[Begynder]

I den korte periode jeg har kendt til k10, har jeg allerede lært meget.

Jeg har gjort krav på indsigelse og kommunikationen skal være skriftlig. Jeg er blevet ganske overrasket og skuffet over nogle læger (en læge har kaldt mig overvægtig, selvom jeg HAR et normalt BMI og antager jeg kan blive rask, hvis jeg opnår et normalt BMI. Den pågældende læge har aldrig målt eller vejet mig). Der flyver en masse urigtige oplysninger rundt fra min sagsbehandler, der mangler dokumenter (Mine mails til sagsbehandler, som aldrig er blevet besvaret) og der er udleveret og indhentet oplysninger uden mit samtykke.

Jeg startede op med en sagsbehandler i august 2017, hun fortalte om et forløb. Blandt andet at man ikke kan søge noget specifikt, men at man som udgangspunkt søger ”afklaring af erhvervsevnen”. Dog gav hun udtryk for, at en revalidering ikke ville være aktuel for mig. Derefter lavede hun et forløb med to virksomhedspraktikker. Åh nej udbrød jeg, umiddelbart synes jeg det lidt for meget af det gode med to praktikker. Men min jamren fik min sagsbehandler til at udbryde, nu fik hun ”sørme også lyst til” (sagsbehandlerens ord) at sende på mig på et reva center. Her kunne jeg komme på et gartneri eller i et værksted.

Min daværende sagsbehandler fortalte, at et forløb ville vare fra 1 år til 5 år, men min alder taget i betragtning, ville mit forløb vare et år og at min sag skulle for et rehabiliteringsteam.

Endeligt ville min sagsbehandler tage højde for at jeg havde lidt vikararbejde. Hun udviste stor forståelse for, at det var min eneste og nok også noget begrænsede indtægt (7500 kr brutto årligt).

Forløbet med første sagsbehandler emmede af hendes fravær. Hun svarede ikke på mails og kunne pludselig være på banen. For eksempel fik jeg en indkaldelse i min E boks en fredag eftermiddag, hvor jeg skulle møde til samtale om mandagen. En anden gang lå der en fredag eftermiddag en besked på min telefonsvarer, at hun havde haft ringet for at give mig en statusopdatering.

Netop det opkald gjorde mig vred, jeg synes at en statusopdatering er for mig følsom og mere alvorlig en blot et telefonopkald.

Jeg fik redt trådene ud med sagsbehandleren og hun virkede faktisk meget human, imødekommende og undskyldende.

Der blev aftalt hun skulle starte et forløb op på et revacenter og jeg ville komme til at arbejde med noget IT.

Der gik dage, uger og måneder hvor jeg ikke høre noget. En dag dropper der en mail ind i min E boks. Det center som hun ville henvise mig til, var der mere end tre måneders ventetid, hvorfor hun ville henvise mig til andet i byen.
Jeg hørte aldrig fra hende siden …

Dagene, ugerne og måneder gik hvor jeg skrev til hende, men hun var tavs. Til sidst skrev jeg åbent til jobcenteret og efterlyste hende, fortalte at jeg ikke kunne få kontakt til hende. Så var hun på banen. Indkaldte mig til et møde via jobnet. Jeg er ikke på jobnet og det skrev jeg til hende. Men hørte aldrig fra hende.

I december bliver jeg orienteret om jeg har fået ny sagsbehandler og samtidig indkaldt til møde. På mødet skulle vi snakke om regler, krav, procedure samt muligheder.
Til mødet oplevede jeg en sagsbehandler som havde tydeligt accent og til tider svær at forstå. En handlekraftig kvinde. Hun havde sat sig grundig ind i sagen, sagde hun.

Hun fortalte uden filter, at hun havde undret sig over at jeg ikke havde rejst fra arbejdspladsen hvor jeg udviklede stress. I det hele taget fik jeg en oplevelse af at hun antog mig for hypokonder. Det eneste hun ikke kunne kurere var mine øjne. Jeg var lidt rystet, spurgte hende direkte om det var hendes opfattelse at jeg var hypokonder. Det svarede hun ikke på.
Vi aftalte at jeg skulle i praktik. Hun fortalte at det var kommet hende for øre, at kommunens jobkonsulenter pt. var overbelastede hvorfor hun ville henvise mig til anden aktør. Jeg fortalte at jeg meget dårlige erfaringer med kommunens aktører.
Jeg fortalte at jeg gerne ville være med til at finde og søge praktikplads. Spurgte hvad krævedes af praktikstedet. Fortalte at jeg selv havde været vejleder. Uanset hvordan jeg spurgte fik jeg ikke svar på, om der var særlige krav til et praktiksted.

Dernæst spurgte jeg til timeantallet, men her svarede hun heller ikke.

På mødet gjorde jeg endvidere opmærksom på, at jeg ved aktindsigt var blevet bekendt med at der var faktuelle fejl og mangler i min sag. Dette kom efter jeg havde spurgt hende, om hun opfattede mig som hypokonder. Hun virkede ikke interesseret i disse fejl.
Jeg fik endvidere sagt, at det faldt mig for brystet at se hvordan der blev indhentet og videregivet personfølsomme oplysninger uden mit samtykke. Det kunne få hende op af stolen. Staks ville hun i gang med at søge. Jeg fastholdt, at det var der da kunne jeg ved selvsyn se, da jeg havde søgt aktindsigt. Hun begyndte med at det var min praktiserende læge, som havde givet tilladelse. Jeg kommenterede det ikke, fastholdt blot, at det var der.

Mødet afsluttede og på vej ud døren bad hun mig sende mit CV.

De efterfølgende dage tænkte jeg over alle spørgsmål jeg havde til mødet, og som jeg ikke fik svar på. Jeg skrev en mail til hende og spurgte igen og påpegede, at jeg ville vide når der blev indhentet og udleveret oplysninger.

Hendes reaktion var en afgørelse om forrevalidering, en fuldmagt til at indhente oplysninger hos alle og at videregive dem, en henvisning til anden aktør men jeg fik ingen svar på mine spørgsmål.

Jeg nægter derfor forsat at skrive under på fuldmagten som jeg anser som en blanco for personfølsomme oplysninger.

Dernæst påpeger jeg hvordan hun egenhændigt har kunnet beslutte at jeg skal arbejde i 25 timer et timeantal, som jeg slet ikke kan på længere sigt, og at min læge anbefaler 10 timer. Og at denne forrevalidering kom også bag på mig.

Her ses uddrag fra afgørelsen:

Der er d. 28/12 2017 truffet afgørelse om at godkende dig som revalidend iht. LAS § 46.
Du vil overgå til forrevalidering, da der er behov for afklaring af din arbejdsevne og vurdering af
muligheder for revalidering. Dette forløb har afklarende sigte og behov for vurdering om at
revalidering er realistisk på sigt.

Jeg fik en forklaring af min sagsbehandler i fredags, men ikke alt ønsker hun at besvare skriftligt, som kan ses noget af her:

Jeg indkalder dig hermed til samtale ifm. din ansøgning om arbejdsevneafklaring for at kunne give dig svar på alle dine spørgsmål.

Du er tilkendt, som revalidend og dit forløb kaldes "forrevalidering", da dette forløb har
afklarende sigte og lovmæssigt korrekt, da du kan placeres i tilbud ved denne sagstype.
Du har søgt om afklaring af arbejdsevne og har selvfølgelig rettigheder, men det forventes at du skal være aktivt medvirkende. Jobcenter skal have alle relevante oplysninger for at kunne afklare dig og derfor har også behov for at videregive oplysninger til samarbejdspartner.

Derudover fastholder hun, at jeg i forløbet ikke må tage vikararbejde på trods af det er min eneste indtægt.