[phhmw]

CEPOS om fattige i Danmark: Mødrehjælpen er vendt på en tallerken – desværre fire år for sent

Man får desværre den mistanke, at Mødrehjælpens fokus er at fremhæve tal, der kan fremme deres politiske dagsorden om blandt andet højere kontanthjælp.

https://www.berlingske.dk/kommentato...n-tallerkenDer er kommet færre fattige børn i 2022. Det viser Danmarks Statistiks nye opgørelse i hvert fald.

Den såkaldte »børnefattigdom« er reduceret fra 53.800 børn i 2021 til 47.200 i 2022. Men hvordan hænger det sammen med, at inflationen rasede og var på cirka otte procent i 2022, hvilket gjorde os alle fattigere?

Det hænger desværre slet ikke sammen, for Danmarks Statistiks opgørelse måler slet ikke fattigdom.

Problemet med Danmarks Statistiks såkaldte fattigdomsmål er, at det er en relativ opgørelse:

Hvis alle får halveret deres indkomst, så bliver der ikke flere fattige, selvom også dem med de laveste indkomster får halveret indkomsten. Det er dybt misvisende, fordi Danmarks Statistik dermed ikke fanger, at man kan købe færre rugbrød og vinterstøvler. Men det er grundlæggende årsagen til, at Danmarks Statistik kan komme frem til, at der er færre fattige børn i 2022, på trods af at inflationen har gjort alle fattigere.

Målt for hele befolkningen falder den relative »fattigdom« med 19.000 personer i 2022.

Et langt bedre mål er at anvende en absolut lavindkomstgrænse (som hvert år stiger i takt med priserne). Målt med en absolut lavindkomstgrænse stiger »fattigdommen« med 22.000 personer i 2022. Det skyldes naturligvis den høje inflation, som har gjort varerne dyrere i supermarkedet.

Heldigvis har blandt andet Mødrehjælpen fået øjnene op for, at faldet i den relative fattigdom ikke rigtig kan mærkes ude i virkeligheden:

»Det, vi har mærket i virkeligheden fra 2022 og frem til slut-2023, er en inflation, der har raset. Vi har tværtimod oplevet en stigende desperation, fordi købekraften er blevet udhulet,« udtalte Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, til Politiken.

Det er positivt, at Mødrehjælpen nu tager afstand fra Danmarks Statistiks relative fattigdomsmål. Så langt så godt. Men for fire år siden mente de præcis det modsatte:

Et af de helt store temaer i valgkampen i 2019 var de 64.500 børn, som ifølge både Mødrehjælpen og Red Barnet var »fattige« – netop på baggrund af Danmarks Statistiks relative fattigdomsopgørelse. Der blev plantet 64.500 hjerter i Fælledparken, og debatten var en stærkt medvirkende årsag til, at S-regeringen indførte det midlertidige børnetilskud til kontanthjælpsmodtagere.

»I dag lever 64.500 børn i fattigdom i Danmark. Red Barnet og Mødrehjælpen mener, at det er fuldstændig uacceptabelt i et velfærdssamfund som det danske,« lød det i en fælles pressemeddelelse fra de to organisationer i maj 2019.

Nu viser Danmarks Statistiks nye tal, at de 64.500 børn (opgjort for 2017) er blevet reduceret til 47.200 børn i 2022, dvs. en reduktion på mere end 25 procent. Så burde Mødrehjælpen og Red Barnet da være jublende lykkelige? Det var jo »fuldstændig uacceptabelt«. Nej, for som nævnt kan Mødrehjælpen slet ikke mærke det ude i virkeligheden.

Så det store spørgsmål er: Hvorfor i alverden gik Mødrehjælpen i byen med de 64.500 fattige børn tilbage i 2019-valgkampen? Når de nu mener, at den målestok ikke er relevant.

Man får desværre den mistanke, at Mødrehjælpens fokus er at fremhæve tal, der kan fremme deres politiske dagsorden om blandt andet højere kontanthjælp. Jeg håber dog, at det skyldes, at Mødrehjælpen er blevet klogere, og at de fremadrettet vil fokusere på en absolut lavindkomstgrænse og putte den relative fattigdomsgrænse i glemmebogen.

For ærlig talt, så er det fattigt, hvis vi skal gå og glæde os over, at alle er blevet fattigere, så længe tilbagegangen for de laveste indkomster er mindre end for resten af befolkningen. Vi er alle blevet dårligere stillet af den høje inflation, og det er der absolut ingen grund til at glæde sig over.

Jørgen Sloth er fungerende cheføkonom i tænketanken CEPOS

Hilsen Peter