Se enkelt indlæg
Gammel 20-04-2007, 16:26   #4
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Pension Igennem

Citat:
Bente Knudsen skrev:
Tak for hjælpen. men ved du så noget om det flexydelsesbidrag jeg har betalt, skal kommunen betale det tilbage???
Bente
Citat:
Tilbagebetaling af efterløns- og flexydelsesbidrag

Ved kontant tilbagebetaling af efterløns- og flexydelsesbidrag til en person, der er tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har indbetalt til ordningen, betales i dag en afgift på 30 %. Dette ændres ikke i det fremsatte lovforslag.

Efter gældende regler skal kontante udbetalinger i andre tilfælde beskattes som personlig indkomst. Efter det fremsatte lovforslag skal disse kontante udbetalinger beskattes med de skatteprocenter, som modsvarer fradragsværdien (ligningsmæssigt fradrag).

Der kan efter gældende regler ske kontant udbetaling af efterlønsbidrag:

1. Når medlemmet har nået efterlønsalderen og har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller har stoppet indbetaling af efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn.
2. Når medlemmet emigrerer.
3. Når tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen.
4. Når et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent efterlønspræmien.


Der kan efter gældende regler ske kontant udbetaling af flexydelsesbidrag:

1. Når personen har nået flexydelsesalderen.
2. Når personen ved fortsat tilmelding og indbetaling af flexydelsesbidrag ikke kan optjene ret til flexydelse.
3. Når personen emigrerer.
4. Når tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen.


Den ændrede beskatning af kontante udbetalinger skal efter forslaget have virkning fra og med 1. juli 2007.

I lovforslaget præciseres det, at beløb, der (skatte- og afgiftsfrit) overføres fra en efterløns- eller flexydelsesordning til en kapitalpension, ikke medregnes ved opgørelsen af årets maksimale indskud på en kapitalpension.

Endvidere præciseres det, at kontante udbetalinger af efterløns- og flexydelsesbidrag er omfattet af begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2.
Ovenstående stammer fra et LOVFORSLAG (Pensionsbeskatningsloven (L 154) fra februarmåned og er sandsynligvis vedtaget eller lige ved. Hvorom alt er - træder loven i kraft således at "Den ændrede beskatning af kontante udbetalinger skal efter forslaget have virkning fra og med 1. juli 2007."
  Besvar med citat