Personligt ville jeg ikke bare bryde ud med alt i det øjeblik man mødes....men lade det komme naturligt hen af vejen...så det ikke bliver sådan noget kunstigt noget...
Man skal måske lige huske på at det ikke er ens sygdom(er) der definere hvem du er eller hvilken "værdi" du har som menneske....
Så ret roligt ryggen og tag det som det kommer...stille og roligt...
Nu er jeg nok ikke den bedste til at give råd i sådanne sager....da jeg selv er fuldkommen lige glad med hvad andre tænker...
Jeg kan være ude i byen og sidde midt i det hele og falde i søvn...begynde at snorke højlydt...folk de glor godt nok langt efter mig når jeg vågner på igen...og jeg kan forstille mig at de tænker...er han stiv eller skæv siden han bare sidder der og kan falde i søvn...
Men det rører mig altså ikke...da jeg godt ved at det ikke er det der definere mig som menneske...de fleste gange gider jeg ikke engang at forklare hvorfor jeg sådan kan falde i søvn...
Hvis ham/hende du skal møde er værd at samle på...ja så betyder din sygdom(er) ikke noget...
Hvis det derimod er et problem for ham/hende....ja så bør man vel tænke over om personen er værd at samle på...
Nu har vi skrevet lidt sammen ved siden af...og du lyder som en sød, rar og betænksom person....så jeg tror altså ikke at du behøver at være så bange...
Smider lige et cyberkram til dig her
....griiiib
