[Vovse]

Oprindeligt indsendt af matrix

Jeg er nu bange for som jeg læser mange steder her gælder det bare om at blive presset op i timer om jeg kan eller ej

Sådan er det mange steder, man hører dog også om enkelte der oplever en mere fair behandling.
Jeg synes dog der er langt mellem de sidstnævnte.

Oprindeligt indsendt af MistyMiss

Det kan klart anbefales at du skriver dagbog under arbejdsprøvningen.

Det er vigtigt, at du skriver en udførlig dagbog mens du er i arbejdsprøvning, jeg brugte selv denne model: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Dagbogen er din dokumentation for hvordan dit liv hænger sammen (eller ikke), send den til din sb og jobkonsulent hver uge, og sørg for dokumentation på, at den er modtaget, du kan evt. aflevere den personligt ved skranken på jobcenteret og bede om kvittering for modtagelse.
Eftersom du har en kontaktperson på arb.pladsen, som skal skrive en evaluering, så synes jeg, at du også skal aflevere et eks. af din dagbog til hende hver uge.

(I min allersidste arb.prøvning havde jeg en super konsulent fra anden aktør, og da jeg læste hans evaluering var det tydeligt at se, at han havde læst min dagbog)

Oprindeligt indsendt af matrix

Tak for dine hurtige svar

Jo jeg fik at vide at det er hende min mentor på plejecenteret som er min kontakt person i de 13 uger jeg skal være der og at det var hende jeg skulle gå til hvis der var noget og at hun havde tavshedspligt

Så er det hende du skal henvende dig til hvis du kan mærke, at din grænse er nået, og du bliver nødt til, at gå hjem før tid.

Oprindeligt indsendt af Webmaster

Det er næsten altid med garanti en dårlig ide at starte ud med at fortælle at man hellere vil ned i tid end op...

De har desværre deres helt egen måde at se tingene på...og de fleste vil forstår det som om at du arbejder imod arbejdsprøvningen...

Det er jo også sjældent at man på forhånd ved hvad man kan og ikke kan....sådan helt nøjagtigt...sådan vil de tænke...

Du bør i stedet for gå med på hvad de foreslår...og hvis det er for meget for dig og dit helbred...ja så må du gå hjem den dag...

De kan godt lide mennesker der "samarbejder"....hvis du forstår...

Det er ikke en god ide at melde sig syg hjemmefra....

Det bedste du kan gøre....det er at møde op hver evig eneste dag....også selvom det bare er for at sige at du har det dårligt og må gå hjem den dag...

Du risikere nemlig at de ikke mener at de kan bruge den praktik til noget eller at de ikke kan måle noget ud fra den...hvis du har meldt dig syg hjemmefra...

Det vil bare medføre at du skal ud i en ny praktik...

Så mød op hver dag...gå med på hvad de foreslår....og hvis du og dit helbred ikke kan klare det....så gå hjem den dag...

Når nu det er sagt...at man skal møde op hver dag.....så ved jeg godt at der kan være situationer hvor man bliver nød til at melde sig syg hjemmefra....

Man skal bare have i tankerne at hvis man gør det for meget ja så risikere man at de ikke kan bruge den praktik til noget og at man skal ud i en ny...

Jeg er 100% enig i Web's råd.
Jeg har selv erfaret, at sygemeldinger hjemmefra kan medføre forlængelse af perioden.

Hvis du ringer hjemmefra og sygemelder dig, så kan de ikke vide, om du bare pjækker, derfor skal du, så vidt det overhovedet er muligt, troppe op hver eneste aftalte dag, også selvom det evt. bare er for at fortælle, at du har det rigtig skidt og går hjem igen.
De skal se hvor dårligt du har det.

Og så skal du være obs på, at de ikke nødvendigvis bedømmer din arbejdsevne ud fra hvad du siger du kan klare, men ud fra hvad de kan se du præsterer.
D.v.s., at hvis du er på stedet i 4 timer om dagen, så kan du risikere, at de vurderer dette som din arbejdsevne, også selvom du fortæller, at du den sidste time var helt ødelagt af smerter.
Derfor er det så pokkers vigtigt, at du lytter til din krop og siger fra (går hjem) i tide, så du også har et liv efter arbejde.

Hvis du f.eks. når et punkt hvor du ved med dig selv, at hvis du fortsætter, så ligger du brak derhjemme resten af dagen, så er det tid til at stoppe.

Dog kan det være en god idé, at overskride dette punkt en enkelt gang, så du kan skrive i din dagbog hvordan det har fungeret. Så kan du senere henvise til denne dag i din dagbog.

(I min sidste arb.prøvning skulle jeg starte ud med 4 timer, 4 dage om ugen, de første dage gik helt fint, så jeg kløede bare på. Da jeg nåede fredag knækkede filmen, jeg måtte gå hjem efter en time. Den følgende uge var jeg sygemeldt hele ugen. Dette beviste jo så bare, at jeg ikke kunne klare så mange timer.)

Det kan være enormt grænseoverskridende, at skulle henvende sig til en anden person og fortælle, at man ikke kan klare mere.
Men hvis du ikke vil risikere, at din arbejdsevne overvurderes, så er du simpelthen nødt til det.
(For mig eget vedkommende hjalp det, at tænke på konsekvensen af at lade være).
Min egen erfaring er, at der står min. én båtnakke og skuler når man går "i utide".
Men husk, det er dit liv.

(I min sidste afprøvning blev jeg behandlet utroligt pænt, men der var en enkelt båtnakke, der stod og skulede hver eneste dag jeg gik hjem efter et par timer på arb.pladsen.
En dag skulle jeg arbejde sammen med båtnakken, og han fandt det tilsyneladende uhyre vigtigt, at fortælle mig, at det sandelig ikke er lykken at komme på førtidspension.
Manden har da ret, men det er sandelig heller ikke lykken, at være så ødelagt af smerter efter få timers arbejde, at man reelt ikke har et liv.)

Den slags udtalelser må man bare lade sive ind af det ene øre, og ud af det andet, jeg tror ikke på, at man får noget positivt ud af en diskussion om det.