Se enkelt indlæg
Gammel 23-01-2020, 13:14   #28
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommunerne skal selv betale for øget støtte til anbringelser

https://jyllands-posten.dk/premium/i...-anbringelser/

22.01.2020 KL. 20:45
Kommunerne skal selv betale for øget støtte til anbringelser
Regeringen vil give et større tilskud til anbringelser, men pengene skal findes hos kommunerne selv. Det kan gå ud over velfærden, advarer borgmestre.

Selv om statsminister Mette Frederiksen har gjort udsatte børn til en topprioritet, er der ikke afsat nye penge fra statskassen til regeringens forslag om at øge støtten til kommuner, når de fjerner børn fra hjemmet.

Det viser et svar fra Social- og Indenrigsministeriet til Jyllands-Posten.

Regeringen vil give et højere tilskud til kommunerne ved tunge børnesager og anbringelser af flere søskende.

Men regningen skal betales af kommunerne selv ved »et tilsvarende mindre bloktilskud«, der et et beløb, som staten hvert år betaler kommunerne.

Her er regeringens forslag:

I dag kan kommunerne få refunderet en del af deres udgifter til anbringelser af udsatte børn direkte af staten.

Overstiger udgiften på en enkelt sag 830.000 kr., bliver 25 pct. af udgifterne derover refunderet, mens halvdelen af udgifterne over 1,63 mio. kr. dækkes.

Regeringen foreslår at hæve refusionen ved de dyreste enkeltsager, så udgifter over 2,05 mio. kr. giver en refusion på 75 pct.

Samtidig vil regeringen ændre reglerne, så udgifter til søskende kan lægges sammen, når kommunen søger refusion. På den måde kan kommunen lettere opnå tilskud for anbringelser, hvis der er tale om en gruppe af søskende.

I dag skal der være tale om anbringelse af mindst fire søskende, inden udgifterne kan slås sammen.

Endelig vil regeringen give en tilsvarende højere refusion til andre tiltag end anbringelse – for eksempel forebyggende tiltag i hjemmet – hvis der er tale om en søskendeflok.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet


phhmw

Hvilket vil sige at kassetænkningen ved kommunerne desværre, kan og vil, fortsætte, som tidligere.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat