|
Jeg har fået førtidspension på baggrund af periodisk svær depression og borderline personlighedsforstyrrelse, så jeg ved temmelig meget om det, jeg skriver om herinde i din tråd.
Desuden er jeg 52 år og har været indlagt flere gange b.la. efter selvmordsforsøg. Så jeg har set og hørt lidt af værdt.
Din vrede og kraftige reaktion mod mig fortæller mig, at jeg nok har ret, ellers ville du ikke blive så vred.
I øvrigt er dette en offentlig site, så jeg må gerne skrive her, der er mange, der læser med. Og det betyder ikke noget, at folk bliver vrede på mig, det er nemmelig det nemmeste fremfor at forholde sig til, hvordan du behændigt undgår at dykke ned i det, der er så svært. På den måde flyttes fokus fra dig og kerneproblemet og så er du optaget af den problematik.
Imidlertid er den rette hjælp til dig ikke at snakke dig efter munden og give dig ret, det vil ikke ændre ikke noget.
Jeg ved godt, hvor dårligt du har det, ingen tvivl om det, men jeg ved også noget om, hvordan du kommer videre.
Man kan ikke læne sig tilbage og sige "læge/psykiater/psykolog gør mig rask". Man skal gøre det selv i samarbejde med specialisterne, hvis man vælger det.
Jeg har skreget rigtig mange dæmoner lige ind i ansigtet. Og det har været ligesom med Rumleskaft. Da jeg sagde troldens navn forsvandt den...Det har været hårdt arbejde, men det hele værd.
Jeg skriver ikke mere her, men jeg lover dig, det er ikke mig, der er fjenden. Held og lykke frem over.
|