Se enkelt indlæg
Gammel 04-07-2020, 09:04   #612
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lektor: Vi bør have ny uddannelse med fokus på retssikkerhed i det offentlige

https://www.altinget.dk/social/artik...Z3iwsOojW19uN4

DEBAT: Retssikkerheden på socialområdet er svækket og Folketinget må se på, hvordan borgerne kan genfinde tilliden til det offentlige. En ny uddannelse er en del af svaret, skriver lektor.

Af Pernille Lykke Dalmar
Cand.jur., lektor og juridisk konsulent

På baggrund af den seneste tids undersøgelser af retssikkerheden på det sociale område må Folketinget forholde sig til, hvordan vi borgere kan genfinde tilliden til det offentlige. Uden retssikkerhed ingen tillid.

Det er primært uddannede socialrådgivere, der varetager myndighedsarbejdet på det sociale område. Det er dem, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt en borger har – eller ikke har – ret til en ydelse.

At træffe afgørelser forudsætter en forudgående proces, der kræver kendskab til såvel den ydelse, der skal træffes afgørelse om, og til de regler, der skal understøtte borgerens retssikkerhed i processen, for eksempel indhente relevante oplysninger, inddrage og partshøre borgeren.

Adskillige undersøgelser og rapporter, eksempelvis Advokatrådets rapport fra 2 juni i år om handicappedes retssikkerhed og BDO´s rapport om Fanø Kommunes børneområde, viser med al tydelighed, at processerne ikke overholdes.

En generalistuddannelse
Socialrådgiveruddannelsen træner ikke de studerende i denne proces. Det retlige element fylder mindst på uddannelsen, og der bliver ikke selvstændigt afprøvet i disse kompetencer på uddannelsen.

I 2011 blev socialrådgiveruddannelsen ændret, blandt andet på baggrund af en arbejdsmarkedsundersøgelse foretaget af EVA. Et af ønskerne var at styrke socialrådgiveres juridiske og økonomiske kompetencer.

Socialrådgiveruddannelserne i Danmark skulle lave en national studieordning. Det arbejde deltog jeg i. Det blev i arbejdet helt klart, at socialrådgiverprofessionen ikke anser opgaven med at træffe afgørelser som en del af socialrådgiverens metoder.


https://menneskeret.dk/udgivelser/re...kO-DuFlcY1GxMA

En undersøgelse af retssikkerhed i kommunerne med fokus på kommunernes menneskeretlige forpligtelser og borgernes møde med kommunen i sociale sager

Menneskerettighederne er vigtige i kommunalt regi. Det er i høj grad i kommunerne, at borgerne møder myndighederne. Det er også i kommunerne, at en stor del af den menneskeretlige beskyttelse gennemføres i praksis.

Der er imidlertid en række udviklinger i samfundet, der kan sætte retssikkerheden under pres: Lovgivningen er blevet stadig mere kompleks, og kommunernes økonomi er stram.

Institut for Menneskerettigheder har derfor undersøgt retssikkerheden i kommunerne i sociale sager.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat