Se enkelt indlæg
Gammel 06-11-2020, 11:46   #38
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Overvægtige danskere bestormer nyt tilbud - og lægerne gør overraskende fund hos mang

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...hos-mange.html

Over 100 mennesker med BMI over 30 er nu henvist til Det Syddanske Overvægtsinitiativ (SDOI) på Sydvestjysk Sygehus, der åbnede for henvisninger fra de praktiserende læger i eftersommeren.

"I øjeblikket får vi to-fire henvisninger om dagen, og næste ledige tid er 20. januar," siger professor på Medicinsk afdeling, Endokrinologisk klinik Claus Bogh Juhl, som ud over at være bariatrisk forskningsleder også er ankerperson på Det Syddanske Overvægts Initiativ.

Overraskende fund

De fund, som tests og prøver indtil videre har budt på, er ikke overraskende, nemlig at de fleste har et blodtryk i overkanten og let forhøjet kolesterol. Men der har også gemt sig mere uventede fund.

"Vi har set rigtig mange patienter med søvnapnø, og mange af dem har ikke selv været klar over det," siger Claus Bogh Juhl, der selv i starten af projektet har været med til at tale med patienterne i det såkaldte svarambulatorium.

"En af de patienter, jeg har mødt, oplevede dårlig søvn, men tilskrev det selv skuldersmerter. På baggrund af spørgeskemaerne var der mistanke om søvnapnø og somnografi, som bekræftede, at hun havde moderat til alvorlig søvnapnø. Vi ved, der er et stort mørketal på dette område, men antallet er alligevel overraskende, og søvnapnø i forbindelse med svær overvægt er noget, der har behov for større opmærksomhed, fordi det både forringer livskvalitet og kan have store konsekvenser for helbredet."

Visuel kommunikation

Foruden screening og behandling for de sygdomme, der kan være en følge af svær overvægt, kan patienterne som nævnt også vælge en livsstilspakke, der består af moduler med rådgivning om kost og motion. Indtil videre har alle patienter takket ja til denne mulighed, og en af de opdagelser, man har gjort efter kort tid, er, at de scanningsbilleder af kroppen, der tages, er meget anvendelige i kommunikationen.

"Vi havde måske forventet, at det var konkret information om kropssammensætningen, der var interessant for dem," siger Claus Bogh Juhl.

"Men det er tydeligt, at patienterne oplever scanningsbillederne, som viser fordeling af visceralt og subkutant fedt, som meget illustrative. Billederne har vist sig at være et godt motivationsredskab, og det kan vi måske lære noget af også i andre sammenhænge."


Hilsen Peter

Bilag

http://www.sydvestjysksygehus.dk/wm526395

http://www.svs.dk/wm523198
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat