[vasen]

Oprindeligt indsendt af phhmw

Ingen kender til fremtiden, især ikke om Folketinget vil genindføre tvang i behandlingen, efter juli 2019. Herunder ordineret psykofarmaka under tvang. Udover tvungen lumbale operationer og ETC Elektrochok.

Man skal vide, ikke tro!

Men skulle det værste ske, at der blev genindført tvang, herunder indtagelse af psykofarmaka, krævet af jobkonsulenter eller sagsbehandlere, efter såkaldt lægefaglig behandlingstilbud, bør vi kende til følgende konsekvens.

http://www.dystoni.dk/medicinudloest-dystoni.html

Det er vigtigt, at patienter, som starter behandling med et neuroleptikum eller med et kvalmestillende medikament af nævnte type informeres af lægen om, at der i sjældne tilfælde (omkring 5%) kan optræde akut dystoni de første dage af behandlingen. Sker det, skal behandlingen selvfølgelig ophøre og lægen tilkaldes.

Årsagerne til, at nogle individer reagerer så kraftigt på nogle få doser af en i øvrig nyttig og oftest veltålt medicin, er kun delvist kendte. Har en person fået nævnte medicintyper i mere end 3-4 dage uden at udvikle akut dystoni, er der som regel ikke længere nogen risiko for denne dystoniform. Der kan derimod ved fortsat behandling med de samme medicintyper igennem måneder være risiko for at udvikle såkaldt sen eller tardiv dystoni.

Patientforsikringen.

http://www.dystoni.dk/forum/post.asp...rumguid=654965

Jeg er en dystonipatient, som har vundet en sag ved Patienterstatningen. Jeg fik i februar 2011 symptomer på cervikal og oromandibulær dystoni. Symptomerne startede kort efter, at jeg begyndte behandling med et tricyklisk antidepressiv, som hedder Amitriptylin (det kendes også under navnene Saroten og Elavil). Det var nogle piller, som jeg fik til behandling af kronisk hovedpine og nakkesmerter. Amitriptylin bruges ellers primært til at behandle depression, men lægerne bruger det også nogle gange til at behandle kroniske smerter.

Da jeg havde taget pillerne i fem måneder, havde jeg meget generende, ufrivillig hoveddrejning mod venstre. Jeg havde også kraftige muskelspændinger omkring munden. Jeg havde aldrig haft disse symptomer før. Jeg fik mistanke om, at symptomerne skyldtes Amitriptylin, så jeg stoppede med at tage dem efter fem måneder. Dystonien forsvandt imidlertid ikke, så jeg gik til den neurolog, som oprindelig havde udskrevet Amitriptylin. Først vurderede hun, at jeg ikke havde dystoni, men at mine symptomer var psykosomatiske. Derfor satte hun mig i behandling med et andet antidepressiv, et såkaldt SSRI-præparat, som hedder Paroxetin (kendes også under navnet Paxil). Kort efter, at jeg begyndte at tage Paroxetin, blev dystonien betydeligt værre. Efter at have taget Paroxetin i to måneder stoppede jeg i efteråret 2011 på eget initiativ med at tage pillerne. Jeg har ikke taget antidepressiver siden.

Efter jeg helt stoppede med at tage antidepressiver, blev mine dystoni-symptomer gradvist bedre, men de er desværre ikke forsvundet, og jeg er stadig meget plaget af symtomerne i dag. I december 2011 blev jeg diagnosticeret med dystoni af en neurolog på Hamlet Privathospital. Diagnosen er siden blevet bekræftet på Bispebjerg Hospital, bl.a. med EMG-målinger.

I august 2013 anmeldte jeg sagen til Patienterstatningen, fordi jeg havde mistanke om, at jeg havde fået tardiv dystoni udløst af Amitriptylin-pillerne. Patienterstatningen var 16 måneder om at behandle min sag. I december 2014 gav Patienterstatningen mig medhold og anderkendte, at jeg havde fået en lægemiddelskade. Patienterstatningen skrev i afgørelsen, at jeg havde fået tardiv dystoni udløst af Amitriptylin. De vurderede min mengrad til at være 5%, og jeg har fået udbetalt 44.000 kr. i erstatning.

Efterfølgende har neurologerne på Bispebjerg fortalt mig, at de også kender andre patienter, som har fået tardiv dystoni af antidepressiver (vel at mærke antidepressiver, som ikke er neuroleptika). Tardiv dystoni er jo ellers normalt noget, man forbinder med neuroleptika, som anvendes til at behandle psykoser, skizofreni og kvalme.

Det har været noget af en kamp at få Patienterstatningen til at anderkende skaden. I første omgang afviste de sagen, fordi lægekonsulenten havde misforstået, hvornår behandlingen med Amitriptylin begyndte. Lægekonsulenten havde tilsyneladende ikke læst min sagsanmeldelse særligt grundigt. Derfor måtte jeg skrive et udførligt brev tilbage til dem og forklare dem meget grundigt, hvordan kronologien var i mit sygdomsforløb. Derefter fuldte et langt forløb, hvor jeg blev undersøgt af to speciallæger. Begge speciallæger vurderede, at jeg havde fået tardive dystoni, så derfor fik jeg til slut medhold i sagen.

https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgr...Grupper/318522

De fleste antipsykotika, især 1. generations antipsykotika, kan forårsage neurologiske og motoriske bivirkninger i form af akatisi, dystoni, parkinsonisme og dyskinesi, som kan blive irreversible, og hvor tardiv dyskinesi og især tardiv dystoni kan være invaliderende. Den bedste forebyggelse opnås generelt ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS).

Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral ingift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med okulogyration og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler (antikolinergika), som har umiddelbar effekt.

phhmw

Nu har du nok materiale, hvis en fremtidig sagsbehandler påstår at du får fjernet dine sygedagpenge, hvis ikke du ønsker at indtage psykofarmaka, som foreslået af enten en lægekonsulent eller Sundhedskoordinator fra Rehabiliteringsteamet og hvor du skriftligt forlanger et ansvarspådragelse, hvis du skulle få dystoni af den tvungne behandling.

Hilsen Peter

AK, aj men godt denne virkelige historie kommer ud.

Der hersker desværre stadig hos rigtig mange mennesker en blind tillid til, at diverse antidepressive præparater er stort set uden bivirkninger. Dog erkender medicinalfirmaerne at det kan nedsætte libido.

I øvrigt undrer det mig, at medicin som kun er testet udfra en bestemt sygdomsgruppe bliver ordineret til helt andre sygdomme.
Desuden er der svindlet med forskningen! Peter C Gøtsche professor ved chrocane centret.

Antidepressiva til smertepatienter og smertemedicin til depressive.
F.eks lyrica, som gav mig alvorlige og livstruende bivirkninger.

Til Jer der føler sig tvunget udi disse forsøg: Lad som om I tager det, og sig i ikke kan tåle det. Man skal ikke sætte sit helbred under yderligere pres.
Jeg kender folk, som har taget SSRI præparater i årevis, og trods jeg kender dem godt kan jeg overhovedet ikke se de har fået det bedre. De nedtrapper også jævnligt, men efter nogen tid kommer der uro, og de begynder igen, fordi psykiateren siger, det er fordi du stadig er deprimeret.

Peter C Gøtsche mener det er fordi kroppen er blevet afhængig, men det afviser psykiatri standen, som i øvrigt samarbejder med neurologerne.

På Neurologernes egen hjemmeside har de taget, Funktionel lidelse til sig.
de skriver trods alt at den ikke er godkendt i WHO diagnosesystem, men det er jo ganske belejligt, hvis det er svært at stille en diagnose!

Hvor er vi på vej hen? Danmark har allerede gået halvvejen ,men kan stadig nå at vende om. Der er dog nok for store pengeinteresser involveret til, at det indenfor rækkevidde.