Se enkelt indlæg
Gammel 02-01-2014, 15:25   #484
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.759
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sagsbehandlingstider på søgning af revalidering

Scleroseforeningen rådgiver:

http://scleroseforeningen.dk/netraad...f-revalidering

"Spørgsmål

Jeg vil gerne vide, hvor længe man skal vente på en afgørelse om revalidering? Jeg søgte i juli, og fik at vide der var 3 måneders behandlings-tid. Kommunen har fået alle relevante dokumenter fra både sygehuset og egen læge. Men de kan stadig ikke fortælle mig en pind. Jeg er ved at gå ned pga. stress over dette her. Er der slet ikke noget, jeg kan gøre for at få kommunen til at lette den dertil indrettede og få behandlet min sag færdig?

Svar

Det fremgår af retssikkerhedsloven, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Den enkelte kommune fastlægger en sagsbehandlingstid, og det forstår jeg, at du har fået oplyst som 3 måneder. Kan kommunen ikke overholde sagsbehandlingstiden skal de give dig besked om, hvornår du kan forvente en afgørelse. Jeg er helt med på, at disse regler ikke hjælper dig i din konkrete sag. Det hjælper dig heller ikke at kontakte sagsbehandleren, kan jeg forstå. Måske kan det hjælpe, hvis du skriftligt kontakter lederen af afdelingen, spørger til din sag og beder om aktindsigt. Hvis kommunen har en borgerrådgiver/borgervejleder ansat kan du også kontakte ham/hende. Kommunernes hjemmesider indeholder som hovedregel oplysninger om ledelse og evt. borgerrådgiver.

Det påvirker meget at have en uafklaret sag i det kommunale system. Du skriver ikke noget om dit nuværende forsørgelsesgrundlag (sygedagpenge eller andet), men det vil jo også have betydning for disse ydelser at få en afklaring.

Skrevet d. 9 december 2013"

Hvor vi husker på at Retssikkerhedslovens §3 stk.2 blev vedtaget af Folketinget den 1. juli 1998 og skærpet den 1. april 2010 og i dag er det den 2. januar 2014

Derfor kæmper vi på K10, imod disse ulovligheder.


Hvis det havde være en K10èr der søgte rådgivning her ville jeg havde svaret yderligere:

Du klager til Statsforvaltningens Tilsyn med påstand om at din kommune ikke overholder Retssikkerhedlovens §3 stk.2 med kopi til:

Afdelingsleder (Forvaltningschef)
Sagsbehandler
Socialudvalgsformand (politiker, som er den øverste ansvarlige for området)
Borgmester
Handicaprådet
Borgerrådgiver (hvis en sådan er ansat)

Så ville der falde en afgørelse i løbet af få døgn.

Men interessant, hvis man kunne få viden om Kommunaldirektøren og/eller Forvaltningschefen modtager bonus oven i sin løn, hvis denne/de kan overholde kommunens budget. Et budget, som disse selv er med til at lave for kommunalbestyrelsen.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 02-01-2014 kl. 15:54.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat