Så er jeg kommet så langt

[Dakota]

Jeg ved ikke hvorfor jeg egentlig skriver denne tråd men jeg har bare behov for at dele med nogen.

Jeg har i mange år lidt af skitzotypi og div angst lidelser samt svær deprssion uden at vide hvad der var galt med mig. For 4 år siden gik jeg så fuldstandig i stå og blev sygemeldt. Fik verdens bedste psykiatiker der kunne sætte ord på diagnose. I jan 09 blev jeg fp'er.
I de sidste 3-4 år er jeg kun kommet uden for en dør hvis det var for at gå til købmanden som ligger lige rundt om hjørnet. Eller når jeg er ude med min bostøtte som jeg er 1 gang i ugen ca ½ time af gangen. Hvis jeg skal på større ture som måske sker en gang hver anden måned har jeg altid min mor med til at støtte mig.

Når men for 3 uger siden fik jeg lige pludselig den ide at jeg vil begynde til yoga og fandt noget tæt på mig. Det tager ca 5 min i bus/tog at komme der til. Så sidste søndag mødte jeg op (med hjertet sidende uden på tøjet) måtte stå og puste ud uden for yoga bygningen i 10 min før jeg turde gå ind. Hilste på yoga læren og satte mig straks på en måtte og bare slappede af. Selve timen gik rigtig godt men efter havde jeg bare fået nok og skulle bare ud og trække frisk luft. På vej i toget var jeg parat til at kaste op og gjorde det også da jeg nåede ud på stationen og igen da jeg var kommet hjem. Jeg lå brak på min sofa 2 dage efter.

Når men igår stod jeg op og gjorde mig klar igen, jeg havde stadigvæk lyst til at komme afsted. Måtte dog en ½ time før jeg skulle gå ligge mig på sofaen med et mindre angst anfald. Men var klar igen 20 min efter. Nåede bussen kom ud til yogaskolen og fuldførte endnu en lektion - dog måtte jeg midt i timen lige ud og kaste op. Tog bussen hjem men fik dog angst anfal lige før jeg nåede stoppe stedet så jeg næsten faldt ud af bussen og måtte sætte mig i græsset og puste ud i 10 min før min ben igen kunne bære mig. Har nu i 1½ dag ligget brak på min sofa.

Men hold op hvor er jeg glad for at jeg har klaret den 2 gange nu. Bare det at jeg kan køre med bus og tog uden at panikke helt - okay det drejer sig kun om 5 min men det er vel også en start. Jeg er lige så glad for at komme lidt ud af huset, må ærligt indrømme at jeg nogen gange føler mig som en eneboer. Jeg er lige så glad for at jeg er begyndt at dyrke yoga (igen) kan mærke kroppen har godt af det. Og den ro der falder over kroppen og hovedet er sikkert også godt i kampen mod angsten.

Puha så er jeg nået det skridt længere.