Se enkelt indlæg
Gammel 21-04-2008, 14:02   #1
mumle_mund
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 22-11 2007
Indlæg: 174
Styrke: 17
mumle_mund er ny på vejen
Min arbejdsprøvning til nu..

Nu vil jeg fortælle jer lidt om hvordan det går her.

for nogle uger sidenstartede jeg i arbejdsprøvning. Jeg starter med 3 timer og onsdag som fridag. Dvs 12 timer ugentligt.

Efter førstedag må jeg melde mig syg igen. Jeg gik hjem efter første dag og sov i 5 timer. Selvfølgelig er vi alle trætte ved nye ting osv. Men jeg måtte blive hjemme næste dag.

Nu er dette snart 3 uger siden. Jeg har været sygmeldt fra job over halvdelen af de dage jeg skulle have været af sted....dette tegner ikke godt.
Har jeg for meget fravær risikere jeg at kommunen underkender foløbet og jeg kommer til at sejle i en sø jeg har ikke slev har bedt om at havne i.

Jeg er utrolig glad for stedet. For mig er det drømme jobbet. Salgsassitens i en rideudstyr forretning. Jeg kan kombinere mine evner og drømme med min hobby.
Ud over dette er de bare SÅ søde på jobbet. Vi falder i kanon hak har det utrolig sjovt samt.
Jeg er ikke genert og fra dag 1 af gik jeg lige igang med det jeg skulle uden at spørge. Ekspedierde (staves) kunder osv.. Som jeg altid har gjort når jeg har arbjedet i forretning.

Desværre så er helbredet bare gået ned af bakke. Jeg har fibromyalgi grundet hypermobilitetsyndron og endometriose. En normal dag tager jeg 200mg dolol fordelt på 2 doser. og morfin kan jeg holde nede på 10mg 1-2 gange ugenligt.
Men nu har jeg mildest talt ond konstant.
Jeg har fordoblet min dosis godt og vel. og jeg må tage morfin ofte. Ja de weekender der har været har jeg faktisk været på morfin for at hænge sammen.
Jeg sover mere end før og kan ikke klare det jeg skal herhjemme. De dage jeg har sparket mig på job og faktisk har haft det godt kan jeg så KUN være job. At passe min hest og mit hjem og min familie er på ingen måde muligt. Efter 3 timers arbejde går jeg lige hjem i seng og sover 5 timer. Vi har i disse uger bestilt mad ude fra. Da jeg ikke orket det. Det kan vidst tælles på en hånd hvor mange gange vi SELV har lavet mad.
Manden har været ude og sørge for hesten. Og er jeg med så hjælper han.

Da jeg gik ind i det her var jeg overbevidst om at jeg kunne klare de 15 timer der skulle til for et fleksjob.
Dog tegner det mere og mere på at pension er den eneste vej til et nogenlunde normalt og værdig liv.

Jeg enormt bange for hvad kommunen siger og hvad de vil sige til at det faktisk har vist sig jeg ikke kan arbejde. Dette har de jo ikke troede på.

Min mand har besluttet sig for at ringe til min kontaktperson som står for denne arbejdsprøvning og forhøre sig om hvad vi gør når jeg nu bliver slået halvt fordærvet af 6 timers arbejde på en uge. Er det meningen jeg skal leve et liv på morfin dagligt blot for at tilfredsestille kommunen?

Ja de kan få folk til rigtig meget ved at true med at tage deres levebrød.
Jeg er stadig på sygedagpenge (sygemeldt siden 1 december 2006) Jeg er ikke berrittiget til kontanthjælp. og dog kan vi ikke klare os uden de penge jeg får i dagpenge.
Jo vi kan betale ALLE vores regninger med min mand løn. Men uden mine indtægt har vi ikke råd til mad.. SMART!!!

Jeg er faktisk rigtig ked af at måtte indse at pension er den vej jeg skal gå. Men desværre så er det, det som min familie hele tiden har sagt til mig. Min stædighed nægter bare at lytte. Men nu ved jeg for alvor at det er den eneste vej til et liv hvor jeg kan hænge sammen.

Ja det er hvad jeg har fået ud af min arbejdsprøvning. Jeg er utrolig nervøs for hvad der skal ske.
Som mange af jer ved har køge kommune hyret et hollanskfirma til at få folk i arbejde. Og jeg tror dersværre ikke at dette falder ud til min fordel.
Jeg føler at jeg pga min unge alder vil blive diskrimiret. Men faktum er jo at sygdom ingen alder har.
Jeg fylder 21 til juni og min krop er som en 80årigs...

Desuden har jeg været til alle de læger jeg kan. Gynækologer først roskilde og nu glostrup. Jeg har været til smerteklinik, Psykiater som afviser psykosomatik og andet psykisk. egen læge og reumatolog plus at jeg har fået taget alle de blodprøver man overhovedet kan få taget.
Så mine behandlings muligheder ER udtømte. Jo jeg skal have en operation i mit underliv i juni. Men det er ikke min underliv som gør jeg ikke kan arbjede. Dette er fibromyalgien helt alene om...

Puha... jeg ville ønske jeg kunne se ud i fremtiden og få et svar som beroligede mig...
mumle_mund er ikke logget ind   Besvar med citat