Se enkelt indlæg
Gammel 14-10-2010, 14:31   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.783
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du sender dette til din sagsbehandler....

og gør vedkommende opmærksom på at fristen på aktindsigt er lovbunden.

Samtidig beder du om udsættelse af klagefristen. Alt dette sender du også som en klage til borgmesteren.

"VEJ nr 137 af 21/06/2000
som stadig er gældende http://147.29.88.28/Social.dk/lovgiv..._21062000.html

hvor der ifb med sagsbehandlingsfrister nævnes:

"8.4 Sagsbehandlingsfrister

Der findes to typer sagsbehandlingsfrister:

· De lovbundne.

· De lokalt fastsatte.

8.4.1 Lovbundne frister

Der er tre lovbundne frister, der er relevante i førtidspensionssager:

· 10-dagesfristen for at efterkomme en anmodning om aktindsigt, FVL § 16, stk. 2.

· 8-ugersfristen for stillingtagen til »forsørgelses-anmodning«, RTL § 7. SE NEDESTÅENDE #

· 3-månedersfristen for afgørelse af en pensionssag, PL § 20 a, stk. 3.

Alle disse frister er kalenderfrister, også 10-dages fristen. Det vil sige, at fristerne løber fra den dag, hvor anmodningen er modtaget i kommunen, også selvom den først når frem til sagsbehandleren én eller nogle dage senere. 3-månedersfristen løber dog fra den dag, hvor der er truffet afgørelse om at påbegynde en sag om førtidspension.

8-ugersfristen er ufravigelig. I de to øvrige tilfælde kan fristen overskrides, men det skal i så fald meddeles skriftligt til borgeren, og der skal gives en begrundelse for, hvorfor fristen ikke kan overholdes. Ordet »kan« betyder, at kun forhold, som sagsbehandleren og forvaltningen ikke er herre over, er acceptable begrundelser for, at fristen ikke overholdes. Følgende type af begrundelser vil derfor være i orden, hvis der er tale om en reel begrundelse:

»Vi kan ikke overholde fristen for afgørelse af sagen, fordi der er en ventetid på speciallægeerklæring på x måneder hos NN«Derimod er det på kanten eller måske endda direkte ulovligt at begrunde en overskridelse af fristen med f.eks. interne fejlekspeditioner, pensionsnævnets mødefrekvens eller travlhed, ferie og sygdom. Der bør ikke forekomme begrundelser, som vedrører forhold, som forvaltningen kunne tage højde for ved planlægning, styring og eventuel omlægning af arbejdsgange, overarbejde eller lignende.

Vær opmærksom på, at i visse sager kan 8-ugersfristen og 3-månedersfristen løbe umiddelbart i forlængelse af hinanden. Det gælder i de tilfælde, hvor der på grund af helbredsmæssige forhold åbenlyst kan eller skal tilkendes pension, og dette kan ses ved borgerens første henvendelse.

8.4.2 Lokalt fastsatte frister

De sagsbehandlingsfrister, kommunen selv skal fastsætte efter RTL § 3, stk. 2, håndteres på samme måde som de lovbundne."

#http://www.dukh.dk/viden/beskeftigel...s-standses.pdf

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat