Se enkelt indlæg
Gammel 31-03-2006, 20:01   #8
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: Hvordan søger vi førtidspension til min mand?

Hej!!

Jeg vælger at fortsætte i denne tråd i stedet for den anden.

Først og fremmest er der lige en misforståelse der skal sætte på plads - man skal IKKE underskrive en ressourceprofil - herunder godkende den.

En ressourceprofil er et arbejdsredskab som ikke er muligt at slette i, når tingene først er skrevet, hvilket er en retssikkerhed for borgeren.

En ressourceprofil består af det faktuelle som borgeren, læger og andre samarbejdspartnere medvirker til.
Vurderingerne er faglige vurderinger, der ikke kan ændres på, forstået på den måde, at det er sagsbehandlerens faglige vurdering udfra de faktuelle oplysninger.

Borgeren kan komme med kommentarer dels til det faktuelle, om det nu er korrekt eller om der mangler noget, og selvfølgelig kan borgeren også være uenig i den faglige vurdering.
Borgeren kommer med kommentarer og sagsbehandleren skal vurdere om der skal foretages en ny vurdering udfra borgerens kommentarer - den skal ikke underskrives/godkendes af borgeren.

Nå, til sagens kerne....
Der findes i dag i den sociale lovgivning ikke et begreb der hedder midlertidig pension eller midlertidig fleksjobberettigelse.
Enten har man en nedsat funktionsevne eller også har man ikke.

Den situation din mand står i nu, kan man sige omhandler, at behandlingsmulighederne ikke kan anses som udtømte i forhold til at kunne sige at hans funktionsnedsættelse er af en sådan grad at det berettiger til en pension.
MEN, det er anerkendt at han har en funktionsnedsættelse i kraft af, at han er fundet fleksjobsberettiget.

Det at en læge, uanset om det er ens praktiserende læge, speciallæge eller en læge på hospitalet siger at en person er pensionsberettiget kan man som ansøger til en pension rent faktisk ikke bruge til noget.

En læge har forstand på det lægefaglige, han kender ikke den sociale lovgivning og hvad der skal til for at man kan få en førtidspension. Det en læge kan udtale sig om i forhold til en persons sygdom/lidelse er, hvilken indvirkning den har på funktionsevnen. Det er så sagsbehandlerens opgave at samle alle oplysninger fra forskellige læger, arbejdsprøvningssteder m.v. - matche en til arbejdsmarkedet, hvorvidt man kan varetage et erhverv på ordinære vilkår, kan revalideres til andet erhverv eller kan varetage et erhverv på fleksjobsvilkår eller om disse muligheder må anses som udtømte og derved konkludere at man er kandidat til at kunne få en pension.

Når man vurdere om en person er berettiget til førtidspension elle berettiget til et fleksjob, skal man vurdere om en person kan vende tilbage til arbejdsmarkedet indenfor alle erhverv, ikke kun det erhverv man har været beskæftiget indenfor de sidste 10-20-30 år, eller det erhverv man er uddannet til.
Fx hvis en murer får en rygskade, vil han som regel gerne have en førtidspension, fordi han jo ikke kan varetage murerfaget længere, men, måske kan han varetage et kontorjob på ordinære vilkår - hvis en person er uddannet murer og har arbejdet som dette i 30 år, har han som regel også den indstilling, at så kan han intet andet og derfor må han have en førtidspension - men sådan hænger tingene bare ikke sammen.
Man skal som sagsbehandler og i forhold til lovgivningen vurdere, om det er muligt at tage en overbygning på hans mureruddannelse således at han efterfølgende kan varetage et erhverv på ordinære vilkår, man skal vurdere om han indenfor et hvilket som helst erhverv kan arbejde på ordinære vilkår - selvfølgelig med et skånebehov der hedder - ikke rygbelastende arbejde osv.

Din mand kan sagtens søge førtidspension selvom han er visiteret til fleksjob, det er der ikke noget problem i.
Der er heller ingen problemer i at flytte til en ny kommune, da det er den nye kommunes pligt at indhente akter fra jeres tidligere kommune.

Det at ressourceprofilen er mangelfuld, skal der selvfølgelig gøres opmærksom på til sagsbehandleren. Og det er her i har mulighed for at komme med jeres kommentarer til ressourceprofilen, som sagsbehandleren så SKAL indarbejde i profilen og foretage en ny vurdering.

Som jeg læser dit indlæg har din mand fået afslag på, at der kan startes en ansøgning om førtidspension – i skal så have en begrundelse og en klagevejledning. I har så mulighed for at klage over afgørelsen, vedlægge diverse bilag i form af lægeakter hvoraf det fremgår at din mand er blevet opereret for en diskus, der har været genoptræning m.v. hvilket ikke har hjulpet. I klagen, er det en god ide, at henvise til disse bilag, derved er man sikker på, at den sociale ankestyrelse også ser disse bilag.

Det blev et langt svar, men jeg håber du kan bruge det. Ellers må du endelig skrive igen.

Kh Pia
PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat