|
Ja, det må du endelig gøre! Man kommer jo til at følge lidt med, og bliver tiltider lige så oprevet over andres sager, som man engang var over sin egen. Det bringer minder det skidt!
Meeen mon ikke du er ved vejs ende - det har jeg på fornemmelsen.
Der er jo også grænser for galskaben! Og hvis medicin ikke kan helbrede, så skal det som minimum gøre tilværelsen lidt lettere, så livskvaliteten føles forbedret.
Man kan ikke 'bare' tage medicin fordi man skal kunne presses ind i et arbejdsskema, det kommer der ALDRIG noget positivt ud af...
Alle de der medicinske eksperimenter virker 1000 gange bedre når man har fred og ro i sit liv, og KUN skal koncentrerer sig om livskvaliteten og ikke alt det andet....man kan ikke dikteres til lykke.
Håber du snart får den førtidspension, man bliver sgu helt forpustet blot ved at læse om dine prøvelser!
|