Se enkelt indlæg
Gammel 22-03-2017, 09:02   #394
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.754
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Høring over bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven

http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60427

De væsentligste ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven er,

at reglerne om egnethedsvurderingen er præciseret, så fremgår tydeligt, at kommunen skal foretage en helhedsvurdering, hvor borgerens samlede behov indgår,

at betingelsen om, at bilen ikke må være forsynet med den særlige indretning fra fabrikken, for at der kan opnås tilskud til den særlige indretning, er fjernet,

at målgruppen for afdragsfrihed under uddannelse er præciseret, så den er identisk med målgruppen for støtte til køb af bil på uddannelsesmæssigt grundlag,

at genanskaffelsesperioden er forhøjet fra seks til otte år for nye tilkendelser af bilstøtte, og at adgangen til førtidig udskiftning samtidig er udvidet, så kommunen kan bevilge førtidig udskiftning, hvis det efter en samlet vurdering er uhensigtsmæssigt at reparere bilen. Borgerne vil kunne henvende sig til kommunen efter syv år og gøre opmærksom på, at pågældende ønsker at udskifte sin bil ved genanskaffelsesperiodens udløb med henblik på at sagsbehandlingen kan igangsættes,

at reglerne for støtte til automatgear/elektronisk styrede gear er ændret, så der ydes tilskud til faktiske udgift til automatgear, dog maksimalt op til 24.899 kr. (2016-pl). Desuden er genanskaffelsesperioden for automatgear forhøjet til otte år, og

at for ansøgere, der tidligere har fået støtte til køb af bil, og som har opnået et provenu ved salget af den gamle bil inden for det seneste år eller en udbetalt forsikringssum, skal dette provenu indgå i købet af en eventuel ny bil.

Hilsen Peter

Venligst ingen debat, kun videns indsamling!
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat