Se enkelt indlæg
Gammel 04-03-2011, 10:14   #24
SusanneB
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 25-02 2011
Indlæg: 19
Styrke: 14
SusanneB er ny på vejen
Hej ladybird,

Roses den som roses bør

I ressourceprofilen er bekrevet de to statusattester som vi talte om tidligere. Den tredje og afgørende er slet ikke nævnt overhovedet.

Der er to kategorier i ressourceprofilen som meget ligner hinanden. Det er "Helbredsmæssige forhold" og "Konklusion".

Under "Helbredsmæssige forhold" skriver de i oktober 2010 at de har modtaget statusattest fra Amager Hospital.

24. januar skriver lægekonsulenten at med skånehensyn kan jeg klare arbejde på fuld tid og at det ikke er det rette tidspunkt for operation. Det er tydeligt at hun har læst den tredje og sidste statusattest, som er fra Herlev. Denne dato er dagen hvor jeg på møde med kontanthjælpssagsbehandler får at vide at jeg er indstillet til revalidering.

Jeg klagede over den manglende endelige afgørelse om sygedagpengestop den 11. februar. Så skal jeg da ellers love for at de fik travlt med at skrive i ressourceprofilen. Derfor skrev de 21. februar at de havde modtaget statusattest fra Herlev Hospital. Dette var dog kun den ene statusattest (den gamle). Den nye er overhovedet ikke nævnt. Den havde jobcenteret jo ellers modtaget, da den jo i meget høj grad var grunden til revalideringen.

Men det tog dem altså over 3 måneder at skrive den "gamle" statusattest ind i min ressourceprofil og kun fordi at jeg havde klaget. Det er det sidste der er skrevet under "Helbredsmæssige forhold".

Under "Konklusion" har de 16. september skrevet, at der ikke er mulighed for forlængelse og remser alle stk. i §27 op. Det er det vi har talt om tidligere.

Derefter har de skrevet d. 24. januar at jeg har fået tildelt revalidering (det må jo være kontanthjælpsafdelingen som har skrevet det).

21. februar (igen efter jeg havde klaget over manglende afgørelse) har de skrevet et tillæg til sagsbehandlers konklusion d. 16. september. Igen bekræfter de at der ikke er mulighed for forlængelse af sygedagpengene. Begrundelse: at min situation var uafklaret ved varighed. Det er den samme remse de bruger hele vejen igennem.

Med hensyn til årsag til sygemelding var det venstre hofte som var årsagen. Jeg arbejdede frem til at jeg skulle opereres. En ny hofte tager normalt højest 3 måneder at kommer over. Min hofteoperation (som ikke var en ny hofte) tager normalt 6 måneder at komme over. Oven i det lykkedes operationen ikke.

Men den højre hofte er stort set lige så dårlig som den venstre. Men da den venstre var den værste, og da det var i den jeg havde de største smerter, var det den som udløste operation og sygemelding. Men begge hofter er ødelagte og derfor er det nødvendig med skånehensyn.

Så selv om lægerne havde opereret mig igen og givet mig en ny venstre hofte havde det stadigvæk ikke været muligt for mig at fortsætte indenfor mit gamle arbejdsområde. Selv med 2 nye hofter er det ikke muligt.

Så ja, man kan sagtens argumentere for en forlængelse, men kommunen så jo en stor mulighed i at skrive at jeg var uafklaret fordi varighed lige præcis faldt sammen med at jeg var i gang med nogle undersøgelser (som kunne være blevet til behandling). Men det var der jo ingen som vidste på tidspunktet for varighed. Men kommunen har jo ikke forespurgt lægerne om hvornår jeg var afklaret og evt. afsluttede behandlingen. Og om det kunne ske inden for tidsfristerne på 39 uger eller 2x52 uger. De har udelukkende bedt om statusattester og alligevel har de "overset" den sidste statusattest i dagpengeafdelingen.

Det virker helt vanvittigt på mig. Jeg tør ikke tænke på om kommunen virkelig kan lave sådan et nummer og slippe godt fra det. Så har de da fundet en perfekt måde at køre sygedagpenge – kontanthjælp – revalidering, i stedet for at borgeren har krav på sygedagpenge frem til start af revalidering.

Jeg er forarget.

Kommunen har til mandag i næste uge til at give mig aktindsigt. Ved ikke om de har tænkt sig at overholde den? Men der sker dem jo ikke noget hvis de ikke overholder fristen. Det er kun borgerne, der bliver straffet hvis vi ikke overholder alle love og regler.

Jeg kalder i øvrigt alle de alm. breve (mødeindkaldelser mv.) fra kommunen for trusselsbreve. Der er jo ikke grænser for hvad de gør ved en, hvis ikke man gør lige præcis som man får besked på. De trusler var ikke med i brevene i "gamle dage" så skal da lige love for at tonen er blevet skærpet. Jeg ville ønske at kommunerne blev straffet hvis de brød loven. Men det gør de jo ikke.

Det var lige et surt opstød, beklager. Jeg er bare så frustreret over at de åbenbart kan gøre som det passer dem.

Jeg klagede over manglende afgørelse d. 11. februar. Fik svar d. 22. februar. Partshøring var kun 8 dage og er overstået. Nu venter jeg på deres svar. Ved ikke hvor længe jeg skal give dem før jeg afkræver et svar?

Jeg kunne jo skrive til dem efter 2 uger (det er i næste uge) at jeg forventer et svar inden for 2 uger og ellers vil jeg betragte det som afslag og sende sagen til BAN.

Venlig hilsen
SusanneB
SusanneB er ikke logget ind   Besvar med citat