Citat:
Oprindeligt indsendt af Vovse
Du bør skrive til din jobkonsulent og forklare det, som du har gjort her.
Du må under ingen omstændigheder sige op, medmindre jobkonsulent eller sb har givet dig på skrift, at du må gøre det.
Skriv et brev til jobkonsulenten, og forklar situationen, aflever det ved skranken i jobcenteret, få en kvittering på, at de har modtaget det.
Ofte kan der prøves forskellige tiltag før man skrider til, at stoppe jobbet helt.
Det kan være nedsættelse af timer, det kan være brug af hjælpemidler, det kan være en omlægning af nogle opgaver.
Tænk evt. over, om du selv har forslag til nogle ændringer, der kan gøre, at du bedre kan klare det.
Har du talt med din læge vedr. dit større medicin-forbrug?
Ellers synes jeg, at du skal gøre det. 
Jeg kender ikke lige den medicin du tager, men det lyder som en voldsom øgning af forbruget. |
Jeg har ingen jobkonsulent. Kun en sagsbehandler. Jeg har ikke så meget lyst til at hive ham ind over allerede nu. For jeg vil gerne vise at jeg GODT VIL og kæmper for det. Det vil jeg ikke tro de synes jeg gør når man kun har været ansat 1 måned og i alt været der i 2,5 måneder.
Det er ikke muligt at bruge nogen form for hjælpemidler i denne type job. DMan har med levende dyr at gøre (hvilket jeg jo også elsker) og her findes der ingen hjælpemidler som kan gå ind i gøre omgangen lettere. Ikke ud over dem vi allerede har som alle omkring heste bruger.
Min chef har allerede meldt ud af kan jeg ikke arbejdet 15 timer så kan han ikke bruge mig. Og pt har jeg jo kun været der 10 timer som maks, og faktisk mindre og der er jeg helt kvast. Så hvis jobbet kunne sættes ned til 6 timer var det muligt. Men det er det på ingen måde.
Jeg tager ikke medicin end jeg må. Jeg har længe taget meget mindre end jeg egentlig skulle fordi jeg har haft det nogenlunde godt. Jeg har bla. ikke taget diclon mere end ved behov, dvs 1-2 gange om måneden i 3år. Men nu tager jeg det som sagt flere gange om dagen og det må jeg gerne. Det er den dosering som lægen har givet mig. Jeg har bare ikke haft behov for det. Det samme gør sig gældende med min morfin. Jeg må f.eks tage 10mg ren morfin om dagen, men det gør jeg langt fra. Har dog måtte ty til det i denne uge.
Jeg ved ikke om jeg bør tale med min læge først. Jeg tror ikke jeg får så meget ud af det. Han laver helt sikkert bare en sygemeldning hvis jeg beder om det og ellers vil han sige til kommunen at jeg skal have pension. Det er hans holdning til mit helbred.
Men jeg vil altså godt arbejde, det er livskvalitet for mig. Og jeg overgiver mig altså ikke før jeg har forsøgt med alt, og det har jeg ikke endnu.
Idag har jeg været på job og det var lige til at overleve. Jeg har lavet mad til en flok piger som var på ridelejr derude. Det var både hyggeligt og nemt. Men det er bare ikke sådanne arbejdsopgaver som er der hver uge. Men jeg vil bede om at få dem når der i sommerferien skal være ridelejr. Så vil jeg kunne trække tiden længere.
Tja, måske er det jo mere lige til end jeg gerne vil gøre det. Jeg har det bare så skidt med at have siddet og sagt at jeg sagtens kunne klare det hele også kan jeg slet ikke alligevel. Men min krop har bare givet mig et chok og jeg føler at jeg har "snydt" (dog ikke bevidst) min chef til at ansatte mig. Så jeg vil gerne have at de alle er klar over jeg kæmper for det her. Men jeg ringer måske om en måned eller 2 til min sagbehandler. Jeg har også stadig et håb om at min krop bare har en dum periode og at det går over. Det er måske også lidt naivt.
Men nej jeg kunne overhovedet ikke finde på at sige op. Det er derfor jeg spørger om hvad der er bedst at gøre, sygemelde sig på papir fra lægen. Eller bare tage det jeg kan klare også sige fra også må chefen tage stilling til om han kan leve med det. Hvilket han jo så nok ikke kan.