Se enkelt indlæg
Gammel 10-04-2018, 18:22   #428
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
En standard bilsag...........

En tekst fra Facebook:

Måske er der nogle her der kan hjælpe?

Jeg har været til bilopbygger med ergoterapeuten fra Kommunen - fundet frem til hvilken bil (eller prisklasse) jeg vil få bevilget og alt var godt. Så ændrede hun pludseligt mening til, at jeg ville få bevilget bilen såfremt jeg blev tilkendt fleksjob ordning.

Jeg valgte at indkalde hende, min sagsbehandler i sygedagpengeteamet samt en ekstern sagsbehandler som er tilknyttet min arbejdsprøvning til en samtale da dette gjorde at det vanskeliggjorde min transport frem og tilbage til eks.praktikstedet.

Her på dette møde ændrede ergoterapeuten så endnu engang mening og holdning således at bilen nu er bevilget såfremt jeg har et job på hånden først.

Jeg bad flere gange om at få en bekræftelse på dette, men hun slog det hen med, at det ikke var nødvendigt fordi vi alle 4 jo havde siddet på mødet og hørt dette. Efter flere anmodninger om bekræftelse valgte jeg at gå lidt højere op i hierarkiet hvilket udgjorde et blankt afslag på ansøgning om bil - både hvad angår trivsel og arbejdsbil. I afslagets begrundelser var der flere faktorer af væsentlig karakter som ikke var med, samt udtalelser som aldrig har været oppe at vende, hvorfor jeg ankede sagen - med hjælp fra socialrådgiver fra RYK afd. i Dansk Handicap Forbund.

Og jeg har fået bekræftelse på at de har modtaget anken i Kommunen.

Nu er mit spørgsmål.: HVIS nu Kommunen ikke besvarer min anke inden de 4 uger/28 dage som de skal jf. lovgivningen - hvad så? Hvilken konsekvens vil det få for dem? Hvilken konsekvens vil det få for mig? Og hvad skal jeg gøre såfremt svarfristen ikke overholdes?

Håber på svar :-)
På forhånd tak


Svar fra k10


XXXXX XXXXXX XXXX

Det er en rigtig dygtig ergoterapeut, som du har i din bilsag.

Hvad er der ansøgt om: arbejdsrelateret eller trivselsbil iht Servicelovens § 114? S.U.

Hvor er du i systemet? Hvor er du på vej hen: fleksjob, førtidspension? Du nævner sygedagpengeteamet? Hvilken ydelse er du på? Ekstern sagsbehandler…. hvorfra og hvorfor?

Du skal frem og tilbage til praktikstedet. Det kan du naturligvis ikke klare med offentlige transportmidler formoder jeg, ellers var det ikke nødvendigt at søge invalidebil?

Her beder du omgående om hjælp til transport til og fra praktikstedet, som foregår skriftligt ellers vil det blive brugt imod dig.

Ergoterapeuten ændre adfærd, efter bilvurderingen hos forhandleren, og kræver nu, at du skal have bevilget fleksjob, før du kan bevilges invalidebil.

Ergoterapeuten ændre adfærd endnu engang og kræver at du har et job, før du kan bevilges en invalidebil.

Hvis ikke du har modtaget en skriftlig afgørelse skal du omgående kræve en sådan, med lov-henvisninger og ankevejledning.

Fra modtagelsen af et skriftligt afslag har man nu 28 dage til at anke til kommunen, som nu har 4 uger til at genvurderer deres afslag. Hvis kommunen fastholder afslaget SKAL de inden for 4 uger fremsende din anke til Ankestyrelsen, som ikke har fastsatte sagsbehandlingstider, som embedsmænd selv fastsætter.

MEN, sidste nyt fra Ankestyrelsen:

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...af-nogle-sager

https://ast.dk/social/hjaelp/artikel...andicapomradet

Du har ansøgt kommunen om aktindsigt som har en lovbunden frist på 7 kalenderdøgn til at kommunen skal færdiggøre din ansøgning om aktindsigt til fremsendelse således at du skal modtage aktindsigten inden 10 kalenderdøgn. Alle nævnte frister er lovbundne, som Folketinget har fastsat. Lov om aktindsigt er netop skærpet.

Tilsyneladende er din ergoterapeut, efter min vurdering, blevet presset af en chef højere oppe i systemet, som har personlige økonomiske interesser i så få bevilgede invalidebiler, som muligt og i hensynet til kommunens budget.

Er du smertepatient og ordineret trafikfarlig medicin? S.U.

Spørgsmål:

HVIS nu Kommunen ikke besvarer min anke inden de 4 uger/28 dage som de skal jf. lovgivningen - hvad så? KLAG!

Hvilken konsekvens vil det få for dem? INGEN!

Hvilken konsekvens vil det få for mig? Kostbar tid bruges og din jobafklaring kan komme i fare, hvis ikke du får omgående hjælp til transport til og fra praktikstedet, taxa, hvor du ikke kan bruge offentlige transportmidler. Så kan du jo ikke møde op i jobafklaringen. Hvis du derimod tager offentlige transportmidler har du jo netop bekræftet dem i afslaget. Alt vil blive brugt imod dig

Og hvad skal jeg gøre såfremt svarfristen ikke overholdes? KLAG!

Hvem skal du klage til? Du laver en skrivelse, som beskriver hændelsesforløbet punkt for punkt, med alle oplysninger, aktindsigt overtrådt, ulovlige krav om først fleksjob derefter et job som begrundelse for en bevilling af invalidebil. Kopi af dine ansøgninger, mails med dato klokkeslet etc.

Så udbeder du dig om lovgrundlag for krav om et bevilget fleksjob og senere kravet om et job som krav for at få bevilget en invalidebil. Overtrædelse af aktindsigten.

Derefter finder du din kommunes hjemmeside og finder din kommunalbestyrelse politisk vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som kræver af ergoterapeuten færdiggøre din sag til afgørelsen normalt skal falde. En kommunes serviceniveau bestemmes ikke af en ergoterapeut, men politikerne.

Hvis ikke denne politiske fastsatte frist undtagelsesvis ikke kan overholdes SKAL du skriftligt modtage en ny frist til afgørelsen skal falde.

Hvis denne lov-overskridelse også er overskredet skal det med i klagen

Når du har lavet en skrivelse med alle de faktuelle punkter afsender du den til følgende og tydeliggøre, at det er en KLAGE.

Borgerrådgiveren, hvis din kommunen har ansat en sådan. Ikke alle kommuner har en Borgerrådgiver.

Afdelingslederen.

Borgmesteren

Socialudvalgsformanden, som er den øverste politiske chef.

Ankestyrelsen Tilsynet samt Ankestyrelsen hvor din anke ligger, med præcisering af det er en KLAGE over manglende overholdelse af sagsbehandlingsfrister, aktindsigt etc

https://ast.dk/tilsynet/kontakt-tilsynet

Derefter, når du er sikker på at Ankestyrelsen har din anke, søger du også aktindsigt der, fordi at vigtige oplysninger har det med at forsvinde eller glemmes at medsendes til Ankestyrelsen. Det er den eneste måde du kan kontrollerer at Ankestyrelsen har alle vigtige oplysninger, til de kan komme til en afgørelse.

Aktindsigt:

http://www.k10.dk/showpost.php?p=361701&postcount=13

Hel og lykke med sagen

Med venlig hilsen

Bilag.

https://ast.dk/social/hjaelp/stotte-...til-kob-af-bil

http://www.k10.dk/showpost.php?p=361761&postcount=37

Al kommunikation med kommunen foregår skriftligt.

Ved tvungne møder tager man altid en Bisidder med.

Om fornødent optager man alle møder på sin mobil, hvor man selv er til stede. Det ville være god dokumentation i denne sag



Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat