Se enkelt indlæg
Gammel 28-02-2017, 00:26   #10
le cuere
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 16-02 2011
Lokation: København
Indlæg: 267
Styrke: 14
le cuere er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Outsideren Se meddelelser
Jeg er ved at skrive en artikel om tilskud til tandlæge til vores onlinemagasin http://outsideren.dk/ om psykisk sygdom, men ville gerne sikre mig, at jeg ikke har skrevet noget forkert?

Tilskud til tandlæge
Man kan få tilskud til tandbehandling på op til 10.000 kr. for et samlet tandlægeforløb, hvis man modtager en af følgende ydelser:

Uddannelseshjælp (gælder ikke for SU-modtagere. Deres muligheder er beskrevet her http://www.kongenstand.dk/tilskudsmu...stgrupper.aspx )

Kontanthjælp
(Kosmetiske behandlinger er undtaget)

Tilskuddet er ikke ligefrem blevet markedsført af kommunen med 5 gange 18 meter super-sized billboards centralt i bymidten, der med skrigende, stor skrift reklamerer for tandlægetilskud. Man får heller ikke kastet tilskudspjecer ind ad brevsprækken af miljøsvinske proportioner eller bliver gennem-spammet på den offentlige e-boks med tandplejetilskud. I praksis er der gjort utrolig lidt for at informere om det, og mange er derfor slet ikke klar over denne mulighed.

For psykisk syge er denne mulighed særdeles relevant, da de i dag udgør en stor del af kontanthjælpssystemet, blandt andet pga. at færre får førtidspension. Ifølge Politiken kunne man i 2011 se, at der på 8 år kom 75% flere psykisk syge på kontanthjælp, og de udgjorde 30% af alle kontanthjælpsmodtagere.

Andre ydelser
Der er tre andre ydelser, hvor man også kan få dette tilskud til tandpleje, hvis det svarer til kontanthjælpsniveauet:

Revalideringsydelse

Ressourceforløbsydelse

Ledighedsydelse

Man kan spørge kommunen om, hvorvidt der i ens situation er tale om en ydelse, som svarer til kontanthjælpsniveauet.

Under eller over 25 år
Er man mellem 18 – 24 år og modtager en af de nævnte ydelser, gives der et tilskud på 100 pct. af ens udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Er man over 25 år, ydes der et tilskud på 65 pct. af ens egenbetaling, som overstiger 800 kr. årligt. Det kræver blot, at man får kommunen til at dokumentere, at man får en af de nævnte nydelser, der er omfattet af det her.

Få dækket egenbetalingen
Man kan også søge om hjælp til dækning af det, man selv skal betale af regningen, hvis man ikke har økonomisk mulighed for selv at dække udgiften. I så fald skal kommunen forhåndsgodkende behandlingen. Vær dog forberedt på, at sagsbehandlingen kan være langvarig.

Hvordan gør man?
Bed kommunen om dokumentation for, at man modtager en af de nævnte ydelser. En mail fra kommunen er nok.

Ring til tandlægen og bestil tid.

Tag til tandlægen og få tandbehandlingen – husk at medbringe dokumentationen fra kommunen.

Hvis beløbet overstiger 10.000 kr.

Kommunen skal forhåndsgodkende en behandling, hvor udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, som altid gøres altid på baggrund af et skriftligt behandlingsoverslag fra tandlægen.

Man kan frygte at blive afvist, eller de kun vil tilbyde en billig symptombehandling, hvis de skønner, at man snart kommer i arbejde og selv kan betale for at få lavet det ordentligt. Mange psykisk syge er ikke klar til et job lige nu og her, og de har derfor lettere ved at få godkendt et tilskud og få en holdbar og varig tandbehandling frem for en midlertidig lappeløsning. Ifølge Rådet for Socialt Udsatte, så vurderes to tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne til ikke at kunne tage et arbejde inden for den nærmeste fremtid pga. sygdom, psykiske problemstillinger og sindslidelse.

Tandeftersyn
Alle disse gode tilskudsmuligheder handler om behandling, altså når det er gået galt. Grunden til at det går galt, kan i nogle tilfælde skyldes manglende økonomi til de nødvendige statusundersøgelser eller forebyggende tandeftersyn. Men det kan man faktisk også godt få betalt, hvis man ikke selv har økonomi til det. Muligheden er så forholdsvis ny, at medarbejderne i kommunerne ikke nødvendigvis kender til det. Det er derfor en god ide at referere til følgende artikel i Altinget over for medarbejderne, der bekræfter det: LINK http://www.altinget.dk/artikel/ny-do...t-tandeftersyn

Førtidspensionister
Er man tilkendt sin førtidspension før 1. januar 2003, har man ret til almindelige tandlægeydelser ved fremvisning af sit helbredskort/helbredstillæg. Ved andre behandlinger skal tandlægen sende en ansøgning til kommunen – man vil kunne opnå tilskud på op til 85%. Hvor meget man kan få i tilskud afhænger af ens økonomi, fx spiller det ind, hvis ægtefællen har indtægter eller formue, som kan dække behovet. Med formue menes ikke, at man har en bil af en vis værdi. Personligt tillæg er også en mulighed, men man skal være særligt vanskeligt økonomisk stillet for at kunne få det.

Er man tilkendt pension efter 1. januar 2003, så kan man hverken få helbredstillæg eller personligt tillæg. Men man kan, hvis man er i en vanskelig økonomisk situation, og behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, søge tilskud. Det kan gøres lige her på borger.dk: https://www.borger.dk/arbejde-dagpen...d-fra-kommunen

Specialtandplejen og omsorgstandplejen
Der er ens kriterier over hele landet for at blive visiteret til omsorgstandpleje og specialtandplejen. Men måden, de fortolkes på kan variere fra kommune til kommune, og hvem der kan visitere er forskelligt. For at psykisk syge kan komme i betragtning, så skal sindslidelsen være i den mere alvorlige ende, altså en betydelig og varig nedsat funktionsevne. Specialtandplejen er for dem, som slet ikke kan eller har vanskeligt ved at benytte almindelig tandpleje.

For omsorgstandplejen ses kriteriet nogle gange udlagt som om, at man skal være bundet til hjemmet, få hjælp til næsten alle funktioner og være ude af stand til at anvende almindelige tandplejetilbud. En del af tandplejen kan endda laves af omsorgstandplejen i folks eget hjem. Det koster 510 kr. årligt for at være tilmeldt omsorgstandplejen og maksimalt 1895 kr. årligt at gå hos specialtandplejen.

Når man søger om hjælp til tandlægeregning skal man medbringe dokumentation over udgifter, udskrift fra pensions selskab selvom man ikke modtager dækning fra selskabet.
Der bliver talt nedladende til en imens de andre borgere hører på hvad der bliver sagt, direkte ydmygende behandling man får.
Akut behandling kan man ikke få, der er mindst 3 mdr. ventetid på svar, imens bliver ens tænder dårligere, at man ikke kan spise er de ligeglade med.
le cuere er ikke logget ind   Besvar med citat