[LUM]

Nu er jeg ikke FP´er,"kun" kasseret af systemet.

Jeg sytes sagtens jeg kan få min tid til at gå, enlig sys jeg, døgnet roligt kunne bestå af 30 timer.

Jeg har 3 børn, den slags roder sviner skændes laver en H masse vasketøj og hvad der ellers hører med den slags, især mine børn, og jeg har altså nu en gang svært ved at overskue tingene, samtidig med at jeg som ADHD´er er kronisk stresset, så bare det at holde hjemmet sådan nooogen lunde acceptabelt, tager rigtig meget tid, eller det er som sådan ikke rengøringen oprydningen osv i sig selv der tager meget tid, det er det at hovedet nemt bliver fyldt og jeg derfor har brug for pause, så en stor del af min tid går faktisk med pause, jeg kan køre på i en times tid (2 hvis det virkelig kører) og så skal jeg have mindst en times pause, ellers brander hovedet sammen.

Pauserne bruger jeg på FB spil, k10, og hvis der lige er et eller andet jeg gerne vil undersøge på nettet (hvad det er er MEGET forskelligt forleden ledte jeg efter en selgskabssang, den anden dag ideer til pærlevævning, nisse numser har også været på listen for nylig, lige som jeg lige har arrangeret sønnens julegave (gul og gratis) og en sjælden gang tv, altså stort set alt der ikke er forpligtigelser i.

For at komme lidt ud blandt andre er jeg frivillig i beredskabet, og jeg elsker det, der er ingen sure miner hvis jeg fx har sagt ja til et eller andet, men jeg så ringer 2 min fr og siger at jeg ikke magter det alligevel i dag, eller at jeg møder op og så efter 1 time, siger at jeg tager hjem, at der er nogle ting jeg ikke kan fysisk, tages der også hensyn til (jeg skal bare selv huske at bede om hjælp) samtidig får jeg et hav af oplevelser, andre ikke bare lige har adgang til, møder en masse mennesker, lærer noget, hjælper andre, oma.
Dog er jeg ikke så aktiv i tiden, men det er fordi jeg er blevet godt og grundig træt af en kollega, og jeg er bestemt ikke den eneste, men vi kan ikke rigtigt gøre noget ved det, den eneste protest jeg kan komme med er at blive væk når vedkommende er der, og det gør jeg så, lige så har jeg noget udestående med den øverste chef (noget jeg gerne vil men ikke kan få lov til) og samtidig har han været dum nok til at sige at jeg bare lige skal have lov at knotte den, det skal man bare ikke sige for så bliver jeg STÆDIG! Men jeg følger meget med på sidelinjen, og er den kollega der ikke sååå.

Og så spiller jeg dilettant, hvilket jeg også nyder i stor stil, det er AFSLAPNING for mig, altså det at terpe replikker er ikke det fedeste (for jeg har svært ved at huske, så der skal terpes på trods af at jeg gerne får de mellem store roller, de helt store er 2-3 gange så voldsomme som dem jeg tager) men den der ugentlige aften fri for ansvar og bekymringer fuld af hygge og kreativ tænkning, det er altså genialt.
Vi øver sammen fra Januar til April Maj stykker, det er faktisk lige som en graviditet, ved den her tid begynder jeg at glæde mig helt enormt til replikkerne kommer (dem får vi gerne i slutningen af nov-midt dec) det første lange stykke tid er det hammer hyggeligt og sjovt og man glæder sig helt enormt, men jo tættere vi kommer på premieren, jo mere gider man ikke mere, altså man glæder sig stadig, men glæden går mere og mere over til at glæde sig til det er slut, det begynder at hænge en langt ud af halsen, og lige når det er overstået, siger man gerne at man altså ikke gider igen til næste år, men når vi så kommer til efteråret begynder det hele forfra, man har helt glemt hvor hård fødslen rent faktisk var *gg*

I byens sportsuge samt til noget andet tamtam i byen, hjælper jeg til i køkkenet til et par by-fester, det hygger jeg mig også med (især fordi der er fri bar, også når vi er færdige, ikke at vi skal drikke os stangle men alligevel) Jeg ville gerne påtage mig mere, men der er ikke andre opgaver jeg føler mig tilpas med, og så indebærer de fleste hovedregning, og regne kan jeg altså bare ikke.

Men altså det meste af min tid bruger jeg på at få hjulene til at dreje rundt her hjemme, manden er ligesom tvunget til at arbejde alt hvad han kan komme i nærheden af så den del står jeg meget alene med, hvilket som sagt tager en del mere tid for mig end for de fleste andre, så meget at 30 timers døgn ikke ville være så tosset endda *ss*