Se enkelt indlæg
Gammel 23-01-2011, 11:37   #1
victoriane
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 20-09 2007
Indlæg: 138
Styrke: 17
victoriane er ny på vejen
ulovlig aktivering:(

Jeg vil lige stille et spørgsmål.

Jeg overgik i december til kontanthjælp efter et år på sygedagpenge, hvorefter jeg sygemeldte mig på kommunen.

Jeg fik i midten af december brev fra et aktiveringssted om at jeg skulle møde op til møde lige før jul til samtale med en jobguide.

Jeg skulle medbringe to jobs, som jeg ville kunne få hurtigt.

Jeg var meget forvirret omkring det afgivne tilbud, da jeg på ingen måde er informere om hvorfor denne aktivering skal finde sted, og kontakter dem.

De fortæller at det er en henvendelse fra min sagsbehandler der er årsag til at jeg skal start på aktiveringsstedet.

Jeg spørger dem, HVEM denne sagsbehandler ér da jeg endnu ikke selv har nogen anelse om hvem min sagsbehandler i kontanthjælpsafdelingen er.

De nævner et navn, som ikke er mig bekendt, samt at jeg jo er sygemeldt og ikke er parat til at komme i job lige foreløbig, jævnfør at der står jeg skal medringe to ansøgninger til nært forestående jobs.

De siger at det selvfølgelig ikke er meningen at jeg skal søge jobs nu og hér, men at det blot er en standardskrivelse. Jeg skal blot aktiveres. De ved ikke hvor længe denne aktivering skal vare.


Dagen EFTER at jeg fik denne indkaldelse til aktivering får jeg et brev fra min sagsbehandler. Det viser sig at det slet ikke er det samme navn som den der havde henvist mig til aktivering....

Hun indkalder mig til et møde, så vi kan møde hinanden og udarbejde en jobplan.

Jeg ringer til hende og hun fortæller at vi da skal mødes og finde ud af hvad mine ønsker er for fremtiden.

Jeg fortæller hende, at jeg jo er indkaldt til start på aktivering.

Dette er hun tydeligvis ikke bekendt med. Hun siger - ja det er selvfølgelig lidt uheldigt at der kommer brev fra aktiveringsstedet inden der kommer brev fra hende om at vi skal mødes.

Men at det da lyder spændende med det aktiveringstilbud.

Jeg forklarer hende at jeg jo slet ikke er i stand til at gennemføre en sådan aktivering i og med jeg jo netop har sygemeldt mig og slet ikke er dér hvor jeg står overfor at kunne komme i job.

Nå - men det korte af det lange er. Jeg kom til mødet med min sagsbehandler, hvor hun udarbejder en fuldstændig urealistisk og usand jobplan.

Jeg cykler meget små ture rundt på vejene i området hvor jeg bor, i forsøg på at holde mig i minimum af form med min krop (massiv slidgigt i flere led, knust underben med komplikationer i forbindelse med operation i forbindelse med arbejdsulykke, slidgigt i foden og smerter efter fjernelse af ødelagt menisk i højre knæ)
Dette blir i jobplanen til: xx dyrker landevejscykling i fritiden.

Hun spørger hvilket arbejde, som jeg vil kunne se mig selv i.

Jeg beder hende kigge min sag igennem da der jo er et hav af lægeoplysninger om mig fra sygedagpengeafdelingen og en 7 timers effektiv arbejdsprøvning om ugen.

Men de papirer er hun ikke så interesseret i at kigge i. Hun vil hellere sådan lære mig lidt at kende med mine egne ord. Jeg har skrevet et LANGT brev med kommentarer og rettelser til tidligere sagsbehandler i sygedagpengeafdelingen, hvori der osse er en meget udførlig beskrivelse af min dagligdag.

Jeg fortæller at jeg ikke kan se noget arbejde, som jeg kan lave der ikke giver mig mange fysiske smerter og at jeg i min seneste arbejdsprøvning på 26 uger på sygedagpenge desværre kun formåede at arbejde effektivt i 7 timer ugentligt, hvorfor jeg ikke finder det realistisk at finde et arbejde på ordinære vilkår.

Dertil skal lægges, at egen læge har skrevet at jeg ikke tåler fysisk eller psykisk pres, hvorfor det er ekstra svært for mig at stå i denne uafklarede situation.

Da jeg har været presset i ekstrem grad fysisk og psykisk på mit arbejde som lagerforvalter, fortæller jeg hende om det.

Dette blir i jobplanen til at "xx ikke kan tåle pres - specielt i forhold til lagerarbejde."

Nej - dette pres er ikke specielt i forhold til lagerarbejde - det er gældende indenfor alle arbejdsfunktioner grundet store smerter, der har givet en kronisk belastningsreaktion med vedvarende depressiv/anxiøse personlighedstræk.
(skriver speciallæge i psykiatri)

Hun fortæller under samtalen at hun heller ikke tror på at jeg ville kunne klare et ordinært arbejde, men at jeg alligevel skal skrive under på jobplanen, der sigter på at jeg kan komme op på 37 timer...dette er blot en formalitet.

jeg skriver IKKE under på jobplanen. Jeg kan ikke forstå at jeg skal skrive under på noget, som jeg ikke kan gennemføre - formalitet eller ej.

Jeg gør i telefonsamtale senere hen opmærksom på at jeg ikke er enig i jobplanen, blandt andet under henvisning til "landevejscykling" og "presset specielt i forhold til lagerarbejde".

Hun fastholder at jeg skal underskrive jobplanen. Men dette har jeg endnu ikke gjort.

Jeg har i en tidligere tråd fortalt om at jeg sammen med fagforeningen har klaget over at mine sygedagpenge ikke blev forlænget.

Sygedagpenge afdelingens sektionschef mente det ikke kunne udelukkes at min arbejdsevne kunne bedres, såfremt jeg kom på smerteklinik og at min tilstand derfor ikke kunne betegnes som stationær.

OG at jeg IKKE bør arbejdsprøves før behandling på smerteklinik.

MEN - som jeg hele tiden har gjort opmærksom på, så havde deres egen valgte speciallæge i psykiatri understreget at samtaler ved smertepsykolog skulle være i et kort afgrænset forløb med henblik på at se på egne problemstillinger, og at dette ikke kunne forbedre min erhvervsevneprognose.

Smerteklinikken kan IKKE hjælpe mig og dette brev sendes til sygedagpengeafdelingen af fagforeningen for dermed at forelægge beviset for at min arbejdsevne ikke yderligere kan bedres og at min tilstand nu er stationær.

Jeg gør i telefonsamtale i forrige uge min nuværende sagsbehandler i kontanthjælp opmærksom på afslag fra smerteklinikken samt sektionslederens brev om at jeg ikke bør arbejdsprøves førend smerteklinikophold. et smerteklinikophold, der jo er givet afslag på.

sagsbehandler i kontanthjælp blev noget stille i telefonen efter jeg læste dette brev op fra sygedagpengeafdelingens sektionsleder. Hun ber om fuldmagt til at kontakte sektionsleder og smerteklinik.

Hun får begge dele på skrift. Hun ville strakt kontakte sektionsleder sagde hun.

Jeg har nu ikke været på aktiveringsstedet i halvanden uge.

Jeg har heller ikke hørt noget fra sagsbehandler endnu. Det er et stort psykisk pres.

Jeg melder mig syg dagligt til aktiveringschefen. De er meget forstående overfor at det er en urimelig sagsbehandling som jeg er udsat for.

Dette er forløbet kort opridset.

Spørgsmålet er så nu:

Jeg har modtaget tilbuddet om beskæftigelsesindsats (aktivering) FØR udarbejdelsen af jobplan.

Mine egne ønsker til hvad jeg så som realistisk er dermed IKKE blevet taget med i betragtning. Det VAR allerede afgjort at jeg skulle starte på aktivering - en aktivering, som end ikke min egen sagsbehandler kendte til.

Jeg har endnu ikke underskrevet jobplanen, der af mig findes meget urealistisk.

Har jeg overhovedet pligt til at deltage i denne aktivering?

Se dette link:
http://www.ladk.dk/jura/jobplan/jobplan.htm

Det viser ankestyrelsen afgørelser om ulovlige aktiveringstilbud og er endnu en årsag til at jeg tvivler på at det der sker i mit forløb er lovligt.

Jeg overvejer at klage både over jobplan OG ugyldig aktiveringstilbud under henvisning til blandt andet:

--------------------------------------------------------------------------------

Lidt om jobplan
Et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven § 32 skal gives på baggrund af en jobplan. Formålet med jobplanen er at præcisere målet med igangsættelsen af tilbuddet. Samt der skal afholdes en samtale med dig, hvor den udarbejdede jobplan skal underskrives af både dig og arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen.

Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, skal der udarbejdes en jobplan.
(Dette betyder, at du har ret til at modtage en jobplan, inden og før du starter i en aktivering)

Kravene til jobplanens indhold er beskrevet i § 64, stk.2 i bekendtgørelse nr. 577 af 19. juni 2004 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1) personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud





- hvem klager jeg til?
victoriane er ikke logget ind   Besvar med citat