pressemeddelelse fra BM...22 oktober...
læs også
http://www.bm.dk/graphics/Dokumenter...1022_notat.pdf
Jobfesten fortsætter: Nu kommer også de allersvageste i arbejde
De stærke ledige er de første, der kommer i arbejde, når ledigheden falder. Når de gode konjunkturer så bider sig fast, får også de knap så stærke ledige glæde af opsvinget. Nu viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at de allersvageste for første gang i mange år får glæde af opsvinget.
Normalt har de allersvageste været en ret stabil gruppe og meget lidt konjunktur-følsom, da gruppen først og fremmest består af mennesker, som længe har stået uden for arbejdsmarkedet, og som har problemer ud over ledighed. Men siden 2005 er antallet mindsket med 20.000 personer – fra cirka 130.000 til cirka 110.000.
Inden for det sidste år har over 10.000 personer forladt gruppen. Og af dem er næsten halvdelen kommet i arbejde eller uddannelse. Resten er kommet på førtidspension, fordi de ikke kan arbejde, eller de er kommet på andre ordninger tættere på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen glæder sig over, at de allersvageste også kommer i arbejde:
- Tallene er epokegørende. Og de bekræfter mig kun i én ting: Det er godt, at jeg trods stormvejr og næsten orkaner har holdt kursen og styret direkte mod regeringens mål: Nemlig at hjælpe folk i arbejde.
- Selv når bølgerne er gået højt, har jeg holdt fast i, at alt, hvad vi sætter i værk, skal sigte mod et job. Og jeg har holdt fast i, at det skal kunne betale sig at arbejde.
- Jeg har et stort ønske om, at alle mennesker kommer i arbejde – enten på fuldtid eller måske bare fem timer om ugen. Det, at have et arbejde betyder meget for den enkelte. Det giver identitet og selvtillid. Og det giver mulighed for at skabe en meningsfuld tilværelse.
- Jeg anerkender også, at der er mennesker, vi ikke kan få ud på arbejdsmarkedet. Dem skal vi ikke ulejlige med alt muligt. Men resten skal vi kæmpe for, og vores nye tal bekræfter, at vi er på rette vej.
- Vi har valgt en vej, hvor vi ikke accepterer, at mennesker fastholdes på passiv forsørgelse uden udsigt til at komme til at klare sig selv. Vi har valgt en vej, hvor sociale og psykiske problemer ikke nødvendigvis skal være løst, før man kan vende blikket mod arbejde. Vi har valgt en aktiv linje, der sætter fokus på det, folk kan, i stedet for at dyrke det, de ikke kan. Det er tankegangen bag hele regeringens beskæftigelsespolitik. Derfor ændrede vi kurs, da vi for snart seks år siden kom i regering.
- Selvom vi er på rette kurs, er vi ikke i havn. Virksomhederne skriger på arbejdskraft, og alligevel har vi tusindvis af mennesker, der går ledige et, to eller fem år. Forude venter en stor udfordring med at få flere fra de svage grupper i arbejde. Det ligger mig meget på sinde. Jeg har sagt det før: Vi har en historisk chance for at få de svage ledige i job. Den chance skal vi gribe, slutter Claus Hjort Frederiksen.
Fakta om udviklingen i marginal- og socialgruppen
Personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres ved marginal – og socialgruppen.
Fælles for de to grupper er, at de omfatter personer, der har været på overførselsindkomst i mindst 80 procent af tiden de seneste tre år. Men hvor marginalgruppen omfatter personer, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, omfatter socialgruppen personer, som har problemer udover ledighed, og som derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Notatet konkluderer blandt andet, at:
* Marginalgruppen består af godt 25.000 personer og er faldet med 15.000 personer de sidste 2½ år.
* Socialgruppen omfatter cirka 110.000 personer og er faldet med næsten 20.000 personer de sidste 2½ år.
* Flere fra både marginal- og socialgruppen er i stand til at forsørge sig selv i dag end tidligere.
* Næsten halvdelen af personerne, som forlod marginal- og socialgruppen permanent efter 2. kvartal 2006, var i arbejde eller i uddannelse medio 2007.