen person, når man prøver, som det minste, at snyde samfundet får mindst 12-15 timers mandearbejde.

Og arbejdsprøvninger skydes af i alle retninger tit uden hensyntagen til mennesket, det handler om.
En arbejdsprøvning er ikke lovpligtig - den er ikke indført for at finde dyrebare ressourcer frem i os. Den er fundet på for at sparke os uden om den "dyre" pension og helst også forbi fleksjob og ud på det ordinære arbejdsmarked.

Selv kan jeg overhovedet ikke, jeg er skrækslagen og stresser helt sammen. Efter en indlæggelse efter fjerde gang, jeg blev søgt presset ud og bevise mit værd, blev der indhentet statusattest fra læge/psykiater og papirer fra hospitalet, der siger: Min tilstand vil forværres under en arbejdsprøvning. Og i mit stille sind, er jeg ikke engang sikker på, de respekterer det.

Mine lægepapirerer er givet til lægekonsulenten uden, der er lavet ressourceprofil. Det synes jeg er mærkeligt eller også kender jeg ikke kommandovejen.

Hanna