Hej alle K10-ere.
Jeg har været sygemeldt siden sommer 2008, både af psykiske og fysiske årsager og har derfor bedt min sagsbehandler om at blive visiteret til et flexjob.
Jeg blev henvist til røntgen, hvor det blev konstateret, at jeg havde slidgigt i hele kroppen, samt at min ryg var skæv. Den skæve ryg gør, at min ryg falder sammen og at jeg tit får iskiasnerven i klemme. Dette giver nogle ulidelige smerter, så jeg hverken kan gå eller stå.
Jeg blev af egen læge henvist til psykiater og reumatolog, hvor jeg går i behandling.
Da jeg havde været hos psykiater og reumatolog 1 gang, havde jeg møde med min sagsbehandler, der spurgte, hvornår jeg skulle i behandling igen.
Jeg kunne fortælle hende, at det skulle jeg om ca. 1 måned, hvilket gjorde hende stiktosset. Det kunne hun ikke vente på, så derfor skulle jeg sendes til psykolog og en ny reumatolog. Jeg brokkede mig, og sagde, at det var at gå bag ryggen på de behandlere, jeg var hos nu, men det var hun ligeglad med.
Jeg ringede til min psykiater, som jeg er meget glad for og som virkelig har hjulpet mig, og spurgte, hvad i alverden, der foregik. Hun kunne så fortælle mig, at det var ganske normalt, og at jeg skulle tage det roligt.
I sidste uge var jeg til møde med psykologen - vorherre bevares for et skvat.
Han brugte meeeget tid på at fortælle mig, at han ikke var kommunens mand, men helt neutral
Han gemte sig bag diverse skemaer, som jeg skulle svare på. Han forsøgte hele tiden at føre mine smerter over på det psykiske. Jeg fortalte ham flere gange, at jeg ikke fik flere smerter af at have det psykisk dårligt. Den var den anden vej rundt. Det påvirker mig meget, at jeg har så ondt. Og jeg sagde, at de to ting ikke havde noget med hinanden at gøre. Det kunne han ikke lide at høre.
For lige at vende tilbage til spørgeskemaet. Et af spørgsmålene lød: Hvordan er din sexlyst. Må han spørge om det?
I stedet for en ny reumatolog, skal jeg nu mødes med en læge. Og det er egentligt her mit spørgsmål kommer.
I næste uge får jeg besøg at en læge i mit eget hjem. Jeg har spurgt både min sagsbehandler og psykologen, om det er det man kalder en lægekonsulent, men de påstår begge to, at det er det ikke, men en almindelig læge. Det forstår jeg ikke et muk af. Hvad i alverden skal en almindelig læge her hos mig? Jeg har jo en læge. Det må da være en lægekonsulent - ikke?
Hun kan da bare komme an, men jeg er både nervøs og nysgerrig. Hvad hun vil har jeg ingen idé om.
Er der nogle af jer, der nogen sinde har været ude for det?
Nu ved jeg heldigvis - takket være K10 - hvad en lægekonsulent må og ikke må, så jeg er forberedt
Undskyld hvis det er blevet lidt rodet. Hvis det er helt sort, må I sige til.