Citat:
Oprindeligt indsendt af Abraxus
Tjo, men mere spørgsmål som
Hvad med pension?
Feriepenge?
Betaler arbejdsgiveren løn uafhængig af hvad udbetaling danmark giver (dvs. man kun betaler effektiv løn som flexjobberen er visiteret til)
Hvad med arbejdsskade forsikring?
Der var noget om på et tidspunkt at man skulle revurderer en flexjobber årligt med arbejdsgiveren for at få personen op i timer. Gælder det stadigvæk?
Skal arbejdsgiveren bevise at arbejdet udføres eller er det flexjobberen?
og flere spørgsmål.
|
Som jeg læser det, så er det mere det grundlæggende i at have en ansat, du efterlyser ??? ( altså som nybegynder med ansatte )
1. Der er INGEN forskel på om det er en "alm" medarbejder eller en flekser. Reglerne og det praktiske er det samme.
2. Arbejdsgiveren betaler lønnen direkte til flekseren hver måned. Altså timelønnen gange effektive timer. Flekslønstilskuddet skal arbejdsgiveren ikke bekymre sig om, da det er noget mellem flekser og kommunen.
3. I en evt. forudgående praktikperiode, sørger jobcenteret for forsikring af flekseren. Når den egentlige ansættelse starter, kontakter arbejdsgiveren sit eget forsikringsselskab ( eller et andet ) og tegner den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Prisen på denne afhænger af timetal og arbejdets art.
4. Lønregnskabet kan med fordel laves af arbejdsgiverens bank eller andre. Den løsning kan stærkt anbefales. Det er ikke sindsygt dyrt
5. Arbejdsgiveren skal også oprette sig hos Skat. Der skal oplysninger om lønudbetalinger m.m. indberettes online. ( den del (kan) udføres af den som evt. laver lønregnskabet.)
Kommunen får så automatisk de lønoplysninger de skal bruge. (Til beregning af flekslønstilskuddet til flekseren)
6. Der er ingen som skal "bevise" at arbejdet udføres. Det kommer af sig selv, for hvilken arbejdsgiver vil betale løn hvis der intet udføres.
7. Hvis timetallet skal øges, så skal flekser og arbejdsgiver bare være enige om det. Jobcenteret skal blot underrettes.
Skal timerne sættes ned, kræver det en godkendelse fra jobcenteret.
8. Mht. løn og pension, så skal en evt. overenskomst følges. (hvis der er en på netop det område)
9. Feriepenge er en udgift udover timelønnen. Hvordan de afregnes kommer an på jobtypen. Fx. om der er ferie med løn eller ej. Laves lønregnskabet ude i byen, så kommer den del af sig selv.
Der er en tommelfinger regel som siger, at udover den rene timeløn, så skal arbejdsgiveren regne med mellem 30 og 40% oven i lønnen til (sociale omkostninger)
Det dækker typisk over pension, forsikring, feriepenge og andre arbejdsgiver betalte udgifter.
10. Hvis en flekser bliver syg, så får arbejdsgiveren dækket op til max 108 kr/timen fra kommunen ( Hvis aftalen siger løn under sygdom )
Hvis der
ikke er løn under sygdom, så får flekseren de max. 108 kr/timen som sygedagpenge af kommunen, PLUS sit normale flekslønstilskud..
De 108 kr/timen er 2013 tal..
Som fingerregel kan man nemt beregne, om der er økonomi i at have en ansat. Groft sagt, så skal flekserens
rene løn plus de 30 - 40 % i sociale omkostninger, som
minimum kunne tjenes ind ved det arbejde flekseren yder.
Så spring bare ud i det ;-)