Jeg føler med dig! Har selv været igennem det samme. Har faktisk ikke været på arbejdsmarkedet siden maj 2008. Havde den sødeste arbejdsgiver, men valgte selv at sige op november 2009. Kunne ikke magte at tænke på, at skulle tilbage til min arbejdsplads, ikke fordi de ikke var søde, men jeg kunne bare ikke! Selv når jeg kørte forbi - og tænkte på min arbejdsplads fik jeg angstanfald, og det ville jeg bare ikke byde mig selv! Det var grunden til jeg sagde op.
Er selv, og er stadig - i medicinsk behandling, som jeg startede med i maj 2009, så kunne jeg ikke selv klare behandlingen selv mere. Strittede imod medicinsk behandling, men måtte erkende, at der skulle mere end samtaleterapi til. Startede først op med antidepressiv medicin (cipralex) og efter et halvt år også noget stemningsstabiliserende (lamotrigen). Herudover seroquel ved tankemylder og manglende søvn. Seroquel bruger jeg ikke mere. Havde også bivirkninger i form af kvalme, hovedpine, mundtørhed og TRÆThed. Mener at kunne huske, at der gik en lille måneds tid, førend min krop "accepterede" medicinen.
Mit råd til dig er, at få en henvisning til en psykiater, via egen læge, for hvis du er en, der skal blive i systemet i længere tid, er en statusattest fra en psykiater en god ting at have, fx også hvis sygedagpenge skal forlænges.
Du bliver nødt til at acceptere, at du er, hvor du er nu. Ting ta'r tid og for alt i verden må du ikke presse di
(Ups... Ved ikke lige, hvad der skete...) og nu kan jeg ikke lige huske, hvad jeg lige har skrevet
Anyway, kom til din læge og få en henvisning til psykiater nu
Og husk endelig, hvis du har en forsikring mod tab af erhvervsevne, så undersøg, hvornår du er berettiget til udbetaling af den, det glemmer mange nemlig, de har.
Pøj pøj med det hele.