Se enkelt indlæg
Gammel 25-11-2011, 10:12   #10
Roedspaetten
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 24-11 2011
Lokation: Frederikshavn
Indlæg: 12
Styrke: 13
Roedspaetten er ny på vejen
Er en mega hårdt ramt kronisk smertepatient. Jeg lider af neuropati, eller neurogene strålesmerter i begge ben efter at jeg gennem årene er blevet opereret flere gange i lænderyggen. Både pga af prolapser, dobbeltsidig hvirvelbue-brud og ledskred. Jeg er bl.a. blevet forsøgt stivgjort vha knogletransplantat fra hofteskålen, senere stivgjort med instrumentering, en såkaldt 360 graders stivgørelse hvor man opererede både fra ryg og mavesiden. Jeg har været medicineret siden 15 års alderen, også stærkt medicineret, men jeg har altid villet arbejde og klare mig og mine selv.... Men til sidst endte det alligevel med et fleksjob i år 2000. De sidste åringer i jobbet gik det bare ned af bakke hurtigere end nogensinde før i mit liv. Tilsidst blev jeg fyret og her to og et halvt år efter er jeg nys, endelig, blevet sygemeldt fordi Smerteklinikkens overlæge ville meddele kommunen, at min aktive deltagelse i et afklaringsforløb var uansvarligt og skulle stoppes her og nu. Resultatet blev en rapport der fastslår, at jeg ikke har nogen erhvervs-evne tilbage samt anbefaling om at få kigget på et evt. behov for hjemmehjælp. Begge dele dårlige beskeder og i hvert fald er den der med at søge om hjemmehjælp meget meget grænseoverskridende...
Da jeg har været patient på Smerteklinikken siden marts 2001, så valgte jobcentret at indhente en udtalelse som kunne vedlægges en pensionsansøgning.
Det skete samtidig med at Smerteklinikken har tilbudt mig, at få ind-opereret en permanent morfin-pumpe i bugen som skal levere morfin direkte ind til rygmarven lige neden for thorax-hvirvlerne.
Og i udtalelsen til jobcentret anfører overlægen at der er tale om en forsøgs-behandling med det formål at øge min livs-kvalitet og min livs-vilje. Begge dele er voldsomt kompromitteret i disse åringer. Men overlægen kunne ikke helt udelukke, at der måske er en teoretisk mulighed for, at jeg vil kunne klare en støttet beskæftigelse nogle få timer om ugen efterfølgende. Men han udelukker helt en tilbagevenden til det såkaldt normale arbejdsmarked...
Roedspaetten er ikke logget ind   Besvar med citat