Se enkelt indlæg
Gammel 30-11-2017, 20:25   #4
Løvinden
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 29-06 2009
Indlæg: 135
Styrke: 15
Løvinden er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af amaranth Se meddelelser
Hej Løvinde!
Jeg kender ikke det bestemte præparat og jeg ser ikke TV, så den del kan jeg ikke udtale mig om.

Hvad mange finder når de tager antidepressiva er at medicinen virker meget individuelt, og ligeså at udtrapningen for nogen er nødt til at foregå meget langsommere end ordineret. Ikke alle læger er opmærksomme på dette.

Du vil på nettet kunne finde adskillige beretninger om mennesker der har endog meget svært ved at trappe ud af et præparat. "Hjernen vænner sig til det" og nogle er værre end andre.

Den løsning der fungerer for de fleste - for langt de fleste trapper heldigvis ud og seponeringssymptomerne (som er den faglige betegnelse for de "abstinenser!" vi oplever, når vi ikke får vores medicin) ophører helt - er ganske enkelt endnu langsommere udtrapning.

Så måske er det en idé for dig at begynde at tage en lille dosis medicin igen - og så trappe meget, meget langsomt ned derfra. Mange oplever at læge/psykiaters udtrapningstempo er alt, alt for højt.

Det kan også være at du oplever at de små "stød" forsvinder relativt hurtigt. Jeg mindes under en af mine udtrapninger at det blev bedre allerede efter 3-4 dage!

Jeg ved ikke hvordan Venlafaxin sælges, men nogle sidder og skiller de kapsler ad, hvor der er småbitte "kugler" indeni, og doserer ned med 1 "kugle" hver 3. uge. Jeg selv neddoserer flydende Cipralex med 10% af dosis hver måned. Disse er ekstreme eksempler for mennesker der er ekstremt følsomme overfor medicinen. Jeg tror slet ikke du skal ud i noget der bare minder om.

En 10% reduktion af dosis hver 14. dag giver mening for mange. Det kan også sagtens være du kan reducere endnu "hurtigere."

Jeg vil gerne linke til steder på nettet jeg har haft nytte af, men du skal være opmærksom på at mange har det rigtigt dårligt på de steder og tror de aldrig kommer ud af medicinen. Det gør de - de har bare forsøgt sig for hurtigt. Min dosisreduktion fungerer glimrende, problemer opstod kun fordi jeg droppede det sidste 1 mg for hurtigt i sin tid.
Tak for svar. Jeg kunne godt tage en lille dosis igen, men jeg vil ik på den igen. Netop det at det faktisk er så svært at komme ud af, det giver mig styrke til at komme ud af. ;-) Men det er jo så fordi, at jeg har fået det godt igen og ikke mener, at jeg har brug for det nu.

Jeg er trappet meget langsommere ud, end psykiateren foreskrev, fordi jeg tidligere i livet havde en rigtig go erfaring med langsom nedtrapning.
Min egen læge har støttet mig 100% i at køre den nedtrapning.
En anden læge i lægehuset mente, at jeg skulle blive på medicinen et godt stykke tid endnu, fordi der kunne være større risiko for tilbagefald, når jeg ville ud af det så hurtigt.

Nu mener jeg ikke, at man skal gamble for meget med medicin, MEN jeg er ret overbevist om, at der nok er flere der går for lang tid på noget medicin end for kort tid. For hvis man ikke selv er OBS, hvor tit bliver man så spurgt?

Som sagt var jeg noget chokeret over at jeg under en indlæggelse flere gange skulle være skarp på min egen medicinering, fordi jeg netop havde brug for at nogle tog over i en periode. Jeg kan jo så være taknemmelig for at jeg var i stand til at være skarp på det, og har en god kæreste, der støttede mig i det. Det er jo ikke alle, der kan finde kræfterne til det i sådan en situation.

Jeg skrev om det her dels fordi jeg var/er lidt rystet over ophørssymptomer, for hvad er det vi fylder i kroppen? Og så ville jeg gerne ville dele erfaringer med andre der har prøvet det. Så byd endelig ind, hvis I har noget på dette felt.

Sidst redigeret af Løvinden; 30-11-2017 kl. 20:28.
Løvinden er ikke logget ind   Besvar med citat