Emner: Effektivitet
Se enkelt indlæg
Gammel 24-04-2017, 13:49   #4
tkc
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 21-02 2013
Indlæg: 2
Styrke: 0
tkc er ny på vejen
Først og fremmest er det ikke arbejdsgiver der fastsætter intensitet (effektivitet) men Jobcenter og dette ud fra en dialog med fleksjobberen og arbejdsgiver og under hensyntagen til skånebehov, erfaring fra evt. forudgående praktik osv. Summa summarum: Din arbejdsgiver kan ikke fastætte intensiteten, dette kan kun dit jobcenter. Mit forslag vil være, at du kontakter din jobkonsulent og tager snakken med hende/ham om det.

Når det er sagt, sker det ofte, at intensiteten vurderes lavere end 100%, også i administrative funktioner. Dette sker ud fra en vurdering, jf. ovennævnte - og skal opfattes ikke som en devaluering af fleksjobberens indsats men for at give "luft" til at kunne arbejde langsommere grundet funktionsnedsættelse, psykiske udfordringer m.m. - eller behov for at holde pauser.

Nedsat intensitet må ALDRIG begrundes i, at arbejdsgiver skal spare penge! Forhåbentlig er der ingen jobcentre der indgår i sådanne drøftelser med en arbejdsgiver ...

Jobcenter sender en vurdering af arbejdsevnen, herunder også fastsættelse af intensiteten til arbejdsgiver med kopi til fleksjobberen. Denne lister skånebehov, timetal med intensitetsprocent - og dette skal arbejdsgiver følge. Såfremt arbejdsgiver og fleksjobber bliver enige om, at arbejdstiden f.eks. skal sættes op, skal jobcenter underrettes - og så tager man igen drøftelsen om fastsættelse af timetal, intensitet osv. Dette da jobcenter skal sikre sig, at skånebehov overholdes.

Sidst redigeret af tkc; 24-04-2017 kl. 13:52.
tkc er ikke logget ind   Besvar med citat