Se enkelt indlæg
Gammel 18-12-2019, 12:32   #9
fatternada
Følger med
 
fatternadas avatar
 
Tilmeldingsdato: 15-05 2018
Lokation: Sjælland
Indlæg: 150
Styrke: 6
fatternada er ny på vejen
Jeg kan desværre ikke rådgive. Men prøv at læse her:

Betaling for mad:

Praksis for opkrævning af udgifter for beboere i botilbud er forskellig alt efter om der er tale om praktisk støtte til madlavning eller madserviceordning. Principafgørelse 11-19 har slået fast, hvornår der er tale om praktisk støtte til madlavning og hvornår borgeren kan henvises til madserviceordning.

Praktisk støtte til madlavning

Ved praktisk støtte laver hjælperen maden sammen med beboeren. Hvis borgeren kan medvirke, har borgeren ret til at få praktisk støtte til madlavning. Det fremgår af principafgørelsen 11-19, at ”Når borgeren modtager praktisk støtte i hjemmet til madlavning, kan kommunen højst opkræve et beløb hos borgeren, der svarer til kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, der kan henføres til produktion og levering af tilbuddet. Kommunen kan medregne direkte omkostninger (fx råvarer) og indirekte omkostninger (fx administration). Kommunen kan derimod ikke kræve betaling for omkostninger til personale, der yder hjælp til den praktiske opgave herunder madlavning.”

Madservice

Hvis borgeren ikke kan medvirke ved madlavning er der tale om en madserviceordning. Kommunen har som udgangspunkt ret til at henvise en borger til madserviceordning, hvis borgeren ikke kan medvirke. Der kan være undtagelser fra denne regel fx hvis borgeren har behov for specialkost, som ikke kan leveres via madserviceordning.

Hvis der er tale om visiteret hjælp efter servicelovens § 83, fremgår reglerne om opkrævning for madserviceordning af bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv.

Fra principafgørelse 11-19

”Når borgeren modtager madserviceordning, kan kommunen – ud over betaling for udgifter der henføres til produktion og levering af tilbuddet – også opkræve betaling for personaleomkostninger. Hvis borgere bor i et botilbud, kan kommunen maksimalt kræve 3.685 kr. pr. måned (2019 niveau) for madserviceordning med fuld forplejning for beboeren.

Kun omkostninger forbundet med madserviceordningen må medregnes i borgernes egenbetaling.”

Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvordan kommunen tilrettelægger tilvalg og fravalg af enkelte måltider og forplejning hele dage, herunder frister for modtagernes afbestilling m.v., når beboerens ophold er varigt. Kommunen kan vælge f.eks. at reducere taksten for beboerens betaling ved at reducere det maksimale beløb forholdsmæssigt, hvis en beboer fravælger eller afbestiller enkelte måltider og/eller fuld forplejning på dagsbasis eller måltidsbasis.

Ved midlertidige ophold i botilbud på mindre end en måneds varighed (f.eks. i forbindelse med aflastningsophold) fastsættes betalingen for madserviceordningen ved en forholdsmæssig reduktion af det maksimale beløb.

Kilde: https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...radet/botilbud
fatternada er ikke logget ind   Besvar med citat