Se enkelt indlæg
Gammel 28-05-2015, 11:28   #13
Hanne1973
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 19-12 2014
Indlæg: 49
Styrke: 10
Hanne1973 er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af mik16 Se meddelelser
For at kunne hæve feriepenge som en feriehindring er der mindst 2 ting der skal være klarlagt.

Hvis man fra sygemeldingen i jobbet det ferieår hvor feriepengene skulle have været anvendt, og frem til 30 sept. det år, var sygemeldt så 3 uger samlet hovedferie IKKE kunne afholdes. Så er det en feriehindring.
Altså skal du MINDST også have været sygemeldt, de sidste 15 hverdage i sept.

Det samme gælder hvis de sidste 2 uger IKKE kunne afholdes p.g.a. sygdom inden 30 april i samme ferieår.. Men her gælder det ikke at de 2 uger holdes samlet. Det er udelukkende de feriedage (hverdage) der IKKE er plads til inden 30 april der er en feriehindring.

Så datoer er vigtige i den sammenhæng.

Og normalt skal kommunen/andre dokumentere/ underskrive at der HAR været en feriehindring. Inden de udbetales.. Feriekonto skriver:

Hvis du har været forhindret i at holde ferie
Hvis du ikke har holdt ferien på grund af fx sygdom, barsel, udlandsophold m.v., skal du sende dokumentation på det.

Det skal være fra:

din arbejdsgiver på feriehindringstidspunktet.
din a-kasse, hvis du ikke havde en arbejdsgiver på feriehindringstidspunktet, og du fik en ydelse fra a-kassen.
tjenestestedet, hvis du på feriehindringstidspunktet var under aftjening af værnepligt.
Socialforvaltningen i din kommune i andre tilfælde.


Så alt i alt har du nok en dårlig sag, HVIS du blot har hævet de penge som alm. feriepenge. Og ikke som en feriehindring med dokumentation.

Så kom der endelig svar fra kommunen. Det tog også kun 4 uger....

Mine datoer:

Sygemeldt med sygedagpenge: Okt 2013 til midt december 2014.
Får flexjob: Midt december 2014.
Ledighedsydelse: Midt december 2014 til april 2014.
I flexjob: April 2014 til nu.

De 15 dages feriepenge jeg fik udbetalt er for hovedferien i 2014.

Ferieloven:
https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=145329
§ 14. Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden).

Med andre ord: Jeg var sygemeldt med sygedagpenge i hele perioden 1. maj til 30. september 2014.

I svaret på min klage fastholder kommunen at penge skal betales, og at de vil have dokumentation for, at jeg ikke kunne holde ferie fra dec 2014 til april 2015.

Så vidt jeg kan læse, har den periode ikke noget med sagen at gøre, da det jo drejer sig om hovedferien, men det er godt nok svært at hitte rede i.

Jeg har IKKE hævet de penge som alm. feriepenge. Da jeg bad om at få feriepengene udbetalt hakkede jeg af i en boks, der hed noget i retningen af feriehinding: egen sygdom. Jeg har ikke indsendt dokumentation for at jeg var syg, og jeg mener heller ikke jeg blev bedt om det, men som sagt har kommunen udbetalt sygedagpenge i hele perioden.
Hanne1973 er ikke logget ind   Besvar med citat