Citat:
Oprindeligt indsendt af Ida
Jeg tror det er meget almindeligt at være hård ved sig selv. Jeg kender det desværre alt for godt. Når der er noget jeg ikke kan, tænker jeg "store idiot" Når der er noget andre ikke kan tænker jeg snarere "jeg må vist hellere hjælpe lidt" Godt når jeg lige kan se det lidt udefra. Tak til alle jer kloge mennesker på K10!!
|
Det må være de andre i tråden der skal have den ros
Citat:
Oprindeligt indsendt af Enteneller
Ja det er en tråd der rammer plet desværre, men folk, der ikke kan relatere til ens sygdom kan bare ikke. Jeg har en far, der stadig ikke taler direkte til mig om min "sygdom", end ikke når jeg får ftp. tror jeg, at det vil "gå op" for ham.
Jeg tror/ved også at det kan være svært at se og mærke på mig hvordan jeg har det, for man vil jo heller ikke "kravle langs panelerne" hvis man kan være fri og sådan er vi heldigvis også indrettet os med "rod i kasketten" .
Mht. venner, der har jeg heller ikke mange, det har jeg aldrig været god til, men da jeg blev syg, fandt jeg den bedste veninde jeg kunne få. Det er så 4 år siden. Vi støttede hinanden i tykt og tyndt og hun var der altid for mig. Så mere eller mindre pludseligt sidste år følte jeg at det var mere og mere mig der kontaktede hende. Jeg ringede desværre også ofte til hende når jeg var nede og til sidst fornemmede jeg at hun "hældte vand ud af ørerne", når jeg ringede. Jeg tror dog, at hun gerne vil mig, men ikke har tid og alligevel ved jeg ikke rigtigt. Det er enormt hårdt at skulle smide en god veninde væk, men jeg "tør" ikke være den der holder fast hvis hun nu ikke vil mig, man vil jo ikke være til besvær.
Kender I det, med at give slip på gode venner fordi man føler de ikke har tid til en ? Det har de måske heller ikke, men vil de én så vil de vel én ?. Skal man bare vente til de kommer igen ?.
Undskyld, det var måske lidt en drejning af din tråd Hla, men stadig omkring venner, bare de gode af dem. 
Kh. EE |
EE du skriver bare løs, den er til fri afbenyttelse tråden. Det er kun fint at vi kan udveksle erfaringer omkring hvad man lige gør når man er syg og ikke helt kan finde ud af at tackle venner og familie... og omvendt.
Citat:
Oprindeligt indsendt af Zania
Kender jeg godt. Jeg får også ind imellem stukket jobannoncer hen til mig. Jo tak, jeg skal bare liiige kunne komme ud af huset først.. Men tja, når det er i god mening, kan man bare tænke, de mangler en smule menneskelig indføling.
Lone
|
Ja, lige den med indføling, den tanke strejfer også mig.
Selv min mor -som ved hvor syg jeg er og hvor meget jeg kæmper - kan en gang i mellem finde på at komme med udsagn omkring at jeg skal have et lille arbejde, at hun har set det helt rigtige til mig osv. Men hvilken mor vil ikke gerne se sit barn være sund, rask og klare sig godt? Jeg kan sådan set godt forstå hende, men kors hvor jeg kan blive ked af det når hun begynder på det.