Se enkelt indlæg
Gammel 17-04-2020, 19:08   #80
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.740
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nyt whistleblowerdirektiv er endeligt vedtaget

https://www.kromannreumert.com/Nyhed...eligt-vedtaget

https://www.kromannreumert.com/apiv2/news/?id={B1CFA381-ADA1-4673-8458-B62D8DA9381A}&type=pdf

8.10.2019

Rådet for Den Europæiske Union har mandag den 7. oktober 2019 endeligt vedtaget et nyt whistleblowerdirektiv, der forpligter arbejdsgivere med minimum 50 ansatte til at etablere en whistleblowerordning, og som udvider området for, hvornår der som minimum skal ske indberetning af overtrædelser inden for en række specifikke områder.

Direktivets vedtagelseshistorik

Europa-Parlamentet vedtog i april 2019 et whistleblowerdirektiv, der forpligter endnu flere arbejdsgivere inden for såvel den private som den offentlige sektor til at etablere whistleblowerordninger. Mandag den 7. oktober blev direktivet endeligt vedtaget i Rådet for Den Europæiske Union. EU's medlemsstater har nu en frist på 2 år til at vedtage nationale regler, der implementerer direktivet.

Direktivets indhold

Direktivet giver medarbejdere i såvel den private som den offentlige sektor mulighed for anonymt at indberette en virksomheds overtrædelser på en række specifikke områder, herunder eksempelvis hvidvaskning af penge, offentlige indkøb, finansielle tjenesteydelser, produkt- og transportsikkerhed, folkesundhed og forbruger- og databeskyttelse. Omfanget af de specifikke områder, der er omfattet af direktivet, er således udvidet betydeligt, og lovpligtige whistleblowerordninger i Danmark vil fremover ikke længere være begrænset til overtrædelser af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller anden særlovgivning.

Private virksomheder vil kun være omfattet af direktivet, hvis virksomheden har mindst 50 medarbejdere, medmindre andet følger af anden EU-lovgivning. De enkelte medlemsstater har dog mulighed for at bestemme, at private virksomheder med under 50 medarbejdere også skal være omfattet af direktivet og dermed forpligtet til at etablere en whistleblowerordning.

Medarbejdere får med direktivet mulighed for at foretage indberetninger gennem virksomhedens egen whistleblowerordning eller direkte til en kompetent myndighed. Beskyttelsen mod repressalier gælder uanset, om indberetningerne sker gennem virksomhedens egen whistleblowerordning eller direkte til den kompetente myndighed. Desuden omfatter beskyttelsen ikke alene medarbejderen, men også dennes familie, pårørende og kollegaer.

Det følger af direktivet, at alle medlemsstater skal udpege kompetente myndigheder, der kan håndtere indberetninger fra medarbejdere.

Det er op til virksomhederne selv at beslutte, om whistleblowerordningen skal administreres af virksomheden selv eller en ekstern tredjepart.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat