|
Det er sagsbehandler og jobkonsulenten som får tilsendt den på mail. Mentor er med til samtaler med jobkonsulenten, hvor vi hver uge drøfter hvordan det er gået og det videre forløb.
Jeg ved det godt Nørd, jeg gør måske mig selv en bjørnetjeneste... men det kører mig psykisk ned at jeg ikke har nogen "plads" på arbejdsmarkedet. Og det stresser mig at mit hul i CV'et bare bliver større og større. og lad os antage at jeg kunne få et flexjob på 3 timer om ugen... det bliver da godt nok svært at få ansættelse som noget man også glæder sig til at stå op til hver morgen...
Hvis jeg får bevilget flexjob, så skal de jo også følge op hen ad vejen. Så tænker jeg at kommunen jo også skal vurdere efter noget tid... går det helt galt, jamen så må min arbejdsevne jo bare revurderes.
Jeg er nået dertil, hvor jeg tænker: hvad er et ordentligt liv? er det at jeg magter madlavning og børn, dvs. de mest basale ting? er det når der også er plads til et socialt liv? og så arbejde til sidst? hvordan skal balancen være?
Ærligt så synes jeg at det er svært.... og det er psykisk hårdt. og lige nu er lyset for enden af tunellen, en afklaring. Jeg magter ikke et årti eller mere i systemet...
|