01-11-2020, 20:14
|
#168
|
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.047
Styrke: 34
|
FAKTA: Hvad er det der KL egentlig?
https://www.dr.dk/nyheder/indland/fa...er-kl-egentlig
Kommunernes Landsforening - KL - er forening for Danmarks 98 kommuner. Bliv klogere på KL her.
AF JØRN SØRENSEN
4. APR 2013BEMÆRK: ARTIKLEN ER MERE END 30 DAGE GAMMEL
Kommunernes Landsforening, forkortet KL, er en privat interesse- og medlemsorganisation for samtlige 98 kommuner i Danmark.
Formålet med foreningen er at varetage kommunernes fælles interesser. Desuden hjælper KL kommunerne med deres politiske og administrative opgaver.
KL spiller en nøglerolle som kommunernes repræsentant ved de årlige forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomiske rammer for det kommende budgetår.
KL fungerer desuden som arbejdsgiverorganisation og forhandlingspart over for de kommunalt ansattes fagforbund - deriblandt Danmarks Lærerforening.
KL består af en politisk ledelse og omkring 400 medarbejdere.
KL's historie
KL er et barn af kommunalreformen i 1970, hvor 1.366 kommuner blev reduceret til kun 275.
På baggrund af reformen besluttede de tre daværende kommunale foreninger at slutte sig sammen i Kommunernes Landsforening.
De tre gamle foreninger var Danske Købstadforening, De Samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark og Foreningen af Bymæssige Kommuner.
I september 2001 skiftede foreningen navn til KL.
København og Frederiksberg meldte sig først ind i KL i 2005. Siden da har alle danske kommuner været medlemmer af KL.
1. januar 2007 trådte en ny kommunalreform i kraft, og antallet af kommuner blev reduceret til de nuværende 98.
Den politiske organisation
Der er det seneste kommunalvalg, der bestemmer fordelingen af pladserne i KL's politiske organisation. Valgperioden er på fire år, og den nuværende organisation sidder i perioden 2010-2014.
Organisationen består af en bestyrelse, formandskabet, seks politiske udvalg, repræsentantskabet og fem kommunekontaktråd.
Bestyrelsen
De 17 pladser i KL's bestyrelse er fordelt på baggrund af de samlede stemmetal på partier og lokallister ved kommunevalget i 2009.
Formandskabet
KL's bestyrelse vælger et formandskab, der består af KL's formand, næstformand samt tre bestyrelsesmedlemmer:
Formand: Erik Nielsen (Socialdemokraterne), borgmester i Rødovre Kommune.
Næstformand: Erik Fabrin (Venstre), byrådsmedlem i Rudersdal Kommune.
Bestyrelsesmedlem: Anker Boye (Socialdemokraterne), borgmester i Odense Kommune.
Bestyrelsesmedlem: Lars Krarup (Venstre), borgmester i Herning Kommune.
Bestyrelsesmedlem: Jane Findahl (SF), byrådsmedlem i Fredericia Kommune.
Repræsentantskabet
Der er 164 medlemmer af KL's repræsentantskab.
De 98 borgmestre er fødte medlemmer, og 66 byrådsmedlemmer er valgt repræsentativt i forhold til det seneste kommunalvalg.
Medlemmerne af repræsentantskabet vælges af de politiske partier i forbindelse med "Kommunalpolitisk Topmøde" hvert fjerde år.
De politiske udvalg
KL har seks udvalg. Udvalgene rådgiver bestyrelsen indenfor hver deres område.
De seks udvalg og deres formand er:
Børne- og Kulturudvalget: Formand: Jane Findahl (SF), byrådsmedlem i Fredericia Kommune.
Social- og Sundhedsudvalget: Formand: Anny Winther (Venstre), borgmester i Rebild Kommune.
Teknik- og Miljøudvalget: Formand: Martin Damm (Venstre), borgmester i Kalundborg Kommune.
Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget: Formand: Jacob Bundsgaard (Socialdemokraterne), borgmester i Aarhus Kommune.
Internationalt udvalg: Formand: Søren Pape Poulsen (Det Konservative Folkeparti), borgmester i Viborg Kommune.
Løn- og Personaleudvalget Formand: Michael Ziegler (Det Konservative Folkeparti), borgmester i Høje Taastrup Kommune.
Kilder: kl.dk, wikipedia.org
Anno 2020
https://www.kl.dk/om-kl/
Din kontingent
https://www.kl.dk/om-kl/praesentatio...t-og-regnskab/
Hilsen Peter
77.444
Sidst redigeret af phhmw; 01-11-2020 kl. 20:54.
|
|
|