Se enkelt indlæg
Gammel 18-11-2015, 18:52   #585
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.753
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen hjemsender en klagesag: frist for behandling af kommunen?

http://www.ft.dk/samling/20142/almde...64/1547978.pdf

Det er fastsat i § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at en kommune skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så
fald hvilken.

Der gælder ikke en fast tidsfrist for, hvornår en kommune skal have afsluttet behandlingen af en hjemvist sag. En kommune skal imidlertid uden unødig forsinkelse efterleve en afgørelse, der er truffet af en klageinstans. Det gælder også afgørelser om hjemvisning truffet af Ankestyrelsen.


FORTOLKNING AF FORSKELLIGE UDTRYK.

"uden unødig forsinkelse”

http://muskelsvindfonden.dk/handicap...-om-ankesager/

Socialministeren giver to redegørelser om ankesager.

http://www.ft.dk/samling/20121/almde...01/1268055.pdf

http://www.ft.dk/samling/20121/almde...20/1267911.pdf

Der gælder ikke en fast tidsfrist for, hvornår en kommune skal have afsluttet behandlingen af en hjemvist sag. En kommune skal imidlertid uden unødig forsinkelse efterleve en bindende afgørelse, der er truffet af en klageinstans.

Det gælder også afgørelser om hjemvisning,
Har et socialt nævn truffet afgørelse om hjemvisning af en sag til fornyet
behandling i en kommune, har borgeren mulighed for at kontakte kommunen
med henblik på en afklaring af, hvornår en ny afgørelse forventes at foreligge.

Forekommer der eksempler på, at en kommune ikke efterlever en klage-
myndigheds afgørelse, har statsforvaltningen som kommunal tilsynsmyndig-
hed kompetence til at skride ind. Det gælder også, hvis en kommune undlader at efterleve en afgørelse, der går ud på hjemvisning.

Enhver, der mener, at en kommune overtræder lovgivningen, kan henvende sig til statsforvaltningen. Også andre end den person, en konkret sag vedrører, kan således rette henvendelse til statsforvaltningen.

PH, men udtrykket " uden unødig forsinkelse" er en flydende frist, men den skal være hurtig.

http://www.domstol.dk/esbjerg/nyhede...3%A6ghold.aspx

http://jm.schultzboghandel.dk/upload...bet/kap22.html

4. Frist for behandling af anmodninger om aktindsigt
4.1. Aktindsigtssager skal afgøres ”snarest”

4.1.1. Efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 16, stk. 1, skal sager om aktindsigt afgøres snarest.

Det er hermed understreget i offentlighedsloven, at sager om aktindsigt skal behandles med særlig hurtighed.

4.3. 10-dages underretningsfristen

4.3.1. Er en begæring om aktindsigt ikke afslået eller imødekommet inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, følger det af § 16, stk. 2, at myndigheden skal underrette den pågældende om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Underretningen skal afsendes fra myndigheden inden udløbet af den 10. dag efter modtagelsen af begæringen om aktindsigt. Ved beregningen af de nævnte 10 dage medregnes såvel lørdage som søn- og helligdage.

I den forbindelse bemærkes, at ombudsmanden i FOB 1990, side 50, har givet udtryk for, at 10-dages fristen, ikke er ”nogen absolut frist, men har som forudsætning, at afgørelse om aktindsigt normalt træffes inden 10 dage. Udskydelse af afgørelsen herudover kræver en nærmere begrundelse”.

SVARFRISTER M.V.

205. Forvaltningsloven indeholder ikke generelle regler om sagsbehandlingstiden. Baggrunden herfor er bl.a., at de opgaver, der udføres af den offentlige forvaltning, er af så forskellig karakter og omfang, at det ikke vil være muligt i en lov, der skal gælde for hele den offentlige forvaltning, at fastsætte bestemte regler for sagsbehandlingstiden, som med rimelighed vil kunne håndhæves ved domstolene.

BEREGNING AF KLAGEFRISTER

210. Er der ved lov eller bekendtgørelse med hjemmel i lov fastsat en klagefrist på et bestemt antal dage, uger eller måneder efter den dag, afgørelsen er MEDDELT den pågældende part, beregnes klagefristen efter følgende retningslinier.

BEGYNDELSESTIDSPUNKTET FOR FRISTBEREGNINGEN

211. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til parten. Hvis meddelelsen er sendt med posten, kan den i almindelighed anses for at være kommet frem dagen efter afgørelsens datering. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen først dagen efter dateringen eller senere bliver overgivet til postbesørgelse, eller der er almindeligt forekommende forsinkelser i postbesørgelsen. Det er derfor, navnlig i sager med flere parter, vigtigt, at myndigheden i videst muligt omfang afsender afgørelserne straks efter dateringen. Kan parten i øvrigt godtgøre, at underretningen om afgørelsen først er modtaget på et senere tidspunkt end det, der påregnes af myndigheden, begynder fristen at løbe fra den dag, afgørelsen herefter må anses for at være kommet frem.

FRISTBEREGNINGEN

212. Ved beregningen af klagefrister, hvis længde er fastsat i dage, tælles den dag, hvor underretningen om afgørelsen er kommet frem, ikke med. Er underretning om afgørelsen f.eks. kommet frem onsdag den 25. marts 1987, udløber en klagefrist på 14 dage således onsdag den 8. april 1987 ved kontortids ophør. Er fristens længde fastsat i uger eller måneder udløber fristen den samme ugedag, som meddelelsen er kommet frem det fastsatte antal uger eller måneder senere. I det ovennævnte eksempel udløber en klagefrist på 4 uger således onsdag den 22. april 1987 ved kontortids ophør.

Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, vil det i almindelighed være rigtigst at anse klagefristen for forlænget til den påfølgende hverdag. Er underretning om afgørelsen kommet frem 1. maj 1987, og er klagefristen 14 dage, udløber klagefristen således først mandag den 18. maj 1987, idet fredag den 15. maj er helligdag, der efterfølges af en weekend.

Er der tale om en usædvanlig tidlig lukketid, eller foreligger der i øvrigt en særlig tilrettelæggelse af klageinstansens virksomhed, bør klageren dog ikke som følge heraf bære risikoen for en upåregnelig forsinkelse. I disse tilfælde udløber klagefristen således først næste dag ved kontortids ophør.

Hvis en klage uanset klagevejledningen fejlagtigt indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen som 1. instans, bør klagen anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb.

Derimod kan der på baggrund af folketingets ombudsmands udtalelser om, hvad der med hensyn til sagsbehandlingstiden må antages at følge af almindelig god forvaltningsskik, gives nogle vejledende regler om sagsbehandlingens tilrettelæggelse, herunder om underretning til den, der er part i en sag, om den forventede sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden har i nogle afgørelser også peget på, at myndighederne med henblik på at sikre, at sager ikke henligger i længere tid, inden afgørelse træffes, og at sager ikke bliver glemt og derfor ikke afgjort, bør oprette tilstrækkeligt EFFEKTIVE ERINDRINGSSYSTEMER.

206. Hvis en forvaltningsmyndighed som følge af sagens karakter eller den almindelige sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke kan træffe afgørelse inden kortere tid efter sagens modtagelse, bør myndigheden give den, der er part i sagen, underretning om, hvorpå sagen beror og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge.

207. Myndigheden bør endvidere give den, der er part i sagen, underretning, når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt.

208. Rykkerskrivelser fra den, der er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen bør indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge.

Hilsen Peter

Venligst ingen debat i denne tråd!

Sidst redigeret af phhmw; 18-11-2015 kl. 19:02.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat